Den Korte Avis - Klar – Skarp

08. Jul 2012, Søndag

Tophistorier

Den Korte Avis er tilbage den 5. august.
Avisen holder sommerpause i fire uger. Der kommer altså ingen mail fra os i denne periode. Vi vender tilbage søndag den 5. august med friske kræfter og ideer. Vi glæder os over de fem forrygende måneder, der er gået, siden Den Korte Avis startede. Vi har haft en stadig stigning i antallet af abonnenter og en stor opbakning fra vores læsere. Tak for det og god sommer til alle.

Af Redaktionen
Tophistorier

Men du kan hele sommeren læse de seneste nyheder på siden her.
Vores nyhedstjeneste, Newspaq, holder ikke sommerpause. Du kan altså meget nemt få de seneste nyheder i Den Korte Avis. Hvis du endnu ikke er tilmeldt som abonnent, så du modtager Den Korte Avis på mail, kan du gøre det hele sommeren igennem i øverste højre hjørne her på siden.

Af Redaktionen
Tophistorier

Neeej, det kan du ikke gøre mod mig!.
En meget sulten hund hører om lækre retter i køleskabet. Men det går slet ikke som den håber ... Vil du se flere sjover videoer, så gå ind i menuen 'arkiv' og vælge 'Frikvarteret'. Der er alle Den Korte Avis' sjove videoer gemt.

Af Redaktionen

Små hurtige

MEDDELELSER TIL LÆSERNE

Advokat Søren Vasegaard Andreasen, Advokatgruppen, besvarer spørgsmål om lov og ret. Har du et spørgsmål, du ønsker besvaret, kan du sende det til sva@advokatgruppen.dk. Udvalgte spørgsmål vil i anonymiseret form blive besvaret her i avisen.

Økonomisk rådgiver Kim Vallentin besvarer hver uge spørgsmål fra læserne OM PRIVATØKONOMI. Har du et spørgsmål, du ønsker besvaret, kan du sende det til mikael@finanshus.dk. Udvalgte spørgsmål vil i anonymiseret form blive besvaret her i avisen. Send spørgsmål til Kim Valentin.

Send dine fotos af foråret til mailadressen:

fotokonkurrence@denkorteavis.dk.

Fortæl hinanden om dit forår

Foråret er kommet. Det vil vi gerne se mange forskellige billeder af.

Derfor kører vi en fotokonkurrence, hvor læserne kan indsende deres forårsbilleder.

Fotokonkurrencen giver læserne en enestående mulighed for at følge foråret over hele landet.

Førstepræmien er en iPad mini, som man kan læse Den Korte Avis på.

Andenpræmien er 500 kroner og tredjepræmien er 200 kroner.

Konkurrencen løber til og med fredag den 15. juni.

Alle kan være med.

LÆSERBREVE

Behov for opgør med 70’er-pædagogikken

De sidste par uger har DR på bedste vis udstillet, at 70’er-pædagogikken har spillet fallit, og at vi ikke længere uddanner næste generation til at blive klogere og dygtigere end den foregående.

Derfor burde ’reform-Helle’ og ’Blå Bjarne’ måske lave en tiltrængt reform på skoleområdet, hvor man kigger på faglighed i stedet for bare at tvinge børn til at være længere i skole.

Det er jo ikke længden af tid, man er på en matrikel, der gør én dygtig, men den kvalitet, undervisningen har, når man er der. Det er skræmmende, at med alle de penge, vi bruger på skolen, kan vi ikke engang uddanne 95% til at læse og skrive.

Jeg husker da min tid i skolen; der var der også ”langsomme” børn, men de fik ekstra hjælp, og alle kom ud af skolen med evner til at klare sig. I dag kan jeg så høre fra min datter på 12, at man sørme ikke har lektier – det tror læreren ikke på!

Folkeskolen er så det eneste sted, man ikke bliver bedre til en ting ved at øve den igen og igen. Ligeledes parrer man en stærk elev med en svag, og når den stærke så klager over, at den svage ikke laver sine ting, bliver den stærke irettesat.

Undskyld mig, men skal dygtige elever virkelig lide under, at man tvinger de svageste elever med hjælpebehov ind i en almindelig klasse? Hvorfor niveaudeler man ikke, så de stærke kan gå sammen med mindre opsyn, og de svage bedre kan få hjælp?

