19. Jan 2017
 
Array ( [0] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Afdød familie bliver mindet med fakkeloptog ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1104152 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Over 600 mennesker har meldt sig til at gå med tændte fakler torsdag aften for at sige farvel til den familie på seks, der 9. januar blev fundet døde i deres hus ved Ulstrup tæt ved Randers.

Optoget starter klokken 19.30 og går fra Ulstrup Skole til familiens hus i Amstrup Bakker, skriver arrangørerne på Facebook. Her vil de fremmødte samles for at synge en sang.

Bag arrangementet står en flok lokale unge på 16-17 år. En af dem er Andreas Thomsen, der ikke selv kendte familien. For ham har fakkeloptoget været en måde at støtte sine sørgende venner.

- Jeg så, at mine venner havde det dårligt, og jeg ville være der for dem 100 procent, siger han.

- Mange af mine venner har i hvert fald kommenteret, at det er en vildt god idé, og at det hjælper dem meget til at få sagt ordentligt farvel.

Flere hundrede mennesker er mødt op ved Ulstrup Skole, hvor Andreas Thomsen byder velkommen. Det skriver TV2 Østjylland.

Ifølge Østjyllands Politi var det efter alt at dømme den 45-årige familiefar, der i starten af januar slog sin 42-årige kone og deres fire børn ihjel i parcelhuset i Amstrup Bakker. Herefter valgte han at tage sit eget liv.

Blandt børnene var to drenge på 3 og 11 år og to piger på 6 og 16 år.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Efter familietragedien i Amstrup Bakker mødes flere hundrede mennesker torsdag for at tage afsked. ) [pubDate] => ) [1] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Børn er blandt de savnede på lavineramt skihotel ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1104123 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Adskillige børn er blandt de savnede på et italiensk skihotel, som blev ramt af en kraftig lavine. Over 25 personer menes at være blevet fanget under snemasserne, som begravede store dele af hotellet.

Kun to personer, som var uden for hotellet, da sneskreddet skete, er fundet i live.

Chancerne for at redde nogen ud i live fra Hotel Rigopiano i regionen Abruzzo i det centrale Italien anses for at være små, da et voldsomt snevejr vanskeliggør redningsindsatsen i det svært tilgængelige område.

Det første bjergpoliti, som nåede frem til stedet, kom med helikopter og blev firet ned fra luften, mens andre redningsfolk nåede frem på ski.

Den treetagers bygning blev ramt af en to meter høj lavine sidst på eftermiddagen onsdag. De første redningsarbejdere nåede først frem til det afsidesliggende skihotel i de tidlige morgentimer torsdag.

Først midt på dagen nåede en sneplov og det første mekaniske graveudstyr frem.

Mens over 35 brandfolk med sporhunde gennemsøgte det sammenstyrtede hotel, oplyste embedsmænd, at en person er fundet omkommet.

- Vi forsøger at bjærge omkomne, siger Luca Cari, en talsmand for redningstjenesten. Han tilføjer, at hotellet "praktisk talt er blevet kørt over af sneskreddet".

Bygningen blev rykket over 10 meter fra dens fundament af snemasserne.

- Jeg har set madrasser, som blev skubbet hundredvis af meter af snemasserne, hvilket betyder, at det område, der skal gennemsøges, er meget stort.

Til et spørgsmål om, hvorvidt der er chance for at finde overlevende svarer Luca Cari: "Man ved aldrig ..."

Italiensk tv har vist optagelser af store bunker af murbrokker fra det firestjernede hotels indgangsparti.

Regionen blev onsdag ramte af fire seismiske rystelser, som blev målt til over fem. Alting tyder ifølge eksperter på, at disse udløste sneskreddet.

Hotellets gæster var blevet samlet i stueetagen, fordi de ventede på at blive evakueret, men evakueringen var forsinket på grund af blokerede veje.

En af de overlevende, den 38-årige Giampiero Parete, siger ifølge italienske medier, at hans kone og hans to børn på seks og otte år, var inde i hotellet, da sneskreddet kom.

Myndighederne siger, at hotellet havde 20 gæster og en stab på syv eller otte.

/ritzau/AFP

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Et skihotel i Italien er ramt af en kraftig lavine, som flyttede bygningen ti meter. Op imod 30 frygtes dræbt. ) [pubDate] => ) [2] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Partier kræver redegørelse om muligt snyd fra Thyra Frank ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1104105 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet går sammen om at kræve en redegørelse fra ældreminister Thyra Frank (LA).

