31. Aug 2016
 
Array ( [0] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Kristian Jensen: Tyrkiet skal stoppe bombning af kurdere ) [pub_timestamp] => 1472652173 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1061695 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Tyrkiet skal straks indstille bombardementerne af syriske kurdere i organisationen YPG. De bekæmper Islamisk Stat med støtte fra USA på Syriens nordlige grænse til Tyrkiet. Her kæmper syriske oprørere med tyrkisk støtte både mod Islamisk Stat (IS) og YPG.

Det siger udenrigsminister Kristian Jensen (V) efter en orientering af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

- Vi anbefaler klart Tyrkiet at stoppe bombardementerne af de allierede fra YPG, som er ramt af tyrkiske bomber. Vi har klart tilkendegivet, at det er uholdbart, at to partnere er i konflikt med hinanden, siger Kristian Jensen.

Han rejser sagen, når han i september møder sin tyrkiske kollega, Mevlüt Cavusoglu, i Tyrkiets hovedstad, Ankara.

Det er også et tema, når EU's udenrigsministre senere på ugen møder den tyrkiske Europaminister, Omer Celik, forklarer han.

- Det er positivt, at Tyrkiet nu for alvor har stemplet ind i kampen mod Isil (IS). Problemet er bare, at de har gjort det på en måde, som skaber konflikt med en stabil og dygtig partner i at få trængt Isil tilbage, siger Kristian Jensen.

Danmark har sendt syv F-16-fly til Incirlik-flybasen i det sydøstlige Tyrkiet. Herfra bomber de syriske mål. Danske F-16 fly inddrages ikke i konflikten mellem Tyrkiet og de syriske kurdere, siger udenrigsministeren.

- Jeg har ingen forventninger om, at de danske fly kommer i problemer. Der er masser af Isil-mål at gå efter. De danske fly har været meget aktive og dygtige. De har været i gang fra første færd dernede, siger Kristian Jensen.

- De har udført et fantastisk stykke arbejde.

Tyrkiet angriber YPG, fordi organisationen, hvis navn betyder "Folkets forsvarsenheder", er tæt knyttet til den kurdiske terrororganisation PKK, som kæmper i Tyrkiet.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Tyrkiet skal stoppe bombeangreb mod syriske kurdere, som bekæmper Islamisk Stat, siger Kristian Jensen (V). ) ) [1] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Betjent frifindes for at stjæle færdselsbøder ) [pub_timestamp] => 1472649745 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1061674 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

En politimand fra Midt- og Vestsjællands Politi er onsdag blevet frifundet for en tiltale om, at han skulle have lagt flere udenlandske bilisters bødepenge i egne lommer.

Der er ikke tilstrækkeligt bevis for, at den 55-årige mand skal have begået underslæb eller misbrugt sin magt, fastslår Retten i Roskilde.

I flere tilfælde skulle betjenten have neglet bøder til bilister fra Bulgarien, Italien, Polen og Tyskland, har anklagemyndigheden påstået.

Bilisterne blev blandt andet standset på motorvejen ved Køge nær Borup.

Anklagen gik ud på, at bøder i seks tilfælde røg i hans egne lommer - i alt 13.000 kroner.

Desuden skulle han to gange have undladt at give bøder til bilister, han havde stoppet.

Men domsmandsretten er altså ikke blevet overbevist.

Det kan nemlig ikke udelukkes, at pengene forsvandt "på anden vis" - eller at den 55-årige uden vilje til at berige sig har håndteret pengene på en måde, så de ikke nåede frem til rette sted på politistationen i Roskilde.

Rettens konklusion bygger blandt andet på oplysninger om, hvordan politikredsen i andre tilfælde har håndteret kontante bødebeløb.

Også når det gælder to bilister, der stod til, men altså ikke fik en bøde på stedet, er der sket frifindelse.

Det skyldes, at det ikke er blevet bevist, at politimanden udviste en grov pligtforsømmelse.

Det er anden gang inden for kort tid, at en færdselsbetjent stilles for retten for at have stjålet udenlandske bilisters bøder.

I den anden sag - fra Næstved - var beviset derimod godt nok. Her var resultatet fængsel i tre måneder, som blev gjort betinget af udførelsen af 80 timers samfundstjeneste.

I sagen fra Roskilde har den 55-årige beskrevet sig selv som arbejdsnarkoman. Han har holdt meget af sit job og havde god orden i sin private økonomi.

