Den almene dannelse er nødvendig

Tre magter har okkuperet det offentlige rum: Videnskaben, medierne og bureaukratiet. Disse tre magter bestemmer, hvad der bliver talt om i dagens Danmark. De møder ingen reel opposition, for selvom de kritiseres, kommer kritikken fra en af de to andre eller begge.

De befinder sig i et indbyrdes forhold, der ligner et lukket kredsløb. Referencer til en fælles, almindelig, sund fornuft er ofte fraværende ( se hertil Johs. H. Christensen: Hvide marker s.338 ff.).

 

En farlig pointe

Da Martin Krasnik i Deadline (DR2 d. 2-10) spurgte Christine Antorini, om ikke en stor del af erhvervsskolernes problemer kunne løses ved at stille større krav til optagelse i gymnasiet, var det i sammenhængen et dristigt spørgsmål, gemt til hen mod slutningen af samtalen som en farlig pointe.

 

Alene denne tilsyneladende farlige pointerethed viser okkupationen af det offentlige rum, for enhver sund fornuft kan se den enkle sammenhæng – også Antorini, men hun ville ikke vide af den, – at for mange går på gymnasiet. Derfor går for få på erhvervsskolerne.

Videnskab

Videnskaben har bredt sig således, at selv den mindste statistiske undersøgelse kan fremhæves som autoritativ og bruges efter forgodtbefindende.

 

For nogle år siden blev der lavet undersøgelser, som viste, at børn havde bedst i at gå i skoler, der ikke var for små. Der var for få udfordringer, hed det sig, naturligvis evidensbaseret. Nogle år forinden igen, i en tid med en anden politisk dagsorden, blev der lavet undersøgelser, som viste, at børn havde bedst af at gå i små skoler. Naturligvis evidensbaseret.

 

Dette undergraver tilliden til den videnskabelige fornuft og udstiller dens begrænsning. Den kan kun være en hjælpedisciplin, når det gælder om at lave en god skole.

Medier

Medierne gør brug af videnskaben, men altid i en stærkt forkortet udgave. Legitimeret af begrebet ’formidling’, idet formidling, tilskæring, vinkling er vigtigere end substans. Dækningen af Folketingets åbningsdebat er et godt eksempel.

 

Dækningen handlede mest om de taktiske manøvrer partierne imellem, og kun de smarteste og enkleste bemærkninger er blevet refereret.

Bureaukrati

Bureaukratiet er sanseløst selvoverskridende, breder sig svulmende som en flødebolle i et lufttomt rum, klæbrigt og fuld af tomme kalorier. Det bureaukratiske sprog omskriver virkeligheden til ukendelighed. Det hedder f.eks. i kommunalt sprog og med en latterlig omskrivning, at et barn i en børnehave er ’udadreagende’, hvis han slår de andre.

 

Det må han naturligvis ikke, og han skal lære at lade være, men omskrivningen overser fuldstændig, at slagsmål er en del af drenges normale opførsel. På bureaukratisk kalder man ikke en spade for en spade (den kunne f.eks. hedde ’en manuel omfordeler af naturlige ressourcer’), og det er farligt, når magt omskriver sig selv med et smil og hensynsfuld positivitet.

Modsigelse

Hvor skal modsigelsen af disse tre magter komme fra?

 

Den kan kun komme fra en almendannelse og en folkelig fornuft, som tager tilværelsen i hele dens dybde, højde og bredde alvorligt, og som er forpligtet af det sprog, som udspringer af et direkte møde med ting og mennesker, et sprog, som er forbundet med de sanselige erfaringer, vi som mennesker er fælles om, og et sprog, som er eksistentielt bundet til fænomenet ånd.

 

Læs også
Boganmeldelse: Flot, informationssprængfyldt bog om menneskets grundfortællinger

Det har desværre lange udsigter i den officielle uddannelsespolitik. Vi må selv tage affære.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…