Jeg kan aldrig tilgive Ahmet Akkari

”Enhver skal kunne vælge frit at møde verden gennem udtryk af enhver art uden at lade sig binde af disse tolkningsrammer. Jeg har selv abonneret på denne verdensopfattelse en gang. I dag er jeg heldigvis fri for den”

 

Muhammed-krisen

Citatet er Ahmet Akkaris. Manden, der pustede til ilden under Muhammed-krisen. Manden, der lagde alt sin energi og tid i at sværte Danmarks ry og rygte til. Manden, der på skjult kamera om Naser Khader sagde, at man skulle ”sende to fyre ud for at springe hans ministerium i luften”.

 

Manden, som i årevis manipulerede med sandheden og modarbejdede integration i Danmark. Akkari er i dag fri for den islamistiske verdensopfattelse, og går bodsgang i medierne for at rette op på den enorme skade, han har forvoldt Danmark og det danske samfund.

 

Dilemma

Akkari-sagen har sat mig i et sandt personligt dilemma. På den ene side kan jeg ikke glemme den usympatiske og skadelige måde Akkari optrådte på under Muhammed-krisen. På grund af ham blev Danmarks ry i mellemøsten, som et imødekommende og venligtsindet folkefærd, erstattet med et billede af et kynisk, islamhadende og værdiløst folkefærd.

 

Ser man optagelserne fra dengang, kan man nærmest fornemme, hvordan han dengang stor trivedes i hans rolle. Han nød opmærksomheden!

 

Tror på mennesket

Omvendt er jeg også en person, der stædigt tror på menneskers forandring. Jeg taler ikke om tilgivelse af Akkari, for det kan jeg ikke – til det er sårene umiddelbart stadig for dybe. Alligevel synes jeg, at vi som samfund skal lytte til Akkaris erfaringer, som vi givetvist kan lære noget af.

 

Vi skal sende et signal om, at vi er klar til at lytte, hvis personer i den inderste islamistiske kreds er klar til at komme til fornuft.

 

Islamismens grimme ansigt

Jeg er langt fra parat til at stole på Akarri og de ord han siger. Der skal tværtimod handling bag ordene, hvis han skal overbevise mig om, at han rent faktisk har indset den skade han har forvoldt.

 

Læs også
Man sætter alle mulige integrationsprojekter i gang, der ikke fører til noget – og man vil ikke lytte til dem, der kender miljøet indefra

Det ligger dybt i mig, at islamismens grimme ansigt ikke sådan er at ryste af sig, når man først har haft det under huden som Akkari. Alligevel synes jeg, at han skal være velkommen i kampen mod islamismen.

 

Fælles front

Hvis han virkelig mener, hvad han siger, så håber jeg, at han trækker i arbejdstøjet med os andre. Ikke som et led i en fortsat selv-promovering, men som en mand, der skylder det danske samfund alt. Jo flere vi er om at bekæmpe islamismen jo bedre.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…