- Jeg blev anholdt foran mine kolleger, og hele min verden brød sammen. Den dag blev mit liv fuldstændig ødelagt, har han sagt i retten.

Statsadvokaten i København har nu to uger til at overveje, om dommen skal ankes til landsretten.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Retten i Roskilde frifinder erfaren politimand for at tilegne sig bøder betalt af udenlandske bilister. ) ) [2] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Fyring af gymnasielærer var brud på ytringsfriheden ) [pub_timestamp] => 1472647505 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1061655 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Det er stærkt kritisabelt, at en gymnasielærer tidligere i år blev fyret efter at have kritiseret sin arbejdsgiver, Campus Bornholm.

Det har Folketingets Ombudsmand netop afgjort.

- En offentlig myndighed skal kunne tåle, at medarbejdere deltager i den offentlige debat om myndigheden.

- Og den skal kunne tåle, at medarbejdere til en vis grad udtrykker sig skarpt og polemisk, skriver Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, i en kommentar.

Læreren havde i en mail til Folketingets Finansudvalg kritiseret Campus Bornholms ledelse for dens økonomiske ageren.

Det skete, lige før at udvalget skulle tage stilling til en bevilling til uddannelsesinstitutionen.

Læreren opfordrede udvalget til kun at give en bevilling, hvis ledelsen i Campus Bornholm blev fyret.

Det medførte en fyring, men det er i strid med ytringsfriheden.

- Når vi bruger udtrykket særdeles kritisabelt, så betyder det, at vi anser dette her for at være et markant brud på reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed, siger Ombudsmanden.

Det er samtidig voldsomt kritisabelt, at Campus Bornholm efterfølgende i et brev til sine ansatte skrev, at det var i strid med loyalitetspligten over for skolen at ytre utilfredshed offentligt.

Ombudsmanden har bedt Campus Bornholm om at kigge på afskedigelsen. Han har samtidig bedt skolen om at sikre sig, at alle medarbejdere ved, at de har ytringsfrihed og gerne må kritisere deres arbejdsplads.

Afgørelsen og sagen føder ind i en større bekymring hos Ombudsmanden over, om offentligt ansatte og offentlige institutioner er godt nok inde i reglerne for, hvad ansatte må sige.

- Vi bliver ved med at se sager, hvor det går galt på dette her område. Så det peger mod, at der mangler viden på området.

- Denne sag er bare en af en ganske lang stribe, hvor det går galt, siger Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => En gymnasielærer blev fyret for at kritisere sin arbejdsplads. Det er langt fra i orden, afgør Ombudsmanden. ) ) [3] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Dræbende betonklods blev stjålet fra byggeplads ) [pub_timestamp] => 1472644622 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1061624 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Den betonklods, som dræbte en tysk kvinde på den fynske motorvej, blev efter alt at dømme stjålet fra en byggeplads ved Tarup Centret i Odense.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse onsdag.

Klodsen vejer 30 kilo. Fra broen ved Langesøvej blev den smidt ned på motorvejen, hvor en bil med en tysk familie blev ramt.

Kvinden i bilen mistede livet, mens manden ved rattet fik alvorlige kvæstelser. Hans tilstand er fortsat kritisk.

Kvinden blev 33 år. Parrets femårige barn fik mindre skrammer.

Forbrydelsen skete tidligt om morgenen søndag 21. august. Politiet har vurderet, at der var tale om en bevidst handling. Gerningsmanden må have indset, at det kunne være livsfarligt for trafikanter. Og derfor er der tale om overlagt manddrab, mener ordensmagten.

Både tip fra borgere og politiets egen efterforskning har ført til byggepladsen nær Tarup Centret i det nordvestlige Odense.

To af de 30 kilo tunge sten blev smidt ned på motorvejen. Og politiet håber nu at få hjælp til at afdække, hvornår stenene blev fjernet fra byggepladsen.

Stenene kaldes Danblok Type 2 og er produceret af IBF i Ejby.

- Vi har brug for offentlighedens hjælp til at finde ud af, hvornår de to blokke fra fjernet fra stedet, siger politikommissær Michael Lichtenstein i pressemeddelelsen.

Hvis nogen har set mistænkelige personer omkring byggeriet mellem 14. juni og 21. august, vil politiet gerne høre om det.

