09. Dec 2016
 
Array ( [0] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Pape indrømmer uskønt forløb om ny politiskole ) [pub_timestamp] => 1481293929 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1092690 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Fronterne er fortsat trukket op omkring placeringen af en ny politiskole i Vestdanmark.

Det står fast, efter at den nyudnævnte justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), fredag havde drøftelser med partierne bag politiforliget.

Trekløverregeringens plan er at bygge en helt ny politiskole i Herning. Dårlig idé, mener Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, som hellere ser en ny politiskole oprettet i eksisterende bygninger.

- Processen og forløbet har ikke været fantastisk. Det tror jeg, at alle siger. Hvis man nu kigger i bakspejlet, vil alle nok sige, at vi skulle bare have truffet en beslutning, da vi lavede forliget, siger Pape.

Det er et år siden, at politiforliget faldt på plads.

- Nu sad jeg på den anden side af bordet, da vi lavede forliget, og vi sad jo og sagde, at vi var nødt til at have noget proces på det her. Vi er meget klogere i dag end dengang, siger Pape.

Det er ministerens håb at være færdig med sagen inden jul. Han regner med at indkalde forligspartierne til et nyt møde i den kommende uge.

Det var den daværende Venstre-regering, som sammen med blå blok og Socialdemokratiet indgik politiforliget.

Trekløverregeringen bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative har i sit regeringsgrundlag skrevet ind, at en ny politiskole skal bygges op fra bunden i Herning.

Sagen er meget enkel, mener Pape.

- Vil vi bygge en ny skole med alle moderne faciliteter for politiet bygget op fra bunden, eller vil vi bygge i eksisterende bygninger, hvor vi kan se, at man ikke kan leve helt op til de samme krav, når det gælder funktionalitet og sikkerhed?

- Der er nogle holdninger, og dem er vi ikke enige om. Det er kun én gang, at vi skal bygge en sådan skole, og jeg vil gerne give dansk politi det bedste, siger Pape.

Peter Kofod Poulsen, DF's retsordfører, har et klart budskab til regeringen.

- Et flertal i forligskredsen ønsker noget andet, nemlig en skole i eksisterende bygninger.

- Vi har gjort det klart for regeringen, at Rigspolitiet kan vælge den eksisterende bygning, de vil have, og så skal det være Danmarks nye politiskole, siger han.

Et nybyggeri vil ifølge Rigspolitiet tage 38 måneder. Ifølge DF og Socialdemokratiet er det afgørende, at nye elever kan begynde i 2018.

- Det er et spørgsmål om at komme hurtigt i gang med at uddanne betjente, og det vægter meget højt for os, siger Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokratiet.

Hun peger også på de økonomiske aspekter som et problem for regeringen.

50 millioner kroner lægges ifølge forliget til side i både 2018 og 2019 til oprettelsen af politiskolen.

Et nybyggeri vil dog koste i omegnen af 550 millioner kroner, og de penge er ikke fundet.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Partierne bag politiforlig skulle sidste år have besluttet placering af ny politiskole, mener justitsminister. ) ) [1] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Politiet sigter ung jyde for at voldtage 15-årig kusine ) [pub_timestamp] => 1481292657 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1092683 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Nordjyllands Politi har fredag morgen anholdt en 20-årig mand og sigtet ham for at have voldtaget sin kusine i december 2014, da hun var 15 år gammel.

Den unge mand, som ligesom kusinen er fra en mindre by i Vendsyssel, er blevet fremstillet i grundlovsforhør, men dommeren i Retten i Hjørring mente ikke, at der var beviser nok til at varetægtsfængsle ham.

Den 20-årige vil dog være anholdt indtil mandag, hvor han igen kan blive fremstillet i grundlovsforhør, hvis politiet har fundet flere beviser imod ham. Hvis ikke, vil han blive løsladt.

Det oplyser anklager Peter Rask.

Pigen er i dag 17 år gammel. Hun har fortalt politiet, at hun har ventet to år med at anmelde sin fætter for voldtægt, fordi han truede hende.

- Han truede med at slå hende ihjel, hvis hun sagde noget til politiet.

