Derfor er Thorning og Søvndal på spanden med skattereformen

Det var lige, hvad Socialdemokraterne og SF ikke havde brug for.

Begge partier er i dyb krise. Og så kommer der tal fra Skatteministeriet, som viser, at skattereformen giver de vellønnede den største gevinst.

Det presser de to partier op ad væggen. De har store problemer med at forsvare reformen.

En grim én for Thorning og Möger

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har ellers sagt, at reformen ”giver en tung og en god skattelettelse til dem med de laveste indkomster og dem med mellemindkomsterne.” (TV2) SF’s skatteminister Thor Möger Pedersen har anslået de samme toner.

Så er det jo en grim én med de tal fra Skatteministeriet. Det er særlig ubehageligt for de to partier, fordi de begge har haft heftige interne diskussioner om forliget med de borgerlige.

Mange mener, at man skulle have valgt Enhedslisten i stedet. Dette er også holdningen hos et flertal af de to partiers vælgere.

Nu skal Thorning og Möger så forsvare, at reformen især giver til de vellønnede. De fremlagte tal viser, at de højest lønnede får klart mest målt i kroner og øre.

Det gamle trick

Repræsentanter for S og SF har på forskellig vis talt udenom. Derimod har de ikke brugt to argumenter, som ellers ville være oplagte:

For det første: Det er et gammelt trick at regne gevinsterne for forskellige grupper ud i kroner og øre. Når de højest lønnede får mest, hænger det jo sammen med, at de betaler langt mere i skat.

Ser man i stedet på, hvor meget indkomsten efter skat stiger i procent, er det trods alt ikke de højest lønnede, der topper. Det er derimod middelklassen af skolelærere, journalister, sygeplejersker, elektrikere og metalarbejdere.

Hvorfor afviser S og SF så ikke tricket med at regne det ud i kroner og øre?

Fordi de selv har brugt det vildt og voldsomt, når de skulle angribe de borgerlige regeringers skattereformer. Især SF.  De kunne risikere at få revet gamle citater i næsen.

Reformen skulle øge arbejdsindsatsen

For det andet: Hovedformålet med skattereformen var ikke social omfordeling. Reformen skulle først og fremmest sikre, at det bedre kunne betale sig at arbejde. Arbejdsudbuddet skulle øges, som det teknisk hedder.

Det skulle så ske med ”en rimelig social balance” – mere lagde man ikke op til.

Den største forøgelse af arbejdsudbuddet opnår man ved at give lettelser i toppen. I dette tilfælde hæves grænsen for topskat, så mange skolelærere og metalarbejdere helt slipper for den.

Hvorfor siger S og SF så ikke, at det er hovedpointen?

Fordi budskabet om at øge arbejdsudbuddet er endt som en fiasko. Befolkningen afviser det, fordi der her og nu er betydelig arbejdsløshed.

Derfor faldt planerne om at fjerne helligdage til jorden. Og derfor skal S og SF ikke have talt for meget om, at meningen med skattereformen var at øge arbejdsudbuddet.

De har ikke andre argumenter

Men problemet for S og SF er, at de ikke rigtig har andet, der kan sælge reformen.

Derfor er Thorning og Søvndal på spanden. Enhedslisten kan skovle endnu flere vælgere ind, mens uroen vokser i deres egne rækker.