Skarpt lys

Henrik Sass’ smarte manøvre giver pote – men nu kommer det svære

De første meningsmålinger efter sommerpausen viser, at Socialdemokraterne vinder frem på Enhedslistens bekostning.

Årsagen ligger lige for: I debatten tidligere på sommeren blev Enhedslisten forbundet med ekstremisme og revolution. Det har givet en del vælgere, som ville stemme på Enhedslisten i protest mod regeringen, kolde fødder.

Det hele begyndte i Den Korte Avis

Debatten begyndte i Den Korte Avis. Her beskrev Birthe Rønn Hornbech Enhedslisten som et antidemokratisk, revolutionært parti, der blandt andet bekæmper politiet. (27.6.)

Dette blev fulgt op af Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen. Han kaldte Enhedslisten for ”et ekstremt, venstreorienteret parti” (8.7.)

Så begyndte folketingsmedlem Per Clausen fra Enhedslisten og flere i partiets hovedbestyrelse at tale om, at der kunne komme en revolution i Danmark inden for 20 år.

Uha, uha. Pæne mennesker havde bare syntes, at Johanne Schmidt-Nielsen var så sød og dygtig. Nu fik de øje på en samling fantaster i revolutionens fortrop.

Henrik Sass så rigtigt

Da Henrik Sass blev gjort til Socialdemokraternes gruppeformand, skrev jeg, at hans talent især lå i at læse det politiske spil. Og det er netop denne evne, der fik ham til at lave den smarte manøvre, som nu giver pote.

Sass indså, at det var håbløst for Socialdemokraterne at rende rundt og ligne en undskyldning for sig selv, mens Enhedslisten tampede løs med sin venstreorienterede kritik.

I stedet skulle man gå til frontalangreb på Enhedslisten og jage en skræk i livet på de vælgere, der faldt for den røde mediedarling Johanne Schmidt-Nielsen.

Dermed kunne Helle Thorning opnå to ting:

Hun kunne hente røde proteststemmer tilbage fra Enhedslisten. Og hun kunne sende et signal til de blå vælgere på midten om, at Socialdemokraterne ikke var i lommen på den ekstreme venstrefløj.

Det første er nu ved at lykkes. I de aktuelle meningsmålinger mister Enhedslisten omkring 3 procentpoints, mens Socialdemokraterne vinder 2-3 procentpoints.

Derimod står rød blok stadig katastrofalt dårligt i forhold til blå blok. De blås forspring varierer mellem 11 og 25 mandater.

Frygten for dommedag

I sine første interviews efter sommer har Thorning fulgt op på Sass’ udfald. Hun anklager Enhedslisten for at være for negative og betoner, at regeringen hører hjemme på midten.

Samtidig understreger hun, at økonomien ikke gør det muligt at give Enhedslisten de store indrømmelser i forbindelse med finansloven.

Thorning satser på, at Enhedslisten ikke tør sige nej til finansloven og dermed vælte regeringen. Hun har givetvis ret i, at Johanne Schmidt-Nielsen vil gøre meget for at undgå at havne dér.

Nu, hvor Enhedslisten begynder at sive, vil de være endnu mere bange for at få skylden, hvis regeringen vælter.

Men Johanne Schmidt-Nielsen skal selvfølgelig have noget for at stemme for finansloven. Blandt andet noget på dagpengeområdet. Det kræver SF også, fordi de ikke kan holde til en hårdkogt linje.

Så det kan blive meget svære forhandlinger, hvor der føres nervekrig på livet løs. Men det er vanskeligt at forestille sig, at de ikke finder en løsning.

Ingen af dem tør udløse dommedag – det store røde sammenbrud.

12 Aug 2012

Tilbage Forside

Små hurtige

LÆSERBREVE

Vi kan ikke længere kende Venstre

Vi er en familie, der i generationer har stemt Venstre og været glade for det. Vi er selvfølgelig ikke altid enige, trods alt, og lige nu er vi rystede over, at Venstre ikke tager klart afstand fra lovforslaget om de praktiserende læger og den hetz, der kører imod dem.

Vi troede, vi levede i et demokrati, og ikke i et diktatur, hvilket det føles som lige p.t. Det er sørgeligt, at vi har en regering, der vil diktere og på ingen tid har lovforslag klar.

Men det er rystende, at Venstre, et liberalt parti, ikke tager klart afstand, som de Konservative, og Dansk Folkeparti har gjort. Enhedslisten er heller ikke tilfreds og kan ikke stemme for lovforslaget.

Alt efter, hvad Venstre slutter sig til, er vi måske en familie, der fremover stemmer anderledes, desværre.

Offentlighedsloven er et andet betændt lovforslag, Venstre også lader til at tilslutte sig. Vi kender ikke rigtig Venstre mere. Gulerod - ikke pisk! Dialog - ikke diktatur! Det burde Venstre vide!

Karin Holmer-Jensen

Statsministerens forhold til skat

Jeg synes, det er spændende, at vi i radioen på én og samme dag hører:

* at vores statsminister deltager ihærdigt i EU´s arbejde med at begrænse mulighederne for at undgå at betale skat, og

* at SKAT har genåbnet omkring 100 sager, som er blevet afgjort på et grundlag, som viste sig at være forkert, da en vis Stephen Kinnocks skattesag skulle afgøres.

Nu bliver det spændende at se, hvor mange som skal have skat tilbage, og hvor meget samt hvad der sker med dem, som i de samme sager er blevet straffet med bøde eller fængsel på et forkert grundlag. Vi ser måske frem til en del erstatningssager.