Det er Thyra Franks udtalelser om, at hun i sin tid som plejehjemsforstander kopierede lovpligtige arbejdspladsvurderinger - APV'er - fra et andet plejehjem, hun nu skal redegøre for.

Dansk Folkepartis ældreordfører, Jeppe Jakobsen, vil have et endegyldigt svar på, hvad der skete på plejehjemmet.

- Den her sag har fået lov at fylde alt for meget og står i vejen for reelt politisk arbejde. Nu må vi en gang for alle finde ud af, hvad der er op og ned, siger han.

Citaterne om de kopierede APV'er stammer fra Thyra Franks bog "Livsglæde og Stjernestunder", der blandt andet omhandler hendes tid som plejehjemsforstander på plejehjemmet Lotte på Frederiksberg.

Kravet om en redegørelse stilles i en række udvalgsspørgsmål, som ældreordførerne Astrid Krag (S) og Jeppe Jakobsen (DF) torsdag stiller til ministeren.

- Hvis hendes udtalelser står til troende, så har vi et alvorligt problem. Man kan ikke bare gradbøje loven. Hvis man er utilfreds, må man forsøge at ændre den. Indtil da må man rette sig efter reglerne, siger Jeppe Jakobsen.

Liberal Alliances politiske leder, udenrigsminister Anders Samuelsen, har beskyldt Astrid Krag for at køre en hetz mod ældreministeren på grund af det store fokus på hendes arbejde som plejehjemsforstander.

Men Jeppe Jakobsen mener ikke, folketingsmedlemmerne går for hårdt til ministeren.

- Man går ikke hårdt til en minister, fordi man gerne vil have en afklaring af ministerens holdning til de ansattes arbejdsmiljø på hendes område, siger han.

Torsdag var ældreministeren også kaldt i samråd af SF's Kirsten Normann Andersen.

Her skulle ministeren forholde sig til, om hun er enig i, at plejehjemmet Lotte var betydeligt dyrere end andre plejehjem på Frederiksberg.

Baggrunden er, at plejehjemmet havde et driftsbudget 20 procent højere end de andre plejehjem i kommunenet og et madbudget på 50 procent over de andre plejehjem i kommunen.

Det lykkedes dog ikke at få et svar.

- Jeg mener ikke, det er min opgave i dag som ældreminister at vurdere, om plejehjemmet Lotte i et enkelt år eller i en årrække har brugt flere eller færre penge i sammenligning med andre plejehjem, gentog Thyra Frank adskillige gange.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => DF og S vil have Thyra Frank til at redegøre for arbejdspladsvurderinger i hendes tid som forstander. ) [pubDate] => ) [3] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Datter i drabssag: Forsvundet mor er taget til Syrien ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1104095 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Imens politiet formoder, at den 34-årige syriske Hediga Morad er blevet slået ihjel af sin eksmand i oktober 2015, siger hendes eksmand og hendes datter, at hun måske er taget til Syrien.

I drabssagen mod eksmanden, der foregår i Retten i Nykøbing Falster, afspilles videoafhøringer af Hediga Morad og den 41-årige eksmands to fælles børn.

Torsdag afspilles deres i dag 11-årige piges forklaring i retten.

Hun fortæller, at moren flere gange talte med sine forældre i Syrien om, at hun gerne ville til Syrien.

- Jeg er sikker på, at hun er taget til Syrien, siger hun.

Pigen bliver spurgt, om hun selv snakkede med bedsteforældrene, og hun forklarer, at hun tror, at hun hørte sin mors stemme i telefonen nogle dage efter, at moren forsvandt.

- Hun sagde til mig: Du skal ikke sige, at jeg er i Syrien, siger datteren.

Sammen med sin mor og sin bror tog hun toget fra morens hjem i Vejle til farens lejlighed i Vordingborg 9. oktober 2015. De overnattede alle hos faren til næste dag.

Hun fortæller, at forældrene virkede glade om morgenen 10. oktober.

- De drak kaffe på altanen. De snakkede om, hvad de skulle købe ind. Jeg var sammen med min mor og bror, og min far gik ud for at købe ind, siger hun.

Imens faren tog ned for at handle, gik moren fra lejligheden, forklarer datteren.

- Hun sagde farvel min skat. Jeg går lige over til min ven. Jeg spurgte, hvem hendes ven var. Hun sagde, at jeg ikke måtte ikke vide det, siger hun.