- Det er også grunden til, at vi vil kræve, at han bliver varetægtsfængslet. Det er nærliggende at tro, at han kunne finde på at true hende igen, siger anklageren.

Det vides endnu ikke, hvordan den 20-årige forholder sig til sigtelsen, da politiet fredag formiddag endnu ikke er færdig med at afhøre ham.

Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre under grundlovsforhøret.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => En pige fra Vendsyssel har på grund af trusler ventet to år med at anmelde voldtægt, oplyser politiet. ) ) [2] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Utilfreds kunde vinder retssag over giganten Apple ) [pub_timestamp] => 1481289771 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1092669 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Marketingschefen David Lysgaard kan efter års kamp mod giganten Apple notere en sejr. Apple havde givet ham en iPhone med gamle dele og betegnet den som ny.

Det har retten i Glostrup vurderet er et brud på købeloven. Sagen er principiel, da den sætter spørgsmålstegn ved hele Apples produktionsapparat.

- Efter en samlet vurdering finder retten, at David Lysgaard ved omleveringen havde en berettiget forventning om at modtage et fabriksnyt produkt svarende til det oprindelige køb.

- Da den genproducerede telefon, som David Lysgaard fik leveret, kunne indeholde genanvendte moduler, kan telefonen ikke kvalificeres som en fabriksny telefon, skriver dommeren i sin afgørelse.

Miseren startede i 2011, da David Lysgaard købte en ny iPhone fra Apples webshop for 4399 kroner.

Men allerede efter et år gik telefonen i stykker, og David Lysgaard sendte den til reparation.

Det var dog ikke enden på problemerne, og David Lysgaard fik en ny telefon efter flere problemer. Men den var ikke ny.

I stedet for at sende kunden, der ifølge loven har ret til at få en fabriksny telefon eller sine penge tilbage, en fabriksny telefon, fik David Lysgaard en såkaldt "refurbished" telefon, hvor dele af den er genbrugt.

Men købeloven foreskriver, at David Lysgaard har ret til ophæve købet og få sine penge tilbage eller få et nyt produkt. Det har retten i Glostrup nu sat en tyk streg under.

I sin argumentation har Apple anført, at det er markant bedre for miljøet at genbruge dele fra defekte eller beskadigede iPhones til at "genproducere" iPhones og iPads.

Samtidig anførte Apple, at telefonen virker, ser ud og opfører sig præcist som en spritny telefon.

Det er dog ikke nok, da en "genproduceret" telefon ikke har den samme salgsværdi som en helt ny.

- Der ses ikke i forarbejderne til købeloven eller på andet grundlag at være holdepunkter for at inddrage miljømæssige hensyn ved vurderingen af, om et omleveret produkt opfylder betingelserne i købeloven, skrives det i dommen.

Apple er ikke vendt tilbage på henvendelser om en kommentar til dommen.

Apple skal - ud over at betale David Lysgaard pengene for hans iPhone tilbage - betale ham 50.000 kroner i sagsomkostninger.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => David Lysgaard har fået medhold i en principiel sag mod Apple. Apple har betegnet gamle telefoner som nye. ) ) [3] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Østre Landsret godkender forbud mod at bringe PET-bog ) [pub_timestamp] => 1481286551 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1092650 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

En dommer i Københavns Byret handlede korrekt, da hun en sen nat i oktober forbød JP/Politikens Hus at bringe oplysninger fra bogen "Syv år for PET".

Det fastslår Østre Landsret fredag i en kendelse, som baner vejen for, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) nu kan lægge sag an mod mediehuset.

På trods af forbuddet valgte dagbladet Politiken nemlig 9. oktober at trykke hele den omstridte bog i et særtillæg.

Som en konsekvens heraf bad PET byretten om at ophæve forbuddet, som dermed kun nåede at gælde i cirka et døgn.

Ikke desto mindre har JP/Politikens Hus insisteret på at fortsætte den juridiske dyst i landsretten.

Under sagen har bladhusets advokat, Erik Kjær-Hansen, fremhævet en række problematiske omstændigheder ved byrettens kendelse.

Blandt andet mener advokaten, at afgørelsen blev truffet på et alt for tyndt grundlag.

