Det har været stille sommer med hensyn til muslimerne, dels har det være ramadan og dels gik den tidligere ´bande-leder´ og imam Ahmed Akkari i offentligheden med en undskyldning for sin medvirken til Muhammedkrisen.
De islamiske trossamfund har meldt ud, at de har besluttet overhovedet ikke at udtale sig om Ahmed Akkari.
Forskellige enkeltpersoner har dog taget til genmæle, ikke for at støtte op om Akkari, men for at kræve en undskyldning på vegne af samtlige muslimer i Danmark. Man mener at Ahmed Akkaris udtalelser er med til at stigmatisere alle muslimer i Danmark, hvilket vil føre til øget had, og modstand mod muslimerne generelt.
Så Ahmed Akkari er faktisk ikke så glad en mand, for han havde håbet på at komme i konstruktiv dialog med sine trosfælder, men det kan være det er på vej?
Angreb på Dansk Folkeparti
Ahmed Akkari er nemlig i gang med en charmeoffensiv, som skal få muslimer til at have tillid til at han deler muslimernes sag. Ahmed Akkaris mission har fået endnu et ben, kampen mod islamismen er blevet udvidet med kampen mod Dansk Folkeparti.
Det var pokkers, her gik vi lige og troede at manden var tilnærmelsesvis troværdig, at han handlede i den gode sags tjeneste, partiløst og uden øje for personlig vinding. Tænk engang at der ikke skulle mere til end at han ikke kunne ´rumme´, at Pia Kjærsgaard ikke vil tale med ham.
Ahmed Akkari skriver frejdigt på sin facebook side at psykologien og mentalitet er den samme hos islamisterne som hos Dansk Folkeparti, hvorfor han går til kamp mod begge onder.
Han siger også at disse onder, disse måder at tænke på, udelukker evnen for tilgivelse, accept, rummelighed og forståelse.
Akkaris nye toner om islam
Ahmed Akkaris kovending forekommer utrolig barnligt og den kunne pege på, at vi endnu har meget i vente før lamperne endelig slukkes i cirkus Akkari.
Angående Akkaris tidligere udmelding om at man kan kritisere koranen, er det formodentlig tvivlsomt at han fremover skulle have lyst til at drøfte emnet, for som han skriver i Politiken:
”Det er ikke islam, der er det egentlige problem”.