Næste retsmøde i sagen er 25. januar, hvor hendes 14-årige brors forklaring skal afspilles. Sagen fortsætter 26. og 27. januar, og retten afsiger dom 28. januar.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Ifølge Hediga Morads datter snakkede moren om at tage til Syrien, inden hun forsvandt i oktober 2015. ) [pubDate] => ) [4] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Vidner i drabssag så flere gange mistænkelig bil i skov ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1104092 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

I dagene op til syriske Hediga Morads forsvinden i oktober 2015 i Vordingborg, så vidner flere gange en mistænkelig bil i et skovområde ved Marielyst på Falster.

Det fortæller fire forskellige mænd, der torsdag er indkaldt som vidner i Retten i Nykøbing Falster, hvor Hediga Morads syriske eksmand er tiltalt for drabet på hende, selv om hun aldrig er blevet fundet.

I samme område som vidnerne har set den mistænkelige bil, fandt politiet i februar 2016 et hul, der ifølge anklager Anne Marie Fink ligner en forberedt grav. Desuden fandt politiet tæt på hullet noget kosmetik.

Men det er ikke lykkedes politiet at finde tekniske beviser, der kan koble fundet sammen med 34-årige Hediga Morad eller den 41-årige tiltalte eksmand.

Eksmanden har tidligere i sagen forklaret, at han nogle gange kørte ud til skoven ved Marielyst for at gå ture, men afvist, at han har gravet i jorden.

Et af vidnerne fortæller, at han efter at have set tv-programmet Station 2 blev opmærksom på, at han muligvis havde set den drabstiltaltes bil. I tv-programmet efterlyste man vidner, som kunne have set bilen.

- Jeg har egentlig ikke tænkt mere over det, men da jeg ser den guldfarvede bil, tænker jeg, at jeg har set den på Marielyst på et tidspunkt, siger han.

- Han (bilens chauffør, red.) er en ung mand med overskæg. Jeg ser ham kun inde i bilen, og jeg ville ikke kunne genkende ham i dag, siger han.

Et andet vidne, der har passet fasaner i området, fortæller, at han også har set en bil, som passer med den, som blev vist på tv. Han vurderer, at det er en udenlandsk mand, der sidder i bilen.

- Jeg studser over bilen, da der er ikke andre biler, der må køre i skoven. Jeg så den to gange i alt.

- Den kommer kørende forbi os og ind i skoven. Jeg studser over, at det er en person og en bil, som jeg ikke har set før, siger han.

Sagen fortsætter 25., 26., 27. og 28. januar. Den sidste dag afsiges der dom.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => I forbindelse med Hediga Morads forsvinden i Vordingborg har flere vidner set en mistænkelig bil i en skov. ) [pubDate] => ) [5] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Rigspolitichef var rystet over skjult ordre i Tibetsagen ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1104089 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Rigspolitiet gjorde ikke noget for at undersøge, om Københavns Politi kom med korrekte informationer til Folketinget om Tibetsagen. Tilliden var helt i top.

Det viser sig torsdag under afhøringen af rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg i Tibetkommissionen.

Her fortæller han også om de dramatiske dage i september 2015, da den københavnske politidirektør pludselig opdagede en skriftlig ordre.

Den gik ud på, at demonstranter ikke skulle ses af præsident Hu Jintao under statsbesøget i 2012.

- Vi var begge to meget rystede over det, siger Højbjerg.

Justitsministeriet fik straks besked, og daværende minister Søren Pind (V) besluttede at nedsætte en undersøgelseskommission.

Fra 2012 og frem havde Rigspolitiet ekspederet svar fra Københavns Politi til Folketinget. Her blev det påstået, at der ikke var grebet ind i folks ytrings- og forsamlingsfrihed.

Selv om Københavns Politi flere gange undervejs havde måttet korrigere og supplere tidligere udtalelser, så Rigspolitiet ingen grund til at tage kontakt med politiet og bede om en forklaring.

- På det tidspunkt var udgangspunktet stadigvæk, at man havde tillid til de besvarelser, der kom ind, siger rigspolitichefen.

- Man kunne konstatere gennem medier og fjernsyn, at enkelte episoder ikke så gode ud. Men der var ikke noget, der gjorde, at man måtte få mistanke om mere systemiske fejldisponeringer, siger han.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Der var fuld tillid til Københavns Politi, selv om enkelte episoder ikke "så gode ud", siger rigspolitichef. ) [pubDate] => ) [6] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Facebook-center giver Odense op til 1000 arbejdspladser ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1104083 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Odense kan forvente en del flere arbejdspladser frem mod 2020, hvor byggeriet af Facebooks nye datacenter ventes at stå færdigt i Odense.