Efter et blot 20 minutter langt retsmøde begrundede dommeren sit forbud ved især at henvise til en reklametekst for bogen fra forlaget People's Press. Hun havde ikke bogen foran sig.

Dommeren blev dog overbevist om, at bogen sandsynligvis indeholdt fortrolige oplysninger til fare for statens sikkerhed og rigets forsvar.

Erik Kjær-Hansen kritiserede også, at JP/Politiken slet ikke var varslet om retsmødet. Dermed kom alene PET's advokat til orde, inden kendelsen blev afsagt om natten 8. oktober klokken 02.20.

De tre landsdommere påpeger i den forbindelse, at det netop gav mening at hemmeligholde retsmødet. Det sker med henvisning til, at mediehusets aviser kunne skynde sig at udgive bogen, hvis de var alarmeret.

Samtidig afviser landsretten påstanden om, at forbuddet burde have været stilet mod de enkelte dagblade og ikke mod JP/Politikens Hus.

Kun på et enkelt punkt kritiseres kendelsen fra byretten: Ifølge landsdommerne burde forbuddet have været tidsmæssigt begrænset.

Den omstridte bog er skrevet af Politiken-journalisten Morten Skjoldager, og omdrejningspunktet er en tidligere chef i PET.

I bogen beretter Jakob Scharf om den hemmelige tjenestes arbejde og kommenterer en række terrorsager.

Hos PET skabte forlagets foromtale så megen nervøsitet, at man gik rettens vej for at bremse udgivelsen.

I andre retsmøder forbød byretten således også Radio24syv, en række boghandlere, forlaget og Morten Skjoldager at bringe oplysninger fra bogen.

Efter at have nærstuderet "Syv år for PET" er efterretningstjenesten fortsat af den overbevisning, at indholdet kan være skadeligt.

Derfor er både Jakob Scharf, Morten Skjoldager og forlaget People's Press blevet meldt til politiet.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Med stadfæstelse af forbud er vejen banet for, at PET som varslet kan anlægge sag mod JP/Politikens Hus. ) ) [4] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Farfar anklages for overgreb og voldtægt af barnebarn ) [pub_timestamp] => 1481286411 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1092649 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

En 61-årig mand er ved Retten i Aarhus tiltalt for en række grove seksuelle overgreb mod sit barnebarn.

Pigen er i dag 16 år gammel, og overgrebene skal have fundet sted, fra pigen var syv år gammel og frem til april i år.

Den 61-årige skal have forgrebet sig på pigen forskellige steder, blandt andet under bilkørsel og biografture, på en efterskole og under en ferie i Spanien.

Fælles for forholdene er, at manden skal have brugt sin fysiske og psykiske overlegenhed og have anvendt tvang og trusler for at få pigen til at opfylde hans seksuelle fantasier.

Sagen begyndte, da den 16-årige pige i april i år troppede op hos Østjyllands Politi, hvor hun anmeldte farfaren for de seksuelle overgreb.

Umiddelbart herefter blev den 61-årige mand anholdt og varetægtsfængslet.

Farfaren erkender at have haft analt samleje med pigen flere gange, men han nægter, at han har voldtaget pigen og i det hele taget brugt tvang og trusler over for hende.

Den 61-årige, der afgiver forklaring i retten fredag formiddag, er tydeligt beklemt ved situationen. Han taler med lav stemmeføring.

Den tiltalte fortæller, at han altid har haft et meget nært forhold til barnebarnet.

Pigens forældre er skilt, og hun bor ved moren. Farfaren ser sig selv som en slags reservefar for pigen, forklarer han.

- Jeg beundrede hende meget, hun var så glad, så energisk. Hun havde udstråling. Måske var det det, der fristede mig, fortæller farfaren.

Det seksuelle begær efter pigen opstod, da pigen fyldte 11 år, forklarer han.

Det seksuelle samkvem foregik altid med pigens accept, lader han forstå.

Farfaren fortæller også, at han jævnligt gav pigen penge og gaver. Men det var ikke betaling for seksuelle ydelser, understreger han.

Forud for retssagen er manden blevet mentalundersøgt, og her er det slået fast, at han ikke var eller er sindssyg.

