Thorning er havnet i en frygtelig klemme
Socialdemokraternes sommergruppemøde lancerer regeringens udspil til en ungepakke. Den skal bringe flere unge ud af arbejdsløshed.
Udspillet må hilses velkommen. Arbejdsløsheden blandt unge er steget kraftigt, siden krisen brød ud i 2008. Alt, der kan mindske skaden, må gøres.
Men den beskedne ungepakke vil ikke gøre nogen stor forskel i forhold til arbejdsløsheden. Den har lidt karakter af symbolpolitik, hvor man viser sin gode vilje.
Thorning har brug for at vise denne gode vilje. Hun er blevet hårdt ramt af kritikken fra de vælgere, der synes, at regeringens reformer har været for barske og for langsigtede.
Nu er det vigtigt at vise, at regeringen tager sig af de nære menneskelige problemer og viser et mere socialt ansigt. Netop det var Thornings budskab, da hun vendte tilbage efter sommerferien.
Thorning er standset på halvvejen
Men Thorning er havnet i en frygtelig klemme: En effektiv indsats mod arbejdsløsheden kræver vækst. Og mere vækst i Danmark kræver reformer. Netop den slags reformer, som Thorning nu drosler ned for at formilde sine vælgere.
Nu hænger hun fast på halvvejen med reformerne: Trepartsforhandlingerne faldt til jorden. Reformerne af kontanthjælp og SU er udskudt. Dagpengereglernes skæbne er uvis
Foreløbig har Thorning trykket på pauseknappen. Men vil hun have modet og kraften til at gå videre?
Vækst kræver den rigtige arbejdskraft
Skal man have vækst, må man have den fornødne arbejdskraft.
For det første skal arbejdskraften være dygtigere. Det gælder i høj grad også de unge. De skal ikke bare have mere uddannelse, de skal have bedre uddannelse.
Folkeskolen ruster eleverne alt for dårligt, og det bidrager til arbejdsløshed. Regeringen bebuder en skolereform. Men skolelærerne hører til dens kernevælgere, og den vil ikke støde Danmarks Lærerforening. Et dårligt udgangspunkt for fornyelse.
For det andet skal arbejdskraften være til rådighed. Det kræver, at der er tilstrækkelig mange mennesker, der tilbyder deres arbejdskraft. Og det kræver, at de er villige til at tage de job, der er.
For det tredje skal arbejdskraften være til at betale. Dansk økonomi svækkes stadig af for høje lønomkostninger, selv om reallønnen falder.
Afgørelsens time
Det har været et hovedmål for regeringens reformpolitik at sørge for, at den fornødne arbejdskraft vil være til rådighed i de kommende år. Det bidrager også til at holde lønnen nede, selv om regeringen nødig vil sige det.
Men mange af S og SF’s vælgere slår bak.
De var imod den lavere regulering af overførselsindkomsterne. De er imod dagpengeperioden på to år, der forstærker presset for at finde et arbejde. Og de vil hellere have politiske hjælpeordninger for de unge end større krav og lavere ydelser, der tilskynder til arbejde eller uddannelse.
Men hvis disse vælgere får deres vilje, bliver væksten i Danmark lavere, og der bliver færre almindelige arbejdspladser.
Kan Thorning holde til presset? Søvndal? Kører regeringen fast halvvejs gennem reformerne, eller går den videre trods vælgerprotester og bøvl med Enhedslisten?
Kan hun overbevise sine vælgere om, at netop reformpolitikken er den mest menneskelige politik? Her og nu ser det ikke godt ud.
Det er afgørelsens time.