Helle Thorning-Schmidt er så stolt af alle sine reformer, og Bjarne Corydon har jo bevist, at han vil gå rigtig langt med at bøje den danske model, så tag dog fat og ændr skolen.

Aldrig har en regering haft så god en opposition, når det gælder om at rydde op efter 40 års destruktiv, socialistisk frankfurterskole-pædagogik.

Mads Fredeløkke

Indfør privattegnede forsikringsdagpenge

I forbindelse med “justeringen” af dagpengereglerne mener den tidligere socialminister Benedikte Kiær fra det konservative Folkeparti, at dagpengesystemet ikke er et socialt sikkerhedsnet.

Nej, dagpengesystemet er en frivillig forsikringsordning mellem den enkelte og den danske stat, der som et af de få lande i EU finansierer dagpengene. Det koster gennemsnitligt staten 25 milliarder om året.

At nogen kan kalde De Konservative for et ”folkeparti”, er ulovlig markedsføring, da hovedparten af deres få stemmer kommer fra millionærer og ”skattetænkere”. Sådan lidt på linje med Liberal Alliance.

Indfør individuelle, privattegnede forsikringsdagpenge til alle danskere, afhængig af den enkeltes indkomst. De sidste 20 år har staten brugt omkring 500 milliarder på dagpenge. Alle disse mange milliarder kunne have været givet som skattelettelser til alle danskere.

(Forkortet af redaktionen)

Mogens Moos

Lighed mellem bilister og cyklister

Som vel nok de fleste fornuftigt tænkende danskere har jeg længe været træt af de enorme skatter og afgifter, der alene rammer bilejere.

Nu planlægger regeringen en ny særskat (læs pengemaskine) i form af et væsentligt antal fotofælder, der skal få kasseapparatet til at ringe endnu mere højlydt.

Med tanke på det enorme antal cyklister, der uden nogen ekstra-/særskat fylder de cykelstier, der kræver anlæg og vedligehold i stor økonomisk skala, kan det undre, at regeringen ikke allerede har opfundet en lille nummerplademodel, der skal betales for, og derudover et årligt bidrag på for eksempel 200 kroner pr. cykel – gerne med familierabat, så børnefamilier slipper med 500 kroner årligt.

Det vil skabe (større) lighed, og med den indtægt i kassen kunne et forsigtigt gæt være, at nogle af afgifterne på biler måske kunne lempes.

Der er trods alt mange mennesker, der er afhængige af én eller måske endda to biler for at kunne passe et arbejde, hvis de bor uden for storbyerne, hvor offentlig transport er en håbløs affære.

Tanken om, at cyklister også bør bidrage til statskassen, kan måske endda rydde den værste irritation af vejen, når man møder flokke af cyklister, der breder sig på vejene, kører over for rødt, "glemmer" at gøre tegn, når de skal dreje, smider cyklerne i hobetal ved togstationer og så videre.

Listen er lang, og lunten ved at være kort, så større lighed for skattekronerne må være noget for en rød regering, der ellers gerne griber ind i alt og forsøger at ensrette og statsliggøre ethvert område og enhver handling!

Anni Grimm

Veteranbiler vælter ikke CO2-regnskabet

Jonna Vejrup Carlsen er sur over et løb med veteranbiler i Aarhus i Pinsen (DKA 17/5).

Hvad så?! Det sker en gang om året! Stats- og kommunalt ejede busser og lastbiler kører hver dag rundt, og det belaster nok CO2-regnskabet mere.

Johs. Engsig

Venstre som medløber

Venstre – Danmarks liberale parti – samt vor røde regering ført an af tidligere student og pædagogmedhjælper og nu sundhedsminister, Astrid Krag, har valgt at slagte vor ellers velfungerende og af patienter og udlandet berømmede primære sundhedssystem.

Parterne har for flere måneder siden besluttet, at hvis PLO – Praktiserende Lægers Organisation – under overenskomstforhandlingerne blev for besværlige, så udstyrede man ministeren med beføjelser til at iværksætte repressalier over for de praktiserende læger, for eksempel gennem reduktion af honorarerne eller fjernelse af PLO’s forhandlingsret (konkurrencelovgivningen vil så kunne sætte grænser for PLO's virke og lægernes mulighed for at handle kollektivt).