Anklager Birgitte Ernst kræver en ubetinget fængselsstraf til manden under henvisning til sagens grove karakter.

Derudover kræver hun, at manden, der har udenlandsk baggrund, bliver udvist af Danmark.

Den krænkede pige skal afgive forklaring i sagen på mandag.

Der er afsat fire retsdage til sagen, og der ventes dom senere på måneden.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => 61-årig mand kræves idømt ubetinget fængselsstraf for grove seksuelle overgreb mod sit mindreårige barnebarn. ) ) [5] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Forsker: Ide om 30 timers arbejdsuge har ingen gang på jord ) [pub_timestamp] => 1481284451 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1092636 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet spår ikke forslaget fra Enhedslisten om at indfase en 30 timers arbejdsuge nogen stor gang på jorden.

- For det første er emnet her i Danmark jo op til arbejdsmarkedets parter. Og en defensiv fagbevægelse har ikke siden 1991 fået større krav igennem med hensyn til arbejdstiden, siger han.

- Siden krisen i 2008 har det for fagbevægelsen mest handlet om at bevare det, man har. I dette umådelige mådehold fra fagbevægelsen passer forslaget om 30 timers arbejdsuge dårligt ind, vurderer Henning Jørgensen.

Han mener, at diskussionen om at arbejde for at leve i stedet for det omvendte har stor berettigelse.

- De mangeårige produktivitetsstigninger, vi har haft, stopper jo ikke, og vi er rigere i Danmark end nogensinde. Men uligheden stiger samtidig. Så det er da interessant at se på andre fordelingsmetoder af velstand herunder også arbejdstiden.

- Men det er nødt til at ske i sammenhæng med blandt andet bedre uddannelse af folk, for at så mange som muligt også kan klare sig på arbejdsmarkedet, siger han.

Samtidig mener Henning Jørgensen, at Enhedslisten har individualiseringen mod sig.

- Vi er helt væk fra industrisamfundets fælles reguleringer. Trenden går mod lokale og individuelle arbejdstidsløsninger. Det fremmer ikke ligefrem agendaen om en fælles ugentlig arbejdstid for alle.

I fagbevægelsen vil LO ikke kommentere udspillet over for Information. Men Bente Sorgenfrey, formand for et af Danmarks største forbund FTF, kalder i avisen debatten for spændende.

- På et tidspunkt kan det godt være, at den vil udmønte sig i overenskomstkrav. At få folk til at arbejde mere er ikke et svar i et moderne samfund, hvor nye teknologier udvikler sig hastigt, siger hun til Information.

/ritzau/


) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Enhedslistens opgør med arbejdstiden er sympatisk, men også uden gang på jorden, mener arbejdsmarkedsforsker. ) ) [6] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Geert Wilders får ingen straf trods dom for diskrimination ) [pub_timestamp] => 1481283983 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1092631 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Den hollandske politiker Geert Wilders er blevet dømt for at have brudt loven om diskrimination, men bliver ikke idømt en straf.

Det siger dommeren i sagen på direkte tv.

- Han bliver erklæret skyldig uden straf, siger dommer Hendrik Steenhuis.

Konkret betyder det, at han er blevet dømt for at have diskrimineret en minoritet. Han får dog hverken en bøde eller fængselsstraf for det.

Ifølge retten er domfældelsen straf nok i sig selv for en demokratisk valgt politiker.

Umiddelbart efter dommen oplyser Geert Wilders' advokat, Geert-Jan Knoops, at den islamkritiske politiker anker og vil have en højere retsinstans til at se på sagen. Det skriver medierne RTL og nu.nl.

I en avis fredag morgen er Wilders citeret for at sige, at dommen er ligegyldig set med hans øjne.

- Enhver dom - frifindelse eller domfældelse - vil de facto ikke ændre noget, udtalte han til De Telegraaf.

- Jeg vil uanset sagens udfald blive ved med at sige sandheden. Også om det marokkanske problem. Ingen dommer, politiker eller terrorist kan stoppe mig, lød det.

