Volden er eksploderet i bandemiljøerne. Nærmest dagligt melder medierne om nye skyderier og knivstikkerier.
Volden er en del af magtkampene mellem banderne, og politiet får den også med mellemrum at mærke.
Nu viser det sig så, at folk fra disse miljøer også finder afløb for deres voldstrang i en anden sammenhæng: Flere bandemedlemmer eller folk med nære forbindelser til miljøet er draget til Syrien.
De fleste af dem slutter sig her til de islamistiske grupperinger, der fører hellig krig mod Assad-regimet. De stærkeste af disse grupperinger har forbindelser til Al-Qaeda.
Nyt samarbejde mellem bander og islamister
En rapport fra Center for Terroranalyse (CTA) peger på faren for, at der er et tættere samarbejde på vej mellem de hårde kriminelle i bandemiljøerne og islamistiske ekstremister. Et samarbejde, hvor erfaringerne med hellig krig og terrorisme i Syrien forbindes med bandernes store våbenlagre.
PET-chefen Jakob Scharf taler bekymret om en ”ny tendens”.
Denne udvikling har fået ganske stor mediedækning. Men stort set ingen er kommet på den idé at spørge, hvorfor der opstår denne forbindelse mellem bandekriminalitet og islamistisk hellig krig.
Det er jo absurd. Man er nødt til at forstå, hvad der sker, for at gøre noget ved det.
Bandemedlem og muslim
Det første, man må slå fast, er, at forbindelsen mellem bandekriminalitet og islamistisk ekstremisme ikke er nogen ren tilfældighed.
Når bandemedlemmer drager til Syrien, skyldes det heller ikke udelukkende en individuel trang til at lege macho-macho med en AK 47. De fleste af dem føler sig faktisk kaldet til at forsvare islam.
Man skal ikke lade sig snyde af, at det ikke er typer, der kommer meget i moskeen eller beder de fem daglige bønner. Selv om de ikke er religiøse i snæver forstand, ser de i høj grad sig selv som muslimer. Islam er fundamentet for deres identitet.
Deres bande er en form for stammefællesskab. Og på det store plan er de en del af det muslimske fællesskab, som de må forsvare, når det gælder. Som i Syrien.
Koranens krigeriske vendinger
Vi har tidligere i Den Korte Avis omtalt den opsigtsvækkende bog ”Arabboy”, som er skrevet af den tysk-tyrkiske journalist Güner Yasemin Balci. Den beskriver netop denne sammenvævning af muslimsk identitet og voldelig stammebevidsthed.
Derfor finder bandemedlemmer på at drage i hellig krig.
Her kan de mødes med folk, der har deres baggrund i den islamistiske ekstremisme. De tager Koranen helt bogstaveligt, hvilket også indbefatter dens meget voldsomme opfordringer til hellig krig.
For bare at tage ét af de mange drabelige citater: ”De skal kæmpe for Guds sag, dræbe og selv blive dræbt.” (Koranen 9:111).
Hellige krigere og terrorister fører islamisternes budskaber ud i den yderste konsekvens. De fleste islamister er ikke parate til at gå så langt. Men også islamister, der ikke griber til våben, taler meget om islamisk kamp og erobring i en bredere forstand. Det inspirerer de våbengale, rabiate kræfter.
Islamister er ofte voldelige
PET-chef Jakob Scharf har sikkert ret, når han siger, at et organiseret samarbejde mellem bandemiljøer og islamister er ”en ny tendens”.
Men det betyder bestemt ikke, at de to verdener har været helt fremmede for hinanden. Da tre københavnske bander – Blågårdsgruppen, Brothas og La Raza – sluttede fred med hinanden, skete det ved muslimske religiøse kræfters mellemkomst.
Mentalt er der også berøringsflader mellem bandernes stammefællesskab og de rabiate islamister. For at sige det meget enkelt: Jo mere ekstreme folk er i deres dyrkelse af islam, jo mere voldelige er de generelt set.
Det er ikke bare noget, vi siger. Det er dokumenteret i et meget omfattende tysk forskningsprojekt.
Tyske forskningsresultater viser sammenhængen
Bag projektet stod Kriminologisches Forschungsinstitut Niedersachsen i samarbejde med det tyske indenrigsministerium. Blandt resultaterne, der blev offentliggjort i 2010, var følgende:
Unge fra muslimske familier er mere voldelige end deres jævnaldrende. Og nok så bemærkelsesværdigt: De mest religiøse muslimer er alt i alt de mest voldelige. Dette i modsætning til de kristne unge, hvor de mest religiøse tværtimod er de mindst voldelige.
Denne store undersøgelse er blevet tiet ihjel i Danmark. Dens resultater er nok for politisk ukorrekte. Formentlig kender PET den ikke engang.
Vi skal være meget mere bevidste
Denne forskning hverken kan eller skal bruges til at insinuere, at stærkt troende muslimer per definition er voldelige. For sådan er det ikke.
Men den kan bruges til at skærpe bevidstheden om den udgave af islam, der tager Koranens budskaber om erobring og magtanvendelse bogstaveligt. Budskaber, der har rødder i et stammesamfund.
I dette univers er der ingen respekt for et samfund, der drukner sine værdier i pædagogisk dialog.
Den første forudsætning for at kommunikere med disse miljøer er derfor, at det danske samfund taler klart, tydeligt og stolt om sine værdier og normer.
