Vi gentager nu den frygtelig fejl fra 1983 med “Den åbne ladeports” politik

I disse dage er vi vidne til en debat, som burde være afsluttet for længst. Debatten drejer sig om Flygtningenævnets ønske om at ændre praksis overfor syriske krigsflygtninge, sådan at de ikke behøver at være personligt forfulgte for at få asyl i Danmark. De skal bare komme fra et krigshærget område.

 

Læren af flygtningeloven fra 1983

Denne debat burde simpelthen ikke komme op i Danmark. Vi burde have lært af den historie, der har udspillet sig i Danmark fra 1983.

 

Vi burde have lært, at vi selvfølgelig ikke skal give asyl til uintegrerbare flygninge, bare fordi vi har ondt af dem. På langt sigt kommer det nemlig til at gøre ondt på flygtningene og på danskerne. Meget mere ondt end det ville gøre at gøre det rigtige: at hjælpe flygningene i nærområdet.

 

Flygtningeloven fra 1983

Den del af Danmarkshistorien, jeg hentyder til, er naturligvis historien om flygtningeloven fra 1983, – “den åbne ladeport” – der lod enhver, der ønskede det, komme ind i landet. Først i 2002 blev ladeporten lukket, men da var der allerede sket en meget stor skade: Vi havde opbygget minoritetsgrupper i Danmark, der ikke vil og kan integreres i landet.

 

Det blev helt tydeligt under Muhammed-krisen i 2006, at det ikke kan lade sig gøre at have et fredeligt, demokratisk land med ytringsfrihed, hvis de minoriteter, der ønsker demokratiet og ytringsfriheden afskaffet, vokser sig for store.

 

De uintegrerbare minoriteter må ikke blive større. Lige nu kan vi håndtere problemerne med ghettoerne, kriminaliteten og kultursammenstødet, hvis vi sætter stærkt ind på alle felter. Men lader vi minoriteterne vokse, går det galt.

 

Det svarer til en redningsbåd, der bliver ved og ved med at samle folk op i båden. Selvom båden kun kan bære 50 mennesker. Til sidst synker båden, og alle drukner.

 

Den mindre kloge besætning drukner kort sagt sig selv og de stakkels skibbrudne, fordi de er drevet af uigennemtænkt medlidenhed. Den kloge besætning havde taget 50 op, og så smidt redningsveste ud til resten og påkaldt hjælp fra skibe i nærheden.

 

Det er sådan vi skal handle i asylpolitikken. Vi skal hjæpe flygtninge i nærområdet. Og når vi i særlige tilfælde tager flygninge ind i landet, skal vi tænke på, om de har mulighed for at blive integreret i Danmark.

 

Læs også
Skruen uden ende: Nu har antallet af familiesammenføringer overhalet asyltallet med næsten tusinde

Med den nye praksis fra Flygtningenævnet åbnes ladeporten på ny. Det er trist, at regeringen ikke har forståelse for, hvilken ulykke de nedkalder over både de syriske flygtninge og de danske borgere ved deres uigennemtænkte medlidenheds-politik. De burde være blevet klogere!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…