At Venstre er medløber, finder jeg tankevækkende – jeg har aldrig før set dem som magtgale. Men nu kommer de altså i samme bås som de "røde", nemlig: Magt for magtens skyld. Åndløs magtfuldkommenhed med et smil – det er deres mærke.

Prøv engang at genlæse romanen "1984" af George Orwell, så kan du se, hvad Danmark står i for nuværende.

(Forkortet af redaktionen)

Niels Birkler

Politifolk skal ikke lege taxa

Den 17/5 skrev DKA om frustrerede politifolk, der spilder deres tid med at lege taxa, når en varetægtsfængslet person skal fremstilles for en dommer, og det selvom Folketinget tilbage i 2007 tillod videokonferencer som et alternativ til fysisk fremmøde i retten.

Det er en skandale, at man her seks år senere ikke har fået indført det for længst. Som enhver forbruger, der har købt nyt TV inden for det sidste års tid, ved, så er videokonferencer næsten standard i moderne TV.

For under 5.000 kroner får man et 32" TV, som kan kobles til internettet. Man tilkøber et kamera og sætter TV'et op til at bruge Skype. Det er legende let, og selv en jurist kan finde ud af at gennemføre et Skype-videoopkald.

En sådan løsning vil tjene sig ind i løbet af nogle få dage. Det er med andre ord ingen undskyldning for det sløseri, som det offentlige igen udviser. Det værste er næsten, at Folketinget allerede har bevilget pengene, og at der har været gennemført succesfulde pilotprojekter.

Det er forrykt, at politifolk stadigvæk bliver brugt som taxachauffører, når de burde passe deres job med at skabe tryghed for borgerne. Og det kan ikke undre, at politifolkene er utilfredse med at spilde deres tid, når de burde bruge tiden på at opklare og forhindre forbrydelser.

Johnny K. Olesen

Politiet skal have en fast kørselsafdeling

En lille kommentar til Poul Erik Andersens artikel i Den Korte Avis 17/5 om politiets transportopgaver eller taxikørsel, om man vil.

Jeg har været ansat under justitsministeriet i mange år og set, hvorledes transport af fanger til og fra arrester og fængsler har belastet både politiet og kriminalforsorgen i meget høj grad.

Så hvorfor ikke oprette en kørselsafdeling alene med det formål at transportere personer fra A til B og retur? Personalet kunne være ældre fængsels- og politifolk.

Denne persongruppe har ikke behov for træning eller øvelse i håndtering af indsatte. Derved frigøres ressourcer, hvorved både politi og fængselsfolk kan passe det arbejde, de er ansat til. Ingen spildtid.

Thomas Thomassen

Togfonden DK er kørt af sporet

"Togfonden DK" er lavet i huj og hast. Den er overhovedet ikke gennemarbejdet, og den tilsidesætter alle de vigtige analyser, som udkommer til efteråret. Finansieringen er fugle på taget. Planen er reelt også et skud for boven for en Kattegatbro.

Alt dette blev desværre bekræftet onsdag den 15/5, hvor transportministeren var kaldt i et åbent samråd, der varede næsten 2½ time.

På samrådet kunne transportministeren ikke forklare, hvorfor Togfonden DK-planen til 27,5 mia. kroner pludselig kom dumpende ned fra himlen få måneder før, vi har resultaterne af en række omfattende analyser, som regeringspartierne selv har været med til at søsætte som grundlag for de store langsigtede investeringer.

- Herunder analysen af en fast forbindelse over Kattegat, landstrafikmodellen samt Den Jyske Transportkorridor (bane- og vejkapacitet nord-syd i Jylland).

I sin iver efter at behage Enhedslisten og SF har regeringen set totalt bort fra disse afgørende analyser, der skal belyse de trafikale sammenhænge samt samfundsøkonomien i de kommende projekter.

En sådan fremgangsmåde er dybt kritisabel og et brud med den hidtidige tradition i dansk trafikpolitik, der hidtil har baseret sig på grundige analyser af store langsigtede investeringer og et bredt politisk samarbejde om finansiering og gennemførelse.