Det fortæller Facebooks direktør for datacentre, Niall McEntegart, ved et pressemøde torsdag.

Byggeprojektet vil ifølge ham trække arbejdspladser til Odense og skabe en daglig beskæftigelse på 800-1000 personer.

- Derefter bliver det en langsigtede operationsfase. Der vil jeg estimere, at der vil være omkring 150 permanente stillinger.

- Derudover vil der i datacenterets levetid være behov for vedligeholdelse og reparationer. Og så er der alle de ydelser og den hjælp, vi skal bruge, såsom sikkerhed og lignende, siger han.

Blandt årsagerne til, at Facebook har valgt Odense til deres tredje datacenter uden for USA, er et pålideligt el-net, adgang til de rette ansatte og et koldt klima.

- En anden af de store faktorer for Odense har været den nordiske overflod af vedvarende energi.

- Derudover har vi kigget på evner og mennesker - blandt andet med universitetet her i byen. Og så har lokalsamfundet og kommunen hjulpet med at gøre processen nem og hurtig, siger Niall McEntegart.

Datacenteret kommer til at bestå af to haller på 25.000 kvadratmeter. Her skal store servere stå og arbejde hårdt for at have nye sider klar til Facebook-brugerne, når de åbner deres profiler.

Derfor skal hallerne også nedkøles. Her vil centeret bruge det kølige klima i Danmark til holde serverne under kogepunktet, når det hele står klar i 2020.

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel(S), håber, at datacenteret kan blive en vej til arbejdsmarkedet for byens studerende

- Jeg vil tage fat i de lokale partnere, der skal være med til at rekruttere til både byggepladsen men også bagefter. Vi uddanner jo alt fra gode håndværkere til ingeniører og teknikere, siger han.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Ifølge Facebook kan byggeriet af nyt datacenter give mellem 800 og 1000 arbejdspladser. ) [pubDate] => ) [7] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => May vil gøre Storbritannien til supermagt for frihandel ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1104080 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Storbritannien står foran en tid med store omvæltninger, og landet skal ifølge premierminister Theresa May finde nye ben at stå på i verden.

Briterne vil rejse sig efter det kommende brud med EU og indtage en rolle som global leder inden for frihandel og frie markeder, siger May til Verdens Økonomiske Forum i den schweiziske by Davos.

- Storbritannien kommer til at stå over for store forandringer. Det betyder, at vi skal igennem en svær forhandling og skabe en ny rolle for os selv i verden. Det betyder også, at vejen frem til tider vil være usikker, siger May.

Tirsdag slog regeringschefen i en tale i London fast, at briterne vil forlade EU's indre marked.

Samtidig ønsker landet en "omfattende og ambitiøs" frihandelsaftale med EU - og andre lande.

Meldingen fra May kommer, efter at USA's kommende præsident, Donald Trump, har lovet May en stor frihandelsaftale. Han vil prioritere Storbritannien frem for EU.

Det er stik modsat USA's afgående præsident, Barack Obama, som sagde, at han ville indgå en aftale med EU først. Den faldt ikke på plads.

May fortæller, at Storbritannien i øjeblikket har drøftelser om frihandelsaftaler med New Zealand, Australien og Indien.

Usikkerheden omkring følgerne af brexit bekymrer virksomheder i både Storbritannien og udlandet.

Ledende forretningsfolk er samlet i Davos for at høre Mays bud på dette. Premierministeren leverede nogle svar. Men de kan ikke berolige alle.

- Det er de handlinger, der følger, som har betydning, siger Murray Rode, som er administrerende direktør for Tibco. Den amerikanske softwarevirksomhed har europæisk hovedkvarter i London.

EU-ledere og kommissærer har sagt, at Storbritannien enten er inde eller ude, når det gælder EU-regler om fri bevægelighed for varer og arbejdskraft.

Der kan ikke blive tale om en buffet, hvor briterne vælger og vrager. Det budskab gentog den franske udenrigsminister i Davos.

/ritzau/Reuters

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Inden for frihandel og frie markeder bliver Storbritannien et førende land, lover premierminister i Davos. ) [pubDate] => ) [8] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Energiminister: Facebook-center falder ind i grøn trend ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1104067 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Først valgte Apple at placere et stort datacenter i Danmark drevet af vedvarende energi, og torsdag er det officielt, at Facebook gør det samme.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) klapper i hænderne over udviklingen og ser det som en trend.

- Danmark er et foregangsland, og det er det, vi nu får kredit for, siger ministeren.

Lars Christian Lilleholt sad i Odense Byråd frem til 2015, og var derfor med til at sælge grunden til Facebook i sin tid.

