Skarpt lys

Grøn energipolitik i krise

Pittelkow

Regeringens forsøg på at lave et energiforlig med de borgerlige har slæbt sig af sted.

 

Først foreslog klima- og energiminister Martin Lidegaard, at energipakken skulle koste 5,6 mia. kr. Det sagde de borgerlige med Venstre i spidsen nej til.

 

Så gik Lidegaard ned til 4,6 mia. kr. Men Venstre holdt fast på 3,6 mia. kr. plus en fjernelse af den upopulære NOx-afgift.

 

Derpå høvlede Lidegaard yderligere 750 mio. kr. af. Igen har Venstre sagt nej. Partiet tror ikke på ministerens regnestykker. Man insisterer på, at overgangen til vedvarende energi skal ske lidt langsommere, så den kræver færre penge. Der står sagen nu.

 

Der er et taktisk spil her. En kamp om, hvem der bestemmer. Venstre ved, at regeringen morderlig gerne vil have dem med i et forlig, og derfor står de ret fast.

 

 

Statsstøtte ude af kontrol

 

Men bag det taktiske spil ligger noget meget større. En usikkerhed om selve grundlaget for den grønne energipolitik.

 

Hidtil har filosofien været: Danmark skal gå forrest med vedvarende energi. På den måde kan vi trække andre lande med, og vi giver grønne danske virksomheder en førerposition. Det kræver dog en omfattende økonomisk støtte til omlægningen.

 

Men nu melder der sig en frygt for, at den offentlige støtte til vedvarende energi kan vokse ud af kontrol. Både i Danmark og andre lande.

 

Man støtter vindenergi, solenergi osv. Derfor kommer der mere af den slags energi. Det kræver endnu mere støtte, fordi denne energi ikke kan klare sig på markedsvilkår. Efterhånden bliver den økonomiske byrde for stor.

 

 

Lidegaard: Olien er jo også dyr

De fleste ved, at en stor energiomlægning er nødvendig. Mindre fossil energi (olie, kul, gas), mere klimavenlig energi. Spørgsmålet er hvordan.

 

Regeringen siger: Jovist bruger vi mange penge på at støtte vedvarende energi. Men alternativet er også dyrt med de oliepriser, som vi har og får.

 

Nogen burde imidlertid anbefale Martin Lidegaard at læse en lille artikel fra Financial Times (3.1.). Den er skrevet af Roger Altman, tidligere amerikansk vicefinansminister og nu formand for Evercore Partners, der er investeringsrådgivere.

 

 

Enorme mængder gas

 Altman peger på, at ny teknologi gør det muligt at udvinde langt mere olie og naturgas. Især kan man udnytte enorme reserver af gas til en lavere pris end olien i dag.

 

Det gode ved det er, skriver Altman, at gas er meget renere end kul, som den ofte afløser. Det dårlige er, at den billige gas gør det sværere for den vedvarende energi at klare sig økonomisk.

 

Samtidig har Altman en anden vigtig pointe: En stor del af de nye olie- og gasmuligheder ligger i stabile demokratiske lande. Det har hidtil været et centralt argument for at nedtone disse energikilder, at vi bliver afhængige af ustabile diktaturstater.

 

 

Ny debat nødvendig

 Hvad gør vi så? Energibesparelser er helt afgørende. Samtidig skal arbejdet på alternativer til fossil energi fortsættes. Men det duer ikke, hvis alternativerne ligner Ebberød Bank.

 

Den energipolitik, der går ud på, at Danmark med vedvarende energi skal gå længst muligt foran alle andre ved hjælp af eskalerende statsstøtte, er på vej i krise.

 

Dansk energipolitik må i langt højere grad forholde sig til de økonomiske realiteter. Vi skal ikke bare have ny energi. Vi skal have praktisk holdbar, konkurrencedygtig ny energi.

Forside
Website by Conceptware