Det samme gælder, hvis nogen har set betonblokke blive læsset op på en trailer eller ind i en bil.

Fra befolkningen har der været et stort engagement i sagen. Flere end 200 henvendelser har politiet modtaget indtil nu.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Fyns Politi har fået nye spor i sagen om drabet på en tysk turist. Politiet har fået flere end 200 tip. ) ) [4] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Simon Kjær: Jeg har rutinen til at blive anfører ) [pub_timestamp] => 1472643902 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1061620 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Onsdag aften løfter fodboldlandstræner Åge Hareide sløret for, hvem der er Danmarks nye landsholdsanfører.

Nordmanden har kraftigt indikeret, at Simon Kjær, der bar anførerbindet i to kampe i juni, bliver ny kaptajn.

Skulle det gå Fenerbahce-spillerens vej, vil det være et naturligt tidspunkt at træde yderligere et skridt op i hierarkiet, siger 27-årige Simon Kjær.

- Jeg føler, at hvis jeg får ansvaret nu, så passer det godt med, at jeg efterhånden har prøvet rigtig meget. Jeg er også en del af de tre anførere, der er i Fenerbahce, og det er også noget specielt dernede, hvor det betyder meget.

- Der er små lederegenskaber, som jeg har bygget på stille og roligt gennem årene. Jeg har prøvet at lære af tidligere anførere her på landsholdet, men hvis jeg bliver valgt som anfører, skal jeg prøve at gøre det på min måde.

- Hvis jeg får tjansen nu, så er jeg klar til det, og jeg vil være glad og stolt over det. Jeg håber, det går min vej, siger Simon Kjær.

Et anførerbind vil dog ikke revolutionere forsvarsspillerens ageren på banen, men den kan få betydning for hans optræden uden for banen.

- Fodboldmæssigt vil det måske ikke betyde så meget, selv om jeg skal være den forlængede arm for træneren på banen.

- Uden for skal man selvfølgelig være lidt mere åben som anfører og tænke på lidt flere ting. Man skal have for øje, om der er nogle, som man måske har brug for at snakke lidt mere med på det personlige plan. Kan man opsnappe nogle ting, så handler det om at gå ind og hjælpe, siger Simon Kjær.

Forsvarsspilleren har spillet 60 landskampe.

I den nuværende landsholdstrup overgås det kun af William Kvist og Christian Eriksen, som har spillet henholdsvis 64 og 61 landskampe.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Simon Kjær er en del af anførergruppen i Fenerbahce, og han håber at blive udpeget permanent på landsholdet. ) ) [5] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Symbolsk og indviklet skattelettelse på aktier i sigte ) [pub_timestamp] => 1472643570 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1061617 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Aktiekulturen i Danmark blegner, når vi sammenligner os med Norge og Sverige, hvor det er langt mere populært for private at investere i aktier, og hvor mange flere små og mellemstore virksomheder skaffer ny kapital via børserne.

Det vil regeringen gøre noget ved, og derfor foreslår man som en del af 2025-planen at lempe beskatningen på aktieafkast.

Fremover skal de første 51.700 kroner beskattes med 25 procent i stedet for 27 procent, de næste knap 100.000 får en ny sats på 35 procent, mens resten beskattes med 42 procent som nu.

Og selv om skattelettelsen for langt de fleste private småsparere maksimalt udgør et trecifret beløb, hilser formanden for Dansk Aktionærforening, Niels Mengel, forslaget velkomment, ikke mindst af hensyn til signalværdien.

- Aktieinvestering har været lagt for had i visse politiske kredse og er blevet anset som en profitmaskine, som man har beskattet hårdt. Men det ser vi, at regeringen forsøger at gøre noget ved.

- Vores vurdering er, at det vil give et bedre fokus på, hvor værdierne skabes i samfundet og dermed også øge interessen for at bruge midler på at finansiere dansk erhvervsliv, siger han.

Tejs Knudsen er investeringsdirektør i Saxo Privatbank, og selv om han også hilser alle initiativer i den retning velkomne, så ser han et problem i, at et system med to skattesatser skal erstattes med et, der har tre forskellige satser.

- Det øger kompleksiteten på et allerede utroligt komplekst område. Det havde været mere interessant, hvis man var gået efter at øge tilgængeligheden for private investorer, siger Tejs Knudsen.