Den hollandske anklagemyndighed havde krævet at oppositionslederen blev idømt en bøde på 5000 euro (37.216 kroner) for at have brudt lov om diskrimination og lov mod at opildne til had.

Sagens kerne handler om bemærkninger, som Wilders kom med i en tale i 2014.

I løbet af talen spurgte han tilhørerne, om de ville have flere eller færre marokkanere. Samstemmende råbte publikum: "Færre! Færre! Færre!"

- Det skal vi nok sørge for, svarede Geert Wilders.

Fredag efter dommen har politikeren lagt en video ud på internettet med sin reaktion.

- Jeg er blevet dømt, fordi jeg stillede et spørgsmål om marokkanere, siger han.

- Holland er blevet et sygt land, og jeg har en besked til dommerne, der har dømt mig: I har begrænset ytringsfriheden for millioner af hollændere og dermed dømt alle, siger Wilders.

Han tilføjer, at hverken han eller hans vælgere er racister.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Hollandsk politiker har diskrimineret marokkanere, men får hverken bøde eller fængselsstraf. ) ) [7] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => November stod i massefyringernes tegn i Danmark ) [pub_timestamp] => 1481281771 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1092609 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

November blev den værste måned siden 2009, når det kommer til store fyringsrunder i Danmark. Det viser de nyeste tal fra Jobindsats, en offentlig enhed der overvåger arbejdsmarkedet.

2529 blev ramt af et fyringsvarsel som led i en massefyring i november, og dermed fortsatte en grim tendens fra september og oktober. Det er samtidig den niendeværste måned, siden statistikkens start i 2007.

- Antallet af fyringsvarsler er over de sidste tre måneder steget til et markant højere niveau end tidligere.

- Det selvom andre indikatorer for vækst og ledighed ser fornuftige ud. Det sender et signal om, at en del virksomheder har brug for at skære i omkostningerne og effektivisere, siger cheføkonom hos Nykredit Tore Stramer.

Tallene taler da også deres klare sprog. Fra september til november har større fyringsrunder kostet 6497 job. For årets første ni måneder er tallet 4937.

Samlet bringer det antallet af fyringsvarsler i store fyringsrunder op på 11.434 i årets første 11 måneder, mere end hele sidste års 9057.

De sidste par måneder har da også budt på en syndflod af varslede fyringsrunder fra blandt andre store selskaber som Novo Nordisk, FLSmidth, Nykredit og Vestas.

Tallene fra Jobindsats viser, at den gennemsnitlige fyringsrunde i november var på 101 personer. Der er kun overgået af maj 2007.

Mens arbejdsmarkedet set på de store linjer har det godt, så kan de store fyringsrunder trykke humøret hos de danske forbrugere.

- Det høje antal store fyringsrunder kan ramme forbrugertilliden. Bare det, at man er på en arbejdsplads, hvor der bliver fyret, eller man kender nogen, der bliver fyret, kan betyde, at man holder igen med forbruget. Samtidig fylder de her store runder meget i medierne, siger Tore Stramer.

Den værste måned for massefyringer var i januar 2009, hvor 5626 fyringssedler blev uddelt fordelt på 102 selskaber. I 2009 blev i alt 28.198 personer ramt i store fyringsrunder.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Antallet af store fyringsrunder steg markant i november. Det kan sætte sig i forbrugertilliden, siger økonom. ) ) [8] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Etisk Råd anbefaler ret til at sige nej til genoplivning ) [pub_timestamp] => 1481279295 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1092584 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Hvis et svagt ældre menneske får hjertestop, har læger, plejepersonale og pårørende pligt til at forsøge at genoplive personen.

Men i en ny udtalelse anbefaler Det Etiske Råd en lovændring, så den enkelte person i højere grad har ret til selv at bestemme, om man vil genoplives eller ej.

- Vi anbefaler, at man får talt om det faktum, at man skal dø, og at man gør det kendt, hvis man har et ønske om at dø, når man dør. Det skal personale og pårørende anerkende og respektere, siger Poul Jaszczak, som er medlem af Det Etiske Råd.

Han er formand for den arbejdsgruppe, som har beskæftiget sig med etik ved livets afslutning.

