Man føler sig sat tilbage til 30’ernes Tyskland, når beboerne i Al Nazri i det sydlige Egypten fortæller at koptiske huse og forretninger blev mærket med rød farve og graffiti i dagene op til de blev overfaldet og raseret.
Efter afsættelsen af Det Muslimske Broderskab Præsident Morsi i starten af juli stiger spændingerne mellem de religiøse grupper i byen. Som de gør i store dele af Egypten.
Da Militæret iværksætter de varslede rydninger af de protest lejre, som grupper fra Det Muslimske Broderskab har etableret i Cairo,starter optøjerne.
En lokal imams opråb
En lokal imam hævder i en moskes højtalere, at kristne står bag rydningen i Cairo. Og grupper af muslimer går hærgende gennem byen og slutter af med at rasere den ny byggede kirke.
Det er svært at få overblik hændelserne den sidste uge i Egypten. Men over hundrede kirker, skoler, børnehjem er blevet angrebet, ikke bare koptiske, men også kirker og institutioner tilknyttet andre kristne trossamfund. Mange er blevet delvist eller helt ødelagt. Inventar er blevet ødelagt eller stjålet.
Det er svært at vurdere hvor meget der er planlagt på forhånd, men meget tyder på at en del af overfaldene i det sydlige Egypten var forberedt. Det er påfaldende at politistationer og offentlige institutioner blev overfaldet før angriberne gik til angreb på kirker, skoler, klostre og enkelt personer.
Når Præsten Selwanes Lofty fra Jomfru Maria og Abrahaam klostret i Delga syd for Minay fortæller, at søndag at det var første gang i 1600 år, at de ikke holdt messe i klostret siger det alt om den koptiske kristne religion og kopternes historiske rødder i Egypten. Klostret blev raseret og der blev sat ild til de tre kirker tilknyttet klostret.
Kopternes historie
Den koptiske kirke har rødder i Egypten siden det første århundrede efter vores tidsregning. Den blev selvstændig efter kirkemødet i Kalkedon 451. De koptiske kristne var den dominerende religion i Egypten frem til d.11 århundrede, hvor islam tog over.
På trods af at kopterne udgør omkring 10% af den egyptiske befolkning har de haft det svært også i det moderne Egypten. I perioden efter Hosni Mubarak’s fald har der gentagne gange været angreb på koptiske kirker, og koptiske demonstranter er blevet overfaldet og skudt på. Mange af voldsepisoderne er ikke blevet opklaret. På grund af kopternes status som ‘de andre’ er de både af islamister, som også offentlige myndigheder brugt som ofre, når der skal skabes uro.
Selv om Præsident Morsi og det muslimske broderskab efter valget forsikrede at alle trossamfund har rettigheder i Egypten, så har regeringsperioden ikke været præget af mindre spændinger.
Stået på i mange år
Grupper af yderliggående muslimer, også med med rødder i det muslimske broderskab har mange gange chikaneret kristne i det sidste år. Kopterne har fungeret som de perfekte syndebukke, når vinden ikke har blæst broderskabets vej. Men de mange angreb har ikke fået den store bevågenhed i den vestlige verden. Det er derfor heller ikke overraskende at angrebene på kristne efter militærets opgør med broderskabet ikke har fået den største omtale.
Det har fået den koptiske kirke til at udsende en meddelelse hvor de anklager de vestlige medier for ikke at dække den vold og undertrykkelse som såvel kristelige som også muslimske grupper har været udsat for.
Kuppet mod Morsi’s regering og det efterfølgende opgør med det muslimske broderskab har sat det meste af de fleste af vestlige verdens regeringer i et umuligt valg mellem pest og Kolera.
Et valg mellem en demokratisk valgt egyptisk regering, der i sin praksis har opført sig mere og mere udemokratisk og direkte og indirekte har søgt at begrænse ytringsfriheden, og så et ‘udemokratisk’ militærkup, der har en meget stor folkelig opbakning.
Et kup som også er støttet af de liberale grupper, der traditionelt er vestens vigtigste kontaktflader i Egypten.
Årsagen til dette dilemma skal vi finde i at vesten i sin selvforståelse har haft det svært med den kritik, som Vesten har været udsat for af dele af den muslimske verden. Vesten er blevet anklaget for ( bl.a. på baggrund af krigene i Irak og Afghanistan ) at være i krig med Islam. En kritik der er bakket op af stærke grupper blandt det stadig stigende antal muslimer der lever i Vesten. En af stærkeste aktører har været muslimer, der har rødder i det muslimske broderskab.
Man skal her huske på at centrale dele af det tyrkiske regeringsparti AKP, har tætte forbindelser med broderskabet.
Vestens svigt
De vestlige regeringer manglende kritik af muslimske landes behandling af kristne og den manglende lyst til at varetage kristne interesser er med til at stille kristne meget svagt i de muslimske lande.
Mange af de vestlige kirkesamfund forekommer også at være mere interesseret i at sikre et godt forhold til repræsentanter for den muslimske tro, fremfor at påpege de reelle problemer i de muslimske lande.
Kilder : The Arabist, Now Lebanon, News Christian Science Monitor , Commentator m. fl.
