Bjarne Corydon har losset bolden ud over tribunen
Et fodboldhold, der er under hårdt pres, kan have brug for et befriende los, der sender bolden ud over tribunen. Så holdet kan sunde sig og finde sit spil.
Sådan et los har finansminister Bjarne Corydon leveret for regeringen med aftalen om akutjob.
Store ord og ny luft
Aftalen er indgået med Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Dens formål er at finde 12.500 private og offentlige job, som kan give arbejde til langtidsledige, der står i fare for at falde ud af dagpengesystemet.
Private virksomheder får en økonomisk præmie for at ansætte en af de langtidsledige. Et sådant akutjob tæller med i genoptjeningen af dagpenge
Der blev ikke sparet på de store ord fra Corydon og andre ministre, da aftalen var indgået. Den var både ”enestående” og ”dansk, når det er bedst”.
Virkeligheden står dog ikke rigtig mål med det højstemte sprog. Faktisk er det temmelig uvist, hvor meget de langtidsledige får ud af aftalen i praksis.
Men regeringen har hårdt brug for ny luft. Derfor skal aftalen sælges med fynd og klem. Og det skal være nu, op til forhandlingerne om finansloven. Hvad der så senere sker i virkelighedens verden må vise sig.
Uforpligtende velvilje med en bagtanke
Der er tre grunde til at tage finansministerens store ord med en solid portion salt:
For det første går aftalen ikke ud på at skabe nye arbejdspladser. Dens formål er at give de langtidsledige en fortrinsstilling til ledige job, der opstår hen ad vejen.
For det andet betyder aftalen kun, at de involverede organisationer kommer med en hensigtserklæring. Aftalen binder ikke de enkelte private arbejdsgivere eller den enkelte kommune. Organisationerne lover bare, at de vil forsøge at fremme sagen.
De har deres egen interesse i at gøre det. Generelt ønsker de selvfølgelig ikke at stå som dem, der ikke vil gøre noget for de langtidsledige. Men derudover er der også mere præcise interesser:
For Dansk Arbejdsgiverforening spiller det en stor rolle, at denne aftale gør det lettere for regeringen at holde fast i dagpengereformen. Arbejdsgiverne vil for alt i verden beholde denne reform. Derfor vil de vise deres gode vilje ved at gå med i aftalen.
Hvor mange stillinger til de langtidsledige?
For det tredje er det et stort spørgsmål, hvor mange af de nye ledige stillinger der vil blive givet til de langtidsledige.
Virksomheden kan få en præmie på op til 25.000 kr. for at gøre det. Men det beløb vil ikke gøre nogen større forskel.
Normalt vil en virksomhed jo hyre folk med henblik på, at de skal være der et godt stykke tid. Og så fylder muligheden for 25.000 kr. meget lidt.
De fleste virksomheder vil lægge afgørende vægt på folks kvalifikationer. Og her vil mange af de langtidsledige komme til kort.
Der vil dog givetvis være forskel mellem brancherne. På de områder, hvor man bruger en del ufaglært arbejdskraft, vil der nok komme mere ud af ordningen. Men det vil ikke være på grund af de 25.000 kr. Det vil mere være virksomhedernes sociale engagement, der skal drive værket.
Andre spørgsmål vil rejse debat om aftalen:
Basta
Hvad sker der, når aftalen udløber næste sommer? Hvor mange ryger så ud af jobbet igen?
Hvad vil man gøre, når nye grupper af langtidsledige til den tid presser sig på? Fortsætte med aftalen?
Det hverken kan eller vil regeringen give klare svar på nu. Den aftale skulle bare i hus. Basta.