Annette Vilhelmsen fik magten. Hvor vil hun få vælgerne fra?
Annette Vilhelmsen blev ny SF-formand. Det var ventet. Men sejren var endnu større, end mange havde forventet. Hun fik to ud af tre af de afgivne stemmer.
Men forventet eller ej. Resultatet er et sviende nederlag for den afgåede partiformand Villy Søvndal og for partiets ledelse, der stod bag Astrid Krag.
Annette Vilhelmsen blev båret ind af et oprør fra medlemmerne. De var frustrerede og vrede over, hvad de oplevede som en voldsom topstyring fra ledelsens side og en alt for stor villighed til at nedtone SF’s røde holdninger.
Vreden rettede sig frem for alt mod Thor Möger Pedersen, som Villy Søvndal fik installeret som SF’s reelle indenrigspolitiske leder – selv om Möger ikke havde nogen form for folkeligt mandat. Et temmelig aparte arrangement, der nu fortæres af flammerne.
Medlemmerne oplever Vilhelmsen som en fornyelse. Men den kolde kendsgerning er, at SF’s kvaler med at finde sin rolle i regeringen vil fortsætte under hende.
De kan endda vokse sig endnu større i den nærmeste fremtid.
Medlemmerne er med
Den nyvalgte formand gjorde meget ud af at understrege, at SF under hende bliver i regeringen, og at man står bag regeringsgrundlaget.
”Vi kæmper bedst vores kampe fra en plads på regeringsholdet,” sagde hun og høstede applaus fra forsamlingen.
Vilhelmsen udelukker sågar ikke et forlig med Venstre om finansloven.
Det vil selvfølgelig være hård kost for de SF-medlemmer, som har stemt på hende. Men hun vil kunne slippe af sted med det indadtil.
Ingen SF’ere har lyst til at starte et nyt oprør. De vil have ro og sammenhold. Og de vil i første omgang lade sig nøje med, at Vilhelmsen inddrager partiet mere i de politiske overvejelser og taler tydeligere om, hvad der er SF’s holdninger.
Men hvad med vælgerne?
Men det store spørgsmål er, hvad vælgerne gør. De har netop givet SF en syngende lussing i en aktuel meningsmåling, hvor partiet når et historisk lavpunkt på 5,2 procent. (Gallup/Berlingske)
Vælgerne kan bringe Annette Vilhelmsen under alvorligt pres. Specielt hvis regeringen laver forlig med Venstre om finansloven og fremover satser på samarbejde med de borgerlige.
Især Margrethe Vestager, men også Helle Thorning har gode grunde til at gå den vej. De har nemlig hårdt brug for at nærme sig vælgerne på midten, ellers vil regeringen være chanceløs ved næste valg.
For Annette Vilhelmsen er det helt anderledes. Som det eneste parti i regeringen kan SF ikke regne med at hente midtervælgere af betydning. SF skal hente stemmerne hos Enhedslisten og Socialdemokraterne.
Vilhelmsen kan altså havne i en situation, hvor hun bliver lænket til en midtsøgende politik, som vil koste hende yderligere vælgere.
Det vil bringe hende i en meget vanskelig situation..
Kan Vilhelmsen holde til at hænge på?
Den nyvalgte SF-formand står ikke bare med sejrens palmer, men også med et hamrende ubehageligt spørgsmål: Hvis regeringen vælger den midtsøgende linje, kan hun så holde til at hænge på?
Vil det ikke blive oplevet som et udsalg af SF-holdninger og sende hende endnu længere ud i vælgerkrisen? Vil det ikke skabe uro blandt medlemmerne? Vil det ikke få hende til at overveje at forlade regeringen?
Annette Vilhelmsen mener det givetvis, når hun forsikrer, at hun vil blive i regeringen. Men i virkelighedens verden er det tvivlsomt, om hun vil være i stand til det.