Thor Mögers store projekt er slået fejl

Det vil være synd at sige, at SF’s formandsskifte foregår i en forventningsfuld og optimistisk stemning. Man hører ingen ledende SF’er tale om en ny æra for partiet.

Holdningen er udpræget defensiv. I retning af: ”Red, hvad reddes kan”.

Man kan sige, at Astrid Krag heller ikke er en lederskikkelse, der river sit parti med i en kraftudladning af nye ideer. Men den matte stemning skyldes langt fra kun Astrid Krag, der sikkert i øvrigt har sine udmærkede egenskaber.

Matheden hænger snarere sammen med den person, der frem for nogen har forsøgt at tænke nyt i SF: skatteminister Thor Möger Pedersen.

Mögers vision og partfællernes mistro

Han har haft en vision om en ændret rolle for SF. En vision, som han har forsøgt at lempe igennem i kraft af sin centrale position i regeringen.

Det har skabt stor mistænksomhed hos mange partifæller. De har været på vagt over for, hvor han ville hen med partiet. Og de har været utrygge ved, at han prøvede at snige sin fornyelse igennem på egen hånd.

Mögers vision har været, at SF kunne overtage Socialdemokraternes rolle. Det vil sige, at SF for alvor fik fodfæste blandt de midtervælgere – ikke mindst midtsøgende arbejdere – som Socialdemokraterne har mistet taget i.

Han gik ud med dette budskab om at vinde de ”hårdtarbejdende lønmodtagere” forud for SF’s seneste landsmøde.

Det kom til at lyde, som om Mögers SF kun skulle interessere sig for arbejdere og ikke for andre befolkningsgrupper. Men meningen var, at SF skulle appellere direkte til midtervælgerne og ikke overlade denne opgave til Socialdemokraterne.

Skattereformen

Den samme tankegang prægede hans rolle i forbindelse med skattereformen. Med Mögers fulde tilslutning blev det en reform, der først og fremmest gavnede mellemindkomsterne. Overførselsindkomsterne blev derimod nedreguleret.

Det forargede mange SF’ere, der mener, at sande socialister går ind for størst mulig social omfordeling. En presset Möger måtte så lade, som om partiledelsen kun nødtvunget var slået ind på den linje, der især gavnede mellemindkomsterne. Men det var altså hans egen holdning.

To grunde til, at Mögers projekt slog fejl

Drømmen om, at SF kunne overtage Socialdemokraternes rolle, blussede op i de gyldne år 2008-2009, da SF var lige ved at overhale Socialdemokraterne i vælgertilslutning.

Men da man kom i regering var situationen en ganske anden. Og i dag står det klart, at Mögers store plan er slået helt fejl. Af to grunde:

Den ene er, at SF slet ikke var parat til at overtage rollen som partiet for midtervælgerne. Mögers fornyelsestanker forblev en begavet og idérig ung mands skrivebordsprojekt.

Den anden grund til fiaskoen er, at midtervælgerne er blevet mere borgerlige. De er simpelt hen kommet for langt væk til, at Möger-linjen har en kinamands chance for at nå dem.

Rød realpolitik med ryggen mod muren

Mögers projekt har samtidig stødt røde vælgere væk fra partiet. De er i stedet gået til Enhedslisten.

Med Astrid Krag som ny formand må SF derfor først og fremmest koncentrere sig om at hente nogle af disse frustrerede røde vælgere tilbage. Det kræver en mere traditionel SF-profil, hvor man forsøger at markere venstreorienterede standpunkter inden for regeringen.

Man kan kalde det rød realpolitik – med ryggen mod muren. Derfor er stemningen så mat i forbindelse med formandsskiftet.