Dansk Sprognævn har skabt rod, som undervisningsministeren bør rette op på

En af avisens læsere rammer meget præcist den grad af irritation, mange DKA-læsere føler, når nogen har forsyndet sig mod kommasætningen. Bent Aarup skriver:

 

”Nu vi er ved at lukke sproggalde ud. Hvor er det dog forstyrrende, når folk ikke kan finde ud af at sætte kommaer.”

 

Mange kender denne følelse, når man læser tekster med overflødige, forkerte eller manglende kommaer som i følgende eksempler:

  • Jeg hjælper dig jo bare, ligesom du plejer, at hjælpe mig med at køre bil. (ikke komma foran at)
  • Nu ved vi hvad, I ikke vil, men vi vil også gerne vide, hvad I vil. (ikke komma efter hvad, men foran: vi, hvad I ikke vil)
  • Hænges ikke benådes! (Hvis der havde været komma efter hænges, dør personen; hvis efter ikke, er denne reddet. Når der slet intet komma er, forstår man ikke meningen henholdsvis har 50 procent chance for at gætte rigtigt.)

 

Kommakrigen og det uklare kompromis

Noget af forklaringen for denne kommaforbistring ser jeg i Dansk Sprognævns uheldige og mislykkede forsøg på at indføre et slags pausekomma. Det har nævnet prøvet på siden 70-erne, og det kulminerede med en kommakrig i tiden 1996-2003.

 

Denne krig endte med et nederlag for Sprognævnet, som ellers havde brugt mere end 1 mio. kr. på at reklamere for deres nye komma. Resultatet blev et uklart kompromis, hvor man ganske vist grundlæggende bruger det grammatiske komma, men bare ikke altid.

 

Man har lov til at undlade at sætte det såkaldte startkomma, dvs. komma foran en efterfølgende ledsætning (bisætning). Her tilføjer Dansk Sprognævn så, at man i præcist dette tilfælde anbefaler at forlade det grammatiske kommas regler, dvs. ikke at sætte komma i eksempler som det følgende:

  • Vi forventer at det bliver regnvejr.

Det er dog også korrekt at sætte det grammatiske komma foran at. Her har vi opskriften på, hvordan man med usvigelig sikkerhed kan forvirre ikke bare alle sprogbrugere, men også skolelærere, som igen forvirrer de stakkels skolebørn.

 

Burde have valgt den enkle løsning

Dansk Sprognævn burde have valgt den enkle, den klare løsning, dvs. det grammatiske komma. Det er der mindst to grunde til:

 

Kommaet er til stor hjælp, når man læser. Kommaet signaliserer, at der kommer noget andet, det kan være et indskud eller en ledsætning.

 

Den vigtigste grund er, at der foreligger et betydeligt undervisningsproblem for danskundervisningen i den danske folkeskole.

Læs også
Hvorfor er dansk ikke det officielle sprog i Danmark?

 

Alle politikere er her enige om, at danskundervisningen skal styrkes. Men for at kunne styrke undervisningen har man først og fremmest brug for klare og enkle regler.

 

Det har man ikke, når man vil lære børn og unge mennesker, at nok skal man sætte grammatiske kommaer, men nogle gange behøver man det ikke, nej man anbefaler at lade være.

 

Det gør det ikke bedre, at også en del lærere har kommaproblemer. Mit indtryk er, at mange lærere ikke selv har forstået kommasystemet (indtrykket bygger på breve og mails fra lærere til elever og forældre).

 

Sådan bør undervisningsministeren gøre

Man bør derfor opfordre undervisningsministeren til at sørge for, at undervisningen kan gennemføres med enkle regler. Den enkleste er at sætte det grammatiske komma. Da jeg var barn, kaldtes det at sætte kryds og bolle.

 

Det betyder ikke, at undervisningsministeren skal ind og blande sig i Sprognævnets afgørelser, kun at man i folkeskolens undervisning vælger at satse på kun én grundregel i kommasætningen.

 

Læs også
Det volder ofte store kvaler, hvad ord hedder i datid

Det bør være den regel, som er enkel, og som også klart og entydigt relaterer sig til grammatikundervisningens grundregler uden nogen form for ”hvad synes du selv”.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…