Bødskov freder forbrydere, mens gode borgere smides ud på grund af dødsfald i familien

collage

Søndag var en sørgelig dag for Danmark og ikke mindst for det, der er tilbage af familie Nielsen. Mor Suthida og datteren Im skal forlade Danmark. De blev udvist fra landet, da Suthidas mand døde af kræft og myndighederne ikke længere mener, at de to har tilstrækkelig tilknytning til Danmark.

 

Suthida kommer oprindelig fra Thailand. Hun giftede sig med en dansk mand og har boet i landet, siden Im var meget lille, så Danmark er det eneste, pigen kender til, og dansk er det eneste sprog, hun taler. Og på trods af det mener man, at de har større tilknytning til Thailand end til Danmark.

 

Se på, hvad folk faktisk har gjort

 

Hvor mange af de velintegrerede mennesker, som elsker Danmark og gavner samfundet, skal vi kyle ud af landet, og hvor mange voldsmænd, mordere, bandemedlemmer, ekstremister, skal vi holde hånden over?

 

Det er simpelthen uhørt, at vi er nået til et punkt, hvor man straffer en i forvejen tragedieramt familie, mens man benåder nogle, som aldrig har og aldrig vil bidrage til samfundet.

 

Vi skal stoppe med at behandle mennesker som kvæg og skære alle over en kam. Vi skal i højere grad se på, om folk angriber det danske samfund, eller om de har fået en stærk forankring i det.

 

 

Fis-Fis, Levakovic, Danny Abdala og Morten Bødskov

Suthida har (ifølge medierne) aldrig modtaget økonomisk støtte i Danmark. Det har til gengæld Fis-Fis, Levakovic klanen, Danny Abdala og mange flere, som aldrig har udrettet andet for dette samfund end forpestet andre menneskers liv. Og her taler vi om flere millioner per person på årsbasis i offentlige ydelser, fængselsophold, advokatbistand, personlig bevogtning.

 

Jeg finder det umuligt at forstå, at man som politiker, eller minister ikke sætter en stopper for dennegalskab.

 

Morten Bødskov finder det ikke nødvendigt at udvise over 200 bandemedlemmer, men har ikke noget imod at gøre det med lovlydige hårdtarbejdende borgere og deres familiemedlemmer. Han har stået for rullende kamera og sagt, at bandemedlemmer med andet statsborgerskab end dansk ikke behøver forlade landet.

 

Læs også
Den enorme indvandring er årsag til forhøjelse af pensionsalderen – så lad os tale om elefanten i rummet

 

Vi bliver holdt for nar

Jeg føler mere og mere, at vi, danske borgere, bliver holdt for nar. At jo mere lovlydige vi er, jo mindre har vi at skulle have sagt om vores egne og vores medborgernes skæbne.

 

Så mens Im og Suthida pakker deres liv sammen og vinker farvel til Danmark en sidste gang, cykler Danny Abdala rundt i Sandholm lejren med vagterne til 7 mio. kr. om året i hælene. Og livet går videre, indtil der kommer en ny familie, vi skal splitte og en ny forbryder, vi skal forsørge med livvagter, oplæring af stjernekokke, det nyeste skrig indenfor fitnessudstyr og rehabilitering.

 

Må Gud bevare Danmark – når de politikere, vi har indsat til det, ikke har i sinde at gøre det.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…