På søndag tænder vi lys i adventskransen

 

(På billedet herover ses forfatterens dagligstue, som den ser ud hvert år i adventstiden. Under lysekronen kan man se adventskransen.)

 

Advent

Ordet ”advent” er dannet af det latinske adventus, “komme” eller “ankomst”, Der tænkes på Herrens komme, og udtrykket betegner de første fire uger i kirkeåret, hvor meningheden forbereder sig til at fejre julen.

 

Oprindeligt er adventstiden fra kirkens side tænkt som en faste- og bodstid, og tanken var, at man herigennem i stilhed skulle forberede sig åndeligt til Jesu fødselsdag.

 

Søndag

Nu til dags er før-juletiden fyldt med alskens ramasjang, og i dag har enhver dansk familie med børn ikke blot én eller flere julekalendere, men også en adventskrans med fire lys. Et lys tændes normalt første søndag i advent, to lys anden søndag og så videre.

 

Tidligere hang kransen i danske hjem under lysekronen eller i en krog i loftet, men efter at lysekroner er blivet mindre almindelige i danske hjem, er adventskransen i dag ofte en ”juledekoration” med fire lys, der anbringes på bordet.

 

Julepyramide

Men sådan har det ikke altid været. Adventskransen i sin nuværende form er slet ikke så gammel, som mange tror, selv om den har rødder i flere betydelig ældre skikke, bl.a. den såkaldte “julepyramide”, flettet af vintergrønt eller fremstilet af træ.

 

(Adventskransen bliver tændt i den tyske forbubndsdag i anledning af 1. søndag i advent 2010. Kransen har stadig 24 små og 4 store lys.)

 Skik og tradition

Skikken med at tænde 4, 8,16 eller 24 lys på hverdage og adventssøndage og juleaften er opstået i Tyskland omkring 1830. På den tid fremstillede thüringske bønder såkaldte adventskroner, smykket med enebærløv og kulørte glas- eller træguirlander og somme tider i flere etager.

 

Vi ved, at forstanderen i et husvildehjem i Hamburg-Horn i 1838 tændte en adventskrone med bånd i de holstenske farver: rød, hvid og blå.

Læs også
Gerningsmanden i Texas bar skudsikker vest, da han åbnede ild mod kirkegængere

 

Sønderjylland

Men skikken med adventskrans var meget længe om at trænge ud til de slesvig-holstenske gårde. Den blev først rigtig populær i Sønderjylland i begyndelsen af 1900-tallet.

 

Efter tabet af Sønderjylland i 1864 droppede de sønderjydske bønder den holstenske blå farve og pyntede kransen med rød-hvide farver som en national manifestation.

 

I forhenværende kulturminister Julius Bomholts hjem i Silkeborg tændtes adventskransen i 1908. Faderen, der arbejdede på papirfabrikken, havde der lært skikken af tyske arbejdere.

 

Dronning

I 1918 indførtes den på Sorgenfri slot af dronning Alexandrine, der havde bragt skikken med sig fra sit barndomshjem i Mecklenbug- Schwerin.

 

I 1920’erne tændtes adventskransen på  Askov og mange andre højskoler, og herfra bredte den sig til bondehjemmene.

Læs også
Dine øjne tørrer ud om vinteren – fem råd hjælper dig gennem kulden

 

Besættelsen

Men det skulle blive besættelsestiden 1940-1945, der for alvor bragte adventskransen ind i de danske hjem.

 

Den første adventskrans med 4 lys, som vi med sikekerhed ved blev tændt i et privat hjem i Danmark nord for Kongeåen var på Sofiendalsskolen syd for Aalborg. Førstelærer Klitgaard havde i 1930’erne ansat en ung pige fra Sønderjylland som hushjælp. Hun boede i et værelse på kvisten.

 

Danskheden

Nogle dage før 1. søndag i advent ville hun binde sig en krans med lys, som det var skik på hendes hjemegn – ét lille for hver af dagene i december og fire store for søndagene, med danskhedens røde og hvide farver.

 

Men da hun ikke havde megen plads på værelset, måtte hun nøjes med en lille krans med kun fire små lys.

 

Smuk

Læs også
Den Korte Avis ønsker glædelig jul og siger velkommen til mange nye læsere og tak for den fantastiske støtte

Dette, syntes førstelærer Klitgaard, var så smuk en skik, at han bad hende om også at binde en krans til hans stue.

 

1. søndag i advent 1938 samlede han så sine venner – fortinsvis fra KFUM og K. Ca. 20 mennesker, blandt dem forfatterens mor og far, som den gang var forlovede. De sang adventssalmer (ikke julesalmer) og tændte det første lys i kransen.

 

Gæsterne syntes også, det var en køn skik og fortsatte den i deres egne hjem. De følgende år var de samme mennesker igen samlede på Sofiendalsskolen om det første lys i adventskransen.

 

Symbolik

I 1940 kom den tyske besættelse og kransen med de rød-hvide farver fik nu for alvor symbolsk national betydning, og i løbet af krigsårene bredte brugen sig ud over hele landet, og blomsterhandlerne begyndte at sælge dem. De rød-hvide bånd og lysene blev en stille demonstration mod besættelsesmagten.

 

I december 1940 bragte Billedbladet en skildring af julehyggen i kongefamilien. Bladet viste et fotografi af kongefamiliens adventskrans på et flygel.

 

 

Læs også
Video: Dansk Folkeparti ønsker glædelig jul


(I 1946 var adventskransen blevet så populær, at den kom på julemærket.)

 

Julemærker

Adventskransen vises på det andet julemærke efter besættelsestidens ophør.  Den er ophængt i tre bånd – ikke fire, som det i dag er almindeligt. Båndene er fremstillet i de nationale rød-hvide farver.

 

I 1960’erne vandt adventskransen også indpas i kirken. Mange steder blev den nu bundet med violette bånd – den liturgiske farve for advnets- og bodstiden.

 


(Adventskransen med de liturgiske farver tændes i den katolske kirke i Frederikshavn.)

 

Nissehuen

Dermed var det gamle ikke-kristne symbol, hjulet, blevet optaget i den kristne kirke og havde fået en kristen betydning, lige som juletræet, der 75 år tidligere var blevet hentet ind i kirken fra den folkelige tradition, – og nissehuen, der nu er begyndt at  dukke op i danske kirker i forbindelse med børne- og familiegudstjenester i juletiden(!).

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…