- Men man skal også se i øjnene, at der er mulighed for, at man kan fortryde sådan et ønske, og det gør det jo endnu sværere, tilføjer han.

Anbefalingerne kommer, fordi medlemmerne af Det Etiske Råd flere gange har oplevet, at der er mange, som frygter at komme i en situation, hvor livet ikke længere er værd at leve, og hvor de hellere ville være døde.

- Behovet for at få diskuteret det blev bestyrket, da vi fik en henvendelse fra en sygeplejerske på et plejecenter, som fortalte, at det var meget svært for personalet at håndtere det her, siger Poul Jaszczak.

På hospitaler har man pligt til at tage en snak med patienterne om deres ønsker i forhold til genoplivning, og lægen kan skrive ønsket i patientens journal.

Men Det Etiske Råd mener altså, at anbefalingerne også skal gælde ældre på plejehjem, ældreboliger og i egne hjem.

I Det Etiske Råd er der dog ikke fuld enighed om, hvor forslaget om retten til at sige nej til at blive genoplivet skal gælde.

En del af medlemmerne mener, at det skal gælde alle steder, mens andre mener, at det kun skal gælde i folks eget hjem eller på plejecentre.

Det Etiske Råd skriver i sin udtalelse, at det kan være svært at lave generelle retningslinjer for, hvem der skal have lov at frabede sig genoplivning.

Det kan eksempelvis være lettere at acceptere, at en person, der ikke er ældre en 65 år, ikke vil genoplives, hvis personen samtidig er meget syg, står der.

Poul Jaszczak har ikke noget klart bud på, hvordan det skal registreres, hvorvidt en person ønsker genoplivning eller ej.

- Jeg er sådan set ligeglad med, om man skriver aftalen på et A4-ark eller en avis, så længe man anerkender samtalen, og at det er et ønske, vedkommende har fremsat ved sine sansers fulde brug, siger han.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Den enkelte person skal have ret til selv at bestemme, om man vil genoplives eller ej, siger Det Etiske Råd. ) ) [9] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Hostrup Haves konkurs er dårligt nyt for alle andelsejere ) [pub_timestamp] => 1481278883 [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1092579 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Efter længere tids holmgang har Nykredit Bank begæret Danmarks største andelsforening, Hostrup Have, konkurs. Det kan få negative konsekvenser for alle andelsforeninger.

Konkursen er begæret, efter at andelsforeningen valgte at stemme nej til et forslag fra banken om dens milliardgæld og samtidig valgte at sænke huslejen, så gælden ikke kunne svares.

- Det er en rigtig dårlig dag for andelsforeninger. Det er en yderligere skærpelse af situationen for foreninger, der har ondt i økonomien og det ikke er lykkedes at komme overens med banken, siger direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Jan Hansen.

Tidligere har andelsforeninger kæmpet for at kunne erklære sig selv konkurs, så man kunne slippe ud af sin milliardgæld. Men denne gang er det banken, der har begæret en andelsforening konkurs for at ændre en beslutning truffet i foreningen.

De mange konkurser og den meget virak omkring andelsforeninger koster allerede nu for alle foreningerne.

- Det helt store problem, som vi allerede har set opstå, er, at realkreditinstitutterne er inde for at stramme vilkårene for andelsforeninger over en bred kam.

- Det ser vi ved, at man er mindre villig til at låne, og hvis man gør det, så er bidragssatserne højere, der er større krav til personlig hæftelse og krav til vedtægterne. Det rammer jo alle andelsforeninger, siger Jan Hansen.

Problemerne i andelsforeningerne ligger hovedsageligt hos dem, der blev oprettet lige før finanskrisen.

- Vi har at gøre med foreninger, der er blevet stiftet lige der, hvor der var en boble. Der var måske nogle af dem, der slet ikke burde være stiftet.

- Men man må også sætte spørgsmålstegn ved, om de har fået en ordentlig rådgivning, og om realkreditinstitutterne har været for villige til at låne og for ukritiske over for de budgetter, der er lagt frem, siger Jan Hansen.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Nykredit har begæret Danmarks største andelsforening konkurs. Det er skidt for alle ejere af andelsboliger. ) ) )