Digitalisering må ikke gå forud for menneskelig kontakt

Foto: Colourbox

 

Digitalisering er en god og sund udvikling for et moderne samfund, når blot vi sørger for, at også IT-svage borgere får den rette støtte. En stor gruppe danskere risikerer desværre at få en ringere behandling af det offentlige alene pga. manglende IT-kundskaber.

 

Tvang

Snart er vi alle tvunget til at være online, snart er personalet i borgerservice erstattet af en digital løsning – og inden længe foregår al kommunikation med det offentlige via computer.

 

Vi skal huske på, at ikke alle har de samme forudsætninger. Ikke alle har mulighed for at følge med på den elektroniske motorvej – og hvad skal de så egentlig gøre? Det er ingen hemmelighed at en række især ældre borgere kommer i problemer, når nu man selv skal rette henvendelse til kommunen via e-boks eller NEM-ID.

 

Derfor vil vi sikre en anstændig behandling af alle skatteborgere, og ikke kaste it-svage over bord, som de Radikale vil, de trækker blot på skuldrene.

 

Ikke for teknologiens skyld

I hvert fald fik man det indtryk, da den radikale videnskabsminister Morten Østergaard i 2011 fremlagde deres økonomiske 2020-plan. Her svarede han, at hvis ikke de ældre selv kan finde ud af mus og tastatur, så må de vente på, at børnene kommer forbi eller gå på biblioteket for at få hjælp.

 

Jeg er som konservativ dybt uenig i den udmelding. Naturligvis skal vi digitalisere, men ikke for teknologiens skyld, men fordi vi kan gøre det nemmere for borgerne. Og den som ikke kan udnytte eller finde ud af de nye muligheder, skal ikke tabes på gulvet og overlades til de Radikales tvangsdigitalisering.

 

Knap en halv million borgere har ifølge Ældre Sagen aldrig brugt internettet. De kan for eksempel ikke søge det nye fradrag for udgifter til håndværkere uden bistand. Det er uansvarligt at hive stikket til omverdenen ud for en halv million mennesker uden at tilbyde et reelt alternativ.

 

Digitalisering med respekt og hjælp

Digitalisering af den offentlige sektor er uden tvivl et vigtigt led i effektiviseringen af den offentlige sektor, og er en kæmpe fordel for borgerne, virksomhederne og for den offentlige sektors effektivitet. Vi skal styrke den udvikling – ikke mindst ved at skabe større bredbåndskapacitet i hele Danmark

 

Læs også
IT-brevkasse: Hvad skal jeg være opmærksom på i forbindelse med falske e-mails?

Men det er samtidig vores pligt som samfund at understøtte de borgere, som ikke kan håndtere den digitale kommunikation. Derfor skal det altid være muligt at komme til at tale med et menneske på rådhuset eller hvor kontakten nu er. Vi skal fastholde et samfund, hvor der er menneskelig kontakt, når der er brug for det.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…