Han mener, at virksomheden blev tiltrukket af Danmark på grund af landets højt rangerede energisystem og den stærke forsyningssikkerhed.

I Greenpeace er man også glad for Facebooks udmelding om vedvarende energi. Men organisationen skriver i en pressemeddelelse, at det er afgørende, hvordan Facebook vil sikre forsyninger fra nybygget vedvarende energi.

Frygten er, at Facebook spiser sig ind i den eksisterende pulje af grøn strøm.

Men den bekymring deler ministeren langtfra.

- Der er plads til Facebook, og der vil også være plads til flere datacentre, hvis andre end Facebook og Apple skulle få øje for Danmark.

- Vi producerer så store mængder af vedvarende energi, så jeg er ikke bekymret, siger Lars Christian Lilleholt.

Ministeren vil bruge Facebooks nye center til at gøre Danmarks grønne profil endnu mere synlig.

Han mener, det vil vække opsigt, at en verdenskendt virksomhed som Facebook vælger den grønne danske profil.

- Det vil efter min opfattelse kunne bidrage til at tiltrække endnu flere virksomheder til Danmark. Og også gerne flere datacentre, siger Lars Christian Lilleholt.

Hos Dansk Fjernvarme hæfter man sig ved, at Apples datacenter i Viborg og Facebooks i Odense vil frigive en masse overskudsvarme, der kan bruges.

- Hvis vi udnytter overskudsvarmen fra de kommende datacentre vil mere end 35.000 husstande kunne opvarme deres stuer med billig fjernvarme, siger direktør Kim Mortensen i en pressemeddelelse.

Efter pressemødet sagde Facebooks direktør for datacentre, Niall McEntegart, at den omstridte energiafgift PSO ikke spillede nogen rolle for placeringen.

Afgiften blev omlagt kort for jul og var særdeles omstridt, fordi EU-Kommissionen ifølge Venstre havde kendt den traktatstridig, selv om det ikke var tilfældet.

- Vi var bevidst om PSO, men det spillede ingen stor rolle overhovedet, siger Niall McEntegart ifølge Fyens Stiftstidende.

Den udmelding står i kontrast til den daværende V-regerings udmelding.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Lars Christian Lilleholt er ikke bekymret for, at Facebook tager for stor en del af landets vedvarende energi. ) [pubDate] => ) [9] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => S og DF kræver mere overvågning af rockere og bander ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1104064 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er enige: Vi skal have en ny rocker- og bandepakke, og det kan kun gå for langsomt.

De to partier er også i store træk enige om, hvad der er vigtigst at få med i pakken.

Socialdemokratiet fremlagde i december en plan for regeringen med 15 punkter, der ifølge partiet skal dæmme op for problemer med rockere og bander.

Øverst på listen står ifølge retsordfører Trine Bramsen blandt andet bedre kontrol med de kriminelles pengestrømme, fjernelse af prøveløsladelse for rockere og bandemedlemmer og bedre mulighed for overvågning.

- Der er ingen tvivl om, at vi har brug for nye redskaber til politiet. Rockere og bander har for hårdt fat. Derfor er det nu og her, der skal nye redskaber på bordet, siger hun.

Torsdag besøger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bydelen Vollsmose i Odense for at sætte fokus på netop rocker- og bandeproblemer.

Regeringen forventes i den kommende tid at fremlægge sit forslag til en ny rocker- og bandepakke.

Hos Dansk Folkeparti er retsordfører Peter Kofod Poulsen efterhånden også utålmodig for at få handling bag ordene fra regeringen.

- Regeringen har ageret sløvt i den her sag. Det var først, da Folketinget tog initiativ i løbet af december sidste år, at vi for alvor kunne se, at noget begyndte at røre på sig, siger han.

Helt på linje med Socialdemokratiet mener han også, at både fjernelsen af prøveløsladelse og bedre mulighed for overvågning bør stå øverst på regeringens liste over prioriteter.

Og så skal det være lettere at lukke rockerborge, mens straffene skal skærpes, mener han.

Forhandlingerne om en ny rocker- og bandepakke blev startet i december, da partierne i Folketinget pålagde den nyligt tiltrådte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) at starte forhandlinger inden 23. december.

- Det har taget meget lang tid, så jeg håber snart, regeringen har tænkt sig at komme med et udspil, siger Peter Kofod Poulsen.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Regeringen forventes snart at spille ud med en ny rocker- og bandepakke. S og DF er enige om prioriteter. ) [pubDate] => ) )