Vejlegården udstiller arbejderbevægelsens dybe krise

Blokaden mod restaurant Vejlegården fortsætter. Men fagforbundet 3F har for længst tabt kampen.

Selv hvis det skulle lykkes at tvinge restauratør Amin Skov Badrbeigi i knæ, vil det langt blive overskygget af de enorme skader på 3F’s omdømme.

3F står som dem, der har mistet forbindelsen til det folkelige Danmark. Konkret kommer det til udtryk i en sviende meningsmåling:

Omkring 60 procent af danskerne er modstandere af blokaden. Samme antal vil forbyde blokader mod virksomheder, der har overenskomst med en landsdækkende lønmodtagerorganisation – sådan som Vejlegården har det med den kristelige fagbevægelse. (Rambøll/Jyllands-Posten)

Stegt flæsk med persillesovs er blevet symbolet på 3F’s tabte folkelighed. Dette indbegreb af det traditionelle jævne danske køkken, forbindes nu med Vejlegården. Den dygtige kommunikator Amin Skov har forstået at bruge det kulinariske symbol.

Hvem tvinger hvem?

Hvorfor er det gået så galt for3F? Fordi forbundsformand Poul Erik Skov Christensen og de andre lever i det forkerte årtusind

Det får man et levende indtryk af i en kronik, som formanden har skrevet for at begrunde blokaden. Her taler han meget om, at 3F beskytter de ansatte mod arbejdsgivere der vil ”påtvinge” og ”diktere” dem dårligere arbejdsvilkår. (Berlingske).

Hallo, Poul Erik – er du der? Vi taler om ansatte på Vejlegården, der vender sig mod, at 3F vil ”påtvinge” og ”diktere” dem en bestemt overenskomst. De ser ikke Amin Skov som en fæl arbejdsgiver, men som én, de kan snakke sig til rette med.

De ansatte oplever sig som gidsler for 3F

Generelt er nutidens lønmodtagere meget mere orienteret mod deres virksomhed end mod de store faglige organisationer. En del af dem opfatter de centraliserede overenskomster som for tunge og ufleksible og er enige med deres arbejdsgiver om, at virksomheden har behov for mere frihed.

Det gælder især i de små virksomheder – ikke mindst i restaurationsbranchen, hvor der er brug for at lave hurtige, daglige aftaler uden bureaukrati.

Er der da ikke restauratører og andre, der udnytter deres ansatte? Jo, det er der. Derfor er det godt, at vi har en fagbevægelse, som kan gøre noget ved det.

Men intet tyder på, at de ansatte på Vejlegården føler sig udnyttede. Intet tyder på, at de har forståelse for 3F’s blokade. De oplever nok mere sig selv som gidsler i forbundets kamp mod den kristelige fagbevægelse.

For både restauratøren og de ansatte handler det om frihed. Men ikke kun det. Det handler også om økonomi.

De har en fælles bevidsthed om, at det ikke må blive for dyrt at drive virksomheden. For eksempel på grund af stive regler for overarbejdsbetaling.

I disse år slår mønsteret mere generelt igennem i de private virksomheder: Både arbejdsgivere og ansatte reagerer mod, at mange danske arbejdspladser går tabt på grund af for høje omkostninger: skatter, afgifter og løn.

3F forstår ikke skaffedyrenes oprør

Jeg har talt om ”skaffedyrenes oprør”. Poul Erik Skov Christensen mærker dette oprør. Statsminister Helle Thorning-Schmidt har fået det at føle.

Hvis 3F havde haft mere forståelse for, hvad der ligger bag oprøret med dets krav om frihed og økonomiske hensyn, ville forbundet ikke have så store problemer med de såkaldt gule fagforeninger.

Arbejdervælgerne flygter fra Thorning. Medlemmerne flygter fra Skov Christensen. Gæsterne strømmer til Vejlegården – og udstiller arbejderbevægelsens dybe krise.