Knud Andreasen

Derfor støtter V og K den nye offentlighedslov

Hr. Per Illum stiller DKA 23/5 spørgsmålstegn ved, hvorfor V og K bakker op om den nye offentlighedslov. Svaret er imidlertid såre enkelt – de ved, at de selv indtager ministerkontorerne efter næste valg!

T. Falstrup

Gør folkeskolen bedre

Med henvisning til dagens artikel om TV 2's behandling af folkeskolereformen morer det mig altid lidt, at mange politikere, med undervisningsministeren i spidsen, altid indleder en kommentar med ordene: "For at gøre en god folkeskole bedre".

Folkeskolen er ikke en god skole nu! Politikerne skal nøjes med at sige, at folkeskolen skal gøres bedre. Drop vinklen med, at den er god nu, for det er den ikke.

Finn Hesby

Udlændinge skal have mødepligt til dansk-undervisning

Nu har regeringen fået den "geniale" ide at spare på danskundervisningen for udlændinge for at finansiere dagpengeaftalen.

Mette Frederiksen siger: "Vi kan se, at vi for færre penge kan give en lige så god danskundervisning, fordi der er et meget stort fravær og et meget stort frafald".

Man spørger sig selv: Hvorfor har I så ikke sparet de penge for længst (nå ja – det er jo bare skatteyderne, der betaler)? Hvorfor er der i øvrigt ikke nogen mødepligt til danskundervisning, og ved gentagen udeblivelse ingen kontanthjælp?

Hvordan kan udlændinge blive gode til dansk (og få et arbejde), når de ikke er forpligtet til at lære sproget, og der ingen konsekvenser er, hvis de ikke møder op?

Man accepterer altså "et meget stort frafald og fravær". Samtidig taler de fleste udlændige indbyrdes deres eget sprog, hvilket gør det endnu sværere for dem at lære et fremmed sprog.

Hvor mange analfabeter er der egentlig årligt, der får lov at opholde sig i Danmark, og som ryger direkte ind i kontanthjælpssystemet, fordi de ikke kan lære et andet sprog?

Hvorfor er det danske samfund gennemsyret af lal? Det starter i folkeskolen, hvor ingenting har konsekvenser, og fortsætter på alle områder i samfundet og koster det danske samfund dyrt.

Hvorfor har vi så svært ved at stille krav, give folk et ansvar og lade dem forstå, at alt har konsekvenser?

Marlis Frederiksen

Thornings kamp mod skattesnyd

Det er da fornøjeligt at se vores statsminister til møde i EU om skattesnyd og skatteunddragelse, hendes egen sag taget i betragtning.

Seks år med fejlagtigt fradrag – ak ja, godt man har "venner" i SKAT.

Finn Ovesen

Indvandringens velsignelser

Nu får Sverige konsekvenserne af deres uhæmmede indvandringspolitik at mærke. Norges olieindtægter går til at betale for deres ikke-vestlige indvandrere, og herhjemme forsøger regeringen og dens medløbere at bagatellisere de problemer, vi selv har på området.

(Forkortet af redaktionen)

Poul Erik Hansen

Er pirateriet stoppet?

Der er langt mellem snapsene i piratdebatten lige for øjeblikket. De heftige dage lige efter frigivelsen af søfolkene er overstået. Og der er faldet en, måske tiltrængt, ro over det hele.

Nu har både Shipcraft og regeringen tilsyneladende brugt alt deres krudt på at finde syndebukke, de kan lægge ansvaret over på. – Og de lader formodentlig op til i næste runde at placere ansvaret for deres handling eller mangel på samme.

Eller måske udenrigsministeren har travlt med at finde ud af, hvad han kan fejlinformere sine politikere om næste gang, nu da de har lugtet lunten med hans udmelding om, at havarikommissionens tilbundsgående undersøgelse af gidselsagen ikke helt svarer til de reelle fakta!

Men alt tager sin tid, og vi må væbne os med tålmodighed og vente at se, hvad der sker. Dog synes jeg, det er lidt underligt, at hele medieverdenen er tavs omkring piratproblemet generelt.

Kun Ekstra Bladet har fortsat formået at skrive om for eksempel, hvordan den piratchef, som holdt gidslerne fanget, forsat går frit omkring. Man skulle mene, det var noget, der kunne pirre enhver journalists nysgerrighed?

Tidligere, under gidselsagen, var det hensynet til forhandlingerne, der holdt medierne tilbage. Nu er gidslerne frie, og man kan ikke længere skade dem. Men nu er det måske de ansvarlige i denne tragiske gidselsag, man vil beskytte?

Poul Erik Larsen

Amnesty og DR

Torsdag morgen kunne DR oplyse, at Amnesty i en ny rapport fastslår, at Danmark optræder kritisabelt på menneskeretsområdet, for eksempel ved ikke at anerkende homoseksuelle flygtninge fra Uganda.

Nå, nå og atter nå! Jeg nægter at føle noget ansvar for, at ugandiske flygtninge kan udleve deres seksualitet på dansk grund. De må tage deres liv og skæbne på sig og indrette sig efter, hvor de er født.

Hvor længe skal man høre på – og over skatten betale til – Amnestys tåbeligheder? Og hvor længe skal DR kolportere alt, hvad denne interesseorganisation hævder, som om det var evige og uangribelige sandheder?

(Forkortet af redaktionen)

Morten Lintrup

Del denne side med en ven

Henrik Sass’ smarte manøvre giver pote – men nu kommer det svære

Læs også

Del denne side med en ven