Han henviser til, at man i dag forskelsbehandler udenlandske og danske investeringsfonde i skattesammenhæng, selv om det ofte er samme produkt, ligesom man beskatter aktier og obligationer på forskellig vis.

- Forestil dig, at du både har investeret i Carlsberg i form af aktier og virksomhedsobligationer. Så kunne man formode, at afkastet skulle beskattes ens, men sådan er det ikke lige nu.

- Det er svært at forklare for menigmand, at man beskatter afkast af investering i frie midler så forskelligt i stedet for at have én og samme sats, siger han.

Regeringen har beregnet, at de planlagte ændringer i aktieindkomstskatten vil betyde, at staten årligt vil få 400 millioner kroner mindre i kassen som følge af lempelserne.

Ifølge Skatteministeriets tal betaler 790.000 danskere i dag aktieindkomstskat med lav sats.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Regeringen lægger op til en mindre lempelse af beskatningen på aktieafkast med stor signalværdi. ) ) [6] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Dommere vil ikke spare på advokatløn trods politikerkrav ) [pub_timestamp] => 1472642634 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1061613 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Domstolene vil ikke umiddelbart nedsætte betalingen til advokater i straffesager, sådan som regeringen lægger op til i forslaget til finansloven for 2017.

- Vi ser ingen grund til at nedsætte den vejledende takst, siger præsidenten i Østre Landsret, Bent Carlsen.

Regeringen regner med at spare 11,2 millioner kroner ved "en forventet justering af taksterne."

- Taksterne er på et passende niveau, siger præsidenten til Ritzau onsdag.

De to landsretter, Vestre Landsret og Østre Landsret, fastsætter nogle vejledende takster, som herefter følges af alle domstole, når de beregner og fastsætter sagsomkostninger.

Der er tale om retlige afgørelser, understreger Bent Carlsen.

- Der er truffet tusindvis af afgørelser om dette, siger Bent Carlsen.

Taksten er 1700 per time i retten til forsvareren i en straffesag. Den er steget, fordi der var et efterslæb.

Imidlertid argumenterer regeringen med, at taksten er steget mere end den almindelige udvikling i priser og lønninger. Derfor forventer man en nedsættelse.

Denne påstand er blevet afvist af Landsforeningen af Forsvarsadvokater og af brancheorganisationen Danske Advokater.

- Præmissen er ikke korrekt, fastslog formanden for forsvarsadvokaterne, Kristian Mølgaard, tirsdag.

- Forsvarerne er betydeligt ringere aflønnet end andre advokatgrene, har han sagt.

Således er Finansministeriet indstillet på at betale en højere løn til kammeradvokaten, når der skal hentes juridisk assistance for eksempel til retssager mod borgere og virksomheder.

En partner hos kammeradvokaten kan regne med 2352 kroner for en times arbejde, mens en erfaren advokat samme sted får godt 1900 kroner.

Danske Advokater ser også et principielt problem med regeringens forventning om at skrue betalingen til forsvarere ned.

- Det står i retsplejeloven, at det er domstolene, der fastsætter salæret. Men nu ser det ud til, at Finansministeriet vil overtage opgaven, mener direktør Paul Mollerup.

Dermed er regeringen ude i en manøvre, der strider imod magtens tredeling, mener han.

I øvrigt vil regeringen også spare 3,8 millioner kroner på udgifter til retshjælp og fri proces. Altså juridisk assistance til mennesker med lav indkomst.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Regeringens plan om at spare på udgifter til at forsvare borgere i straffesager møder modstand. ) ) [7] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Mand er død efter råt overfald med hammer ) [pub_timestamp] => 1472641738 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1061611 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

En af de håndværkere, der 30. juni blev overfaldet med en hammer i Fredensborg, er død på grund af alvorlige kvæstelser.

Det oplyser Nordsjællands Politi onsdag.

Den 55-årige mand har været indlagt siden det voldsomme overfald, men politiet fik aldrig mulighed for at tale med ham. Han døde tirsdag aften på hospitalet.

Sammen med to kolleger på en byggeplads på Chrst. Boecksvej blev han slået flere gange med en lægtehammer.

Den formodede gerningsmand, der er 27 år, blev anholdt nogle timer senere og derefter varetægtsfængslet.

Ved anholdelsen kunne han ikke forklare, hvorfor han pludselig gik løs på mændene.

Senere på dagen angreb han tilfældige mennesker, hvis biler han ville stjæle.