På samrådet blev der også boret dybt i, at flere førende trafikforskere med flere har slået fast, at Togfonden DK med dens gigantiske investering på 14 mia. kroner i jernbanen mellem Odense og København reelt er et økonomisk skud for boven for den mulige bro over Kattegat.

Hvorfor afventer regeringen ikke Kattegat-analysen og landstrafikmodellen, før den spiller ud med så store planer?

Venstres medlemmer af Transportudvalget borede også i det forhold, at det store banefornyelsesprojekt mellem Odense og Aarhus i 2011 var anslået til at koste 21 mia. kroner, mens det nu pludselig koster 14 mia. kroner.

Det kunne ministeren ikke svare overbevisende på. Det borer vi nu videre i, så vi får reelle og vandfaste tal at basere debatten på. Timemodellen er en god vision om kortere rejsetider. Men alle vidste fra starten, at den blive meget dyr at realisere mellem Odense og Aarhus på grund af landskabet med bakker, dale og fjorde.

Det viser sig nu at holde stik, hvorfor vi til efteråret 2013 må forholde os nøgternt til fakta og foretage kloge overordnede prioriteringer, der komme hele befolkningen til gode. Ikke blot de få, der rejser med toget, der nok kunne leve med en rejsetid på fx en time og et kvarter mellem Odense og Aarhus.

På samrådet blev der også spurgt konkret ind til rimeligheden i at bruge så mange milliarder kroner på forholdsvis få togpassager. Virkeligheden er jo, at langt hovedparten af befolkningen er afskåret fra at benytte toget, fordi de er totalt afhængige af bilen – og dermed gode veje.

Regeringen har tilsyneladende også tilsidesat erhvervslivets påtrængende behov for bedre veje en række steder i landet som grundlag for vækst og danske arbejdspladser. Gode veje er afgørende for virksomhedernes medarbejdere samt transporten af råvarer og færdige produkter.

Elektrificering af banen mellem Fredericia og Aalborg samt mellem Roskilde og Kalundborg frem mod 2020 er en vigtig opgave, som vi skal forsøge at skaffe holdbar finansiering til.

Regeringens forkromede panikplan betyder reelt, at andre investeringer som fx en fast forbindelse over Kattegat ikke kan realiseres.

Selv støttepartiet Enhedslistens trafikordfører, Henning Hyllested, der ellers tygger veltilfreds på regeringens hold-kæft-bolsje i form af "Togfonden DK", udtalte under samrådet, at det er umuligt at gennemføre både Togfonden DK og en Kattegatbro. Man må for en gangs skyld give ham ret.

Sidst men ikke mindst blev der på samrådet boret i den luftige finansiering af Togfonden DK, der bedst kan betegnes som fugle på toppen af en boreplatform. Den tvivlsomme finansiering af de 27,5 mia. kroner er blandt andet fremhævet i en dugfrisk rapport fra tænketanken KRAKA.

Konklusionen på samrådet blev, at regeringens højtprofilerede togfond er kørt af sporet som noget makværk, der er lavet i huj og hast.

Kristian Pihl Lorentzen, MF (V)

Pligten til at forsørge sig selv

En mand, der havde været uden arbejde i fem år, var meget indigneret over, at han ikke selv kunne forsørge sin datter, hvis hans understøttelse blev taget fra ham.

Min tanke er nu: han har forsørgerpligt over for sin datter – ja, men har han ikke forsørgerpligt over for sig selv? For mig at se vipper han blot sin pligt over for sig selv og hans datter over på samfundet; det vil sige de danskere, der tager deres egen forsørgerpligt alvorligt.

Lene Andreasen

Skudt og dræbt – sprogforbistring

Når det før i tiden hed, at man var blevet skudt, betød det, at man var både død og dræbt. I vore dage nævnes det tit i medierne, at man kan blive skudt – men at man efterfølgende ikke nødvendigvis er død og dræbt, men kan overleve.

Er det ikke mest sprogligt korrekt at sige, at man bliver beskudt, hvis man ikke dør deraf?

Visti Christensen

Del denne side med en ven

Den Korte Avis er tilbage den 5. august.

Men du kan hele sommeren læse de seneste nyheder på siden her.

Neeej, det kan du ikke gøre mod mig!.