Bent Wigotski tager bladet fra munden: Flygtningenævnet gav for mange asyl

Flygtningenævnet er et domstolslignende ­organ, der behandler klager over Udlændingestyrelsens asylafslag.

 

Nævnet består af en formand og næstformænd, som er dommere, samt medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra justitsministeren, udenrigsministeren, Advokatrådet og Dansk Flygtningehjælp.

 

I de konkrete sager består et nævn af en dommer som formand og et medlem udpeget af hver af de nævnte instanser. Medlemmerne er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion udefra.

 

Især to forhold i Flygtningenævnet er påfaldende: 1) Det er ikke asylansøgerne, der skal bevise, at deres forklaringer er sande, men derimod Nævnet, der skal/kan søge at bevise det modsatte. 2) Dansk Flygtningehjælp, som vel ikke er uinteresseret i et vist klientvolumen, er medlem.

 

Nederdrægtig kværulant

I en tidligere artikel har jeg været inde på asylansøgeres forklaringer, herunder hvor nemt det er at dupere velmenende (for ikke at sige godtroende) danske embedsmænd og dommere.

 

Jeg har været udstationeret i oprindelseslande for asylansøgere, blandt andet også to, hvorfra der igennem årene vitterligt er kommet en del forfulgte. Så jeg har set og hørt en del fra første parket.

 

Sidder man i Nævnet med den erfaring og forsøger at sætte spørgsmålstegn ved mindre vederhæftige asylansøgeres forklaringer, kommer man nemt i visse af de andre nævnsmedlemmers øjne til at se ud som en nederdrægtig kværulant, der anfægter ansøgernes troværdighed og værdighed.

 

Det er hverken en nem eller behagelig opgave, og da slet ikke, hvis andre nævnsmedlemmer helst vil lægge en dæmper på en for at skåne den stakkels asylansøger.

 

Beskyldt for fremmedfjendskhed

Et ikke helt ringe antal ansøgere er sluppet igennem mellem år og dag, fordi ingen tilstrækkelig ihærdigt vovede at prikke hul på deres fantasifulde beretninger. Eller i hvert fald, fordi enkelte medlemmer stod alene i forsøget på at gøre det.

 

Læs også
Flygtningenævnet vil ikke sende asylansøgere retur til Ungarn

Det er trods alt sjældent, men dog set, at en ansøger kommer så meget ud af den, at han må fiske den asylforklaring, han har købt, op af skjortelommen for at læse højt.

 

Jeg kan tilføje, at flere (i andre medlemmers øjne) for inkvisitoriske nævnsmedlemmer igennem årene er blevet søgt underløbet ved hjælp af letkøbte beskyldninger for overdreven nidkærhed og fremmedfjendskhed. Det fordrer trods alt en vis ”tone” at omgås dem, der mener at være de eneste, der har ret til at have ret.

 

Dansk Flygtningehjælps ensidighed

Når man i et nævnsmøde efter at have afhørt en ansøger gik over til votering, kunne man – bortset fra i helt himmelråbende tynde sager -, for det meste roligt regne med, at Dansk Flygtningehjælps medlem helst ville gå ind for asyl.

 

Ind imellem lod de sig overbevise. Men enkelte var kendt for så godt som aldrig at gå ind for afslag. Selv i sager, som for alle andre var rene fiktioner, ville de pågældende med usvigelig sikkerhed votere for asyl ud fra mere eller mindre svævende humanitære betragtninger.

 

Under uformelle samtaler mellem nævnsmøderne fremgik i øvrigt, at Dansk Flygtningenævns medlemmer havde regelmæssige fællesmøder med deres bagland.

 

De bedyrede, at de sandelig ikke modtog instruktioner eller samordnede synspunkter vedrørende deres optræden i Flygtningenævnet. Man stod dog tilbage med det indtryk, at fællesmøderne nok gav anledning til en vis inspiration.

Læs også
Dansk Flygtningehjælp: Vi får lige så mange asylansøgere i år som sidste år, og det er vores velstand, der lokker

 

Udenrigsministeriets repræsentanter

For at ingen skal tro, at jeg er blind for andre medlemskategoriers begrænsninger, vil jeg slutteligt tilføje, at jeg altid har fundet det uheldigt, når mit eget ministerium i et vist omfang har udpeget medlemmer, der aldrig har gjort tjeneste i lande, hvorfra der kommer flygtninge.

 

De har således ikke den særlige baggrund og ekspertise, som ellers angiveligt er begrundelsen for, at Udenrigsministeriet udpeger nævnsmedlemmer. Men i virkeligheden ville Udenrigsministeriet nok helst være fri for deltagelsen i Flygtningenævnet.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…