- Han har forklaret, at han ikke kan huske, hvad der er sket, siger efterforskningsleder Kenneth Støvhase.

Ifølge flere medier var manden formentlig psykotisk, da han uden varsel begik overfaldene.

Men det har efterforskningen endnu ikke fastlagt, oplyser Kenneth Støvhase onsdag.

Ved grundlovsforhøret bestemte en dommer, at han i stedet for et almindeligt arresthus skal opholde sig på en psykiatrisk afdeling under frihedsberøvelsen.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => 55-årig mand er afgået ved døden på grund af voldsomme kvæstelser ved overfald 30. juni i Fredensborg. ) ) [8] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Søn nægter at have kvalt sin mor i Brabrand ) [pub_timestamp] => 1472640302 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1061607 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

En mand sigtes af Østjyllands Politi for at have slået sin 78-årige mor i Brabrand ved Aarhus ihjel.

Manden blev anholdt tirsdag, efter at kvinden var fundet liggende død i sit hjem. Det var hjemmeplejen, som kom forbi, og som slog alarm ved 10-tiden.

Sagen blev betragtet som mistænkelig af politiet, og derfor blev der indledt en større undersøgelse.

Teknikere og en retsmediciner blev kaldt ud til bopælen, kom det frem tirsdag.

Onsdag formiddag har en dommer i Retten i Aarhus besluttet at varetægtsfængsle den anholdte, der er 55 år.

Han skal være frihedsberøvet i fire uger. I stedet for en almindelig celle placeres han på en psykiatrisk afdeling.

Sønnen nægter at have begået forbrydelsen, men han har ikke kæret kendelsen om fængsling til landsretten, oplyser politiet.

Drabet skal være sket mellem mandag aften klokken 22 og tirsdag formiddag.

Hvad sønnen nærmere har forklaret, vides ikke. Det skyldes, at grundlovsforhøret har været holdt bag lukkede døre af hensyn til politiets efterforskning.

Mor og søn boede sammen i et rækkehus.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Dødsfald var mistænkeligt - nu er sønnen sigtet af Østjyllands Politi for drab. ) ) [9] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Myanmar har åbnet historisk fredskonference ) [pub_timestamp] => 1472639778 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1061603 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Myanmars Aung San Suu Kyi åbnede onsdag en stor fredskonference med en appel om enhed, i håb om at det vil lykkes at få stoppet konflikter mellem militæret og en lang række forskellige oprørsgrupper blandt landets etniske mindretal.

Blandt andet bliver der udkæmpet blodige konflikter i grænseområderne i landet, der har omkring 51,5 millioner indbyggere.

Aung San Suu Kyi, der har siddet i husarrest i 15 år, har gjort fredsprocessen til den vigtigste prioritering for hendes administration.

Den er under stort pres for at levere resultater efter at have vundet et historisk valg i november, hvormed mere end et halvt århundrede år med et militært støttet styre sluttede.

Mange af deltagerne i konferencen mødte op i stærkt udprægede etniske kostumer, med smykker, hatte og fjer og blandede sig med officerer, diplomater og politikere fra bamar-flertallet.

- Hvis alle, der deltager i fredsprocessen og dyrker forsoning til fordel for alle befolkningsgrupper, så vil vi virkelig kunne opbygge den demokratiske føderale union, som vi har drømt om, sagde Suu Kyi i sin åbningstale.

Det er planen, at delegerede skal mødes hvert halve år for at diskutere forskellige konfliktområder - blandt andet sikkerhed, politisk repræsentation, sprog, kultur og kontrollen med Myanmars råstoffer.

Myanmar er hjem for over hundrede etniske grupper med forskellige traditioner og kulturer.

Blandt dem, der var fraværende fra konferencen, var repræsentanter for landets 1,1 million rohingya muslimer, som undertrykkes og forfølges af deres buddhistiske naboer i den nordvestlige del af landet.

Myanmar fik tidligere i år landets første demokratiske regering siden 1962, da militæret tog magten.

Suu Kyis parti, National Liga for Demokrati (NLD), sikrede sig absolut flertal ved det historiske parlamentsvalg i november, og parlamentet samles første gang i april.

/ritzau/AFP

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Myanmars Suu Kyi: Hvis alle deltager, så vil vi virkelig kunne opbygge det demokrati, som vi har drømt om. ) ) )