Københavns Kommune har kappet støtte til forening for homoseksuelle indvandrere

Udskriv

Det er svært at leve åbent som homoseksuel, hvis man har indvandrerbaggrund. Det ved man alt om i foreningen Sabaah på Vesterbro, som siden 2006 har arbejdet for at gøre det lettere for folk med minoritetsbaggrund at leve med deres seksualitet.

 

Alligevel har Københavns Borgerrepræsentation undladt at forlænge det årlige driftstilskud til foreningen på 488.000 kroner, som siden 2009 er gået til oplysende arbejde, rådgivning, et lille sekretariat samt en lang række arrangementer for målgruppen.

 

Beslutningen er bemærkelsesværdig, eftersom Borgerrepræsentationen i en årrække har ydet milliontilskud til islamisten Khalid Al-Subeihi og hans arbejde med børn og unge på Nørrebro. Al-Subeihi stod i 2010 bag invitationen af imam Sheikh Khalid Yasin, som går ind for dødsstraf for netop homoseksualitet.

 

Spørgsmålet er derfor, hvilke værdier Københavns Borgerrepræsentation reelt ønsker at fremme. Indtil videre har den radikale integrationsborgmester Anna Mee Allerslev fortalt Sabaahs ledelse, at der er tale om en fejl, og at hun prøver at finde en løsning, så driftstilskuddet til foreningen kan blive forlænget. Men intet er altså sikkert.

 

 

”Det at tale om homoseksualitet er helt udelukket”

Fahad Saeed er talsmand for Sabaah. Han håber på, at der bliver fundet en løsning, så foreningen kan fortsætte sit arbejde næste år i samme udstrækning som nu. Som barn af pakistanske forældre har han selv prøvet, hvor svært det kan være at fortælle den nærmeste familie, at man er homoseksuel, og at få dem til at acceptere det:

 

Læs også
Imam skabte bestyrtelse, da han forklarede skoleelever, at ”grise er homoseksuelle”

”Det at have en seksualitet, der adskiller sig fra majoritetens, kan jo være svært nok i sig selv. Men hvis man oven i det lægger nogle kulturelle og religiøse spørgsmål, er der mange flere udfordringer”, fortæller han og fortsætter:

 

”Mange af vores medlemmer kommer fra en kultur, hvor seksualitet og kærlighed hører til inden for det heteroseksuelle ægteskab. Det at tale om homoseksualitet er helt udelukket. Det prøver vi i Sabaah at gøre noget ved blandt andet gennem debatter og kulturelle aktiviteter. Det handler om at afmystificere og bryde de tabuer, der er forbundet med at tale om seksualitet i de kredse, vi kommer fra”.

 

 

Udbredt social kontrol blandt indvandrere

Samtidig er der ifølge Fahad Saeed brug for et bredere opgør med den udbredte sociale kontrol i de etniske minoritetsmiljøer. Alt for mange oplever at få deres personlige frihed indskrænket, så de ikke får lov til at leve deres liv, som de gerne vil:

 

”Det er ikke kun sex, kærlighed og ægteskab, som er socialt kontrolleret. Det er alt lige fra uddannelsesvalg, til hvem man må se, og hvornår man må gå ud. Problemet er, at man på den måde bliver tvunget til at være en anden end den, man er”.

 

Læs også
15 minutter i Holstebro centrum viser, hvor hurtigt islamiseringen sker i Danmark

Gennem Sabaahs arrangementer og caféaftener mener Fahad Saeed, at foreningen har været med til at skabe et frirum, så de unge homoseksuelle, hvoraf mange har muslimsk baggrund, har kunnet komme og være sig selv. Mange af de mellem 150-200 brugere har på den måde fået styrket troen på sig selv, så de er bedre rustet til at håndtere de problemer, de lever med, understreger han:

 

”Rigtig mange af vores medlemmer har haft nytte af at komme inden for vores rammer og benytte sig af vores tilbud. Derigennem ser vi, at de udvikler sig, bliver stærkere og kommer stærkere igennem de udfordringer, de har. Det betyder også noget for deres bagland og deres familie”.

 

 

Tavakoli: Homoseksuelle med muslimsk baggrund har det svært

Løsgængeren Jaleh Tavakoli fra Københavns Borgerrepræsentation ved, hvor svært det er at være homoseksuel i et muslimsk miljø, fordi hun selv kommer fra Iran.

 

Ifølge Tavakoli er der i store dele af det muslimske minoritetsmiljø et had over for folk, der vælger at leve åbent som homoseksuelle. Omkostningerne ved ikke at fornægte sig selv er store, og netop derfor mener hun, at man fra politisk side bør støtte en forening som Sabaah:

 

Læs også
England i oprør: Lille pige blev påtvunget muslimsk plejemor, der forbød hende at være kristen og krævede, at hun lærte arabisk

”Hvis de her mennesker vælger at leve og være sig selv, kan de miste rigtig meget. Langt de fleste homoseksuelle muslimer kommer – i hvert fald i en periode – i konflikt med deres familie. Om de nogensinde kommer til at acceptere vedkommende, er heller ikke sikkert. Tit og ofte kan man blive nødt til at sige farvel og tak til en stor del af sit bagland”.

 

 

Giver ikke noget for Anna Mee Allerslevs forklaring

Jaleh Tavakoli kritiserer derfor det politiske flertals beslutning om at skære i tilskuddet til Sabaah. Hun har været i kontakt med mange unge homoseksuelle med indvandrerbaggrund, der har deltaget i foreningens arrangementer:

 

”Det er en udsat gruppe. Det er nogle rigtig triste historier med blandt andet vold – folk, der går under jorden eller er blevet tæsket af deres familie. Derfor har det betydet rigtig meget, at de her mennesker har kunnet lave arrangementer og holde fester, så de kan se, at der også er et lys på den anden side”, påpeger Jaleh Tavakoli.

 

Hun giver ikke meget for integrationsborgmester Anna Mee Allerslevs forklaring om, at politikerne bag budgetforliget i Københavns Borgerrepræsentation ikke var opmærksomme på Sabaah, da de forhandlede om budgettet for 2014:

 

”Der har været en liste over, hvilke initiativer der ville udgå, hvis man ikke prioriterede dem. Og hvis det var en fejl, ville man jo skynde sig at finde pengene – det er ikke svært at finde et beløb i den størrelse, hvis det er det, man vil som borgmester”. 

Den Korte Avis har forgæves forsøgt at få en kommentar fra integrationsborgmester Anna Mee Allerslev.

 

Du kan læse mere om foreningen Sabaah på: www.sabaah.dk

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