27. Jun 2017
 
Array ( [0] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Forbigåede borgmestre vil have del i ny udflytning ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1155694 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

3900 statslige arbejdspladser er på vej fra hovedstaden og ud i resten af landet.

Men allerede før den første bølge af udflytning er gennemført, er kampen om at få del i næste bølge skudt i gang.

Indtil nu er det i alt for høj grad de større byer i provinsen, der har fået gavn af udflytningen, lyder kritikken fra flere borgmestre.

Svendborg Kommune har tidligere kæmpet for at få Søfartsstyrelsen og den nye politiskole til byen. Men ingen af delene lykkedes.

Borgmester Lars Erik Hornemann (V) håber, at turen er kommet til hans kommune nu.

- Hvis man taler om at skabe balance i Danmark med udflytning af statslige arbejdspladser, kan det ikke være rigtigt, at man flytter til universitetsbyerne og de vækstcentre, der er i forvejen, siger han.

Heller ikke Lolland Kommune har indtil videre fået nogen af de udflyttede arbejdspladser. Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) håber, at det sker nu.

- Hvis man skal løfte og have Danmark i fuld balance, skal man flytte nogle flere af de arbejdspladser helt ud i de mindre købstæder og ikke kun i de store byer uden for København, siger han.

Lolland har oplevet en vækst på omkring 1000 private arbejdspladser, fortæller borgmesteren.

- Hvis man har et varieret udbud af arbejdspladser, betyder det også, at der er langt flere, der er interesseret i at søge de stillinger, fordi der også er job til ægtefællen.

Borgmester Mogens Gade (V) fra Jammerbugt Kommune har store forventninger til, at hans kommune står for tur.

- Mange af de arbejdspladser, der er blevet placeret, er ikke placeret helt derude, hvor de skulle gøre gavn. Man har typisk placeret dem i de større byer ude ved os - Aalborg, Thisted og Frederikshavn, siger han.

Jammerbugt Kommune kan godt klare sig selv, understreger han. Men statslige arbejdspladser ville have en stor betydning alligevel.

- De kan gøre, at der bliver mere liv og mere bosætning, end der ellers ville være, siger Mogens Gade.

Borgmestrene er ikke alene om at ønske mere udflytning.

En rundspørge, Voxmeter har foretaget for Ritzau blandt 1012 repræsentativt udvalgte borgere, viser, at halvdelen af danskerne støtter, at flere end de allerede planlagte job rykkes ud fra hovedstaden.

36 procent er imod, mens resten svarer ved ikke. Opbakningen er måske ikke så overraskende størst i Nordjylland, mens et stort flertal i hovedstaden er imod.

Hvilke styrelser og instanser, der skal skifte adresse, er endnu ikke fastlagt. Og heller ikke, hvor mange job der skal rykkes.

Det er minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), der skal strikke en plan sammen for, hvor de statslige arbejdspladser skal flytte hen.

Hun kan endnu ikke oplyse, hvad der kommer til at afgøre, hvad der bliver flyttet og hvorhen. Men hun glæder sig over, at der er opbakning til projektet i befolkningen.

- De statslige institutioner er sat i verden for at løse opgaver til gavn for borgere og virksomheder i hele landet, siger Løhde i en skriftlig kommentar til Ritzau.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Regeringen vil flytte endnu flere statsjob ud i landet. Og kampen om, hvor de skal hen, er allerede i gang. ) [pubDate] => ) [1] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Halvdelen af de nyuddannede i ægyptologi er arbejdsløse ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1155689 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

De studerende på ægyptologi, som igennem studietiden har dykket ned i den egyptiske oldtid og tiden under faraoerne, har størst risiko for at ende som arbejdsløse, når den sidste eksamen er afsluttet.

Det viser en opgørelse fra Uddannelsesministeriet over dimmitendledigheden for nyuddannede.

Blandt de nyuddannede i ægyptologi er 48 procent ledige efter mellem ni måneder og knap to år.

Lige efter ægyptologi kommer uddannelsen assyriologi og uddannelsen æstetik og kultur med en ledighed på henholdsvis 46 procent og 44 procent.

Selv om det er vigtigt at have blik for, at studerende ikke bliver uddannet til arbejdsløshed, mener Sana Sahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, at det er centralt, at man kan vælge studie efter lyst.

- Det er enormt vigtigt, at vi giver de studerende mulighed for at træffe et valg på et oplyst grundlag. Jeg har dog en klar fornemmelse af, at de studerende vælger retning med den realistiske hat på og samtidig med lysten for øje, siger Sana Sahin Doost.

- Det er vigtigt, hvis vi vil have dygtige, engagerede borgere, som brænder for deres felter og ikke har valgt noget af sur pligt, siger hun.

I forsøget på at undgå, at der er uddannelser med systematisk overledighed blandt dimittenderne, er der loft over det antal studerende, som bliver optaget.

Det kaldes dimensioneringen, og målet er at flytte de studerende til uddannelser med bedre jobudsigter.

Det betyder eksempelvis, at der maksimalt kan blive optaget tre nye studerende på ægyptologi i 2017.

Uddanner man sig til til bandagist, læge eller sygeplejerske, er muligheden for at få et job god. Alle tre studier ligger blandt de uddannelser, hvor ledigheden er på blot én procent.

De nyuddannede, som tæller med i opgørelsen, er blevet færdig med deres videregående uddannelse mellem april 2012 og januar 2015. I den periode var der eksempelvis 18 studerende, som afsluttede ægyptologi.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => På trods af uddannelser med høj ledighed, er det lysten, som skal drive uddannelsesvalg, siger de studerende. ) [pubDate] => ) [2] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Psykiatriske afdelinger skal forhindre patienters selvmord ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1155663 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Næsten hvert syvende selvmord i Danmark, omkring 80 om året, begås af patienter i psykiatrien.

Men selvmord i psykiatrien skal helt forhindres, mener Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Regioner, Den obelske Familiefond og TrygFonden. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Hver eneste selvmord, som bliver begået af en borger i sundhedsvæsenet, er ikke i orden, siger Vibeke Rischel, som er sundhedsfaglig chef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

- Det er, hver gang en patient tager sit liv, en tragisk hændelse, som vi ikke ønsker, siger hun til avisen.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Regioner, Den obelske Familiefond og TrygFonden står sammen bag projektet "Sikker Psykiatri".

Det handler om at indføre mere systematiske arbejdsgange og rutiner i forhold til screeningen og risikovurderingen af selvmordstruede patienter.

Projektet er allerede i gang på ni psykiatriske afdelinger landet over.

Flere eksperter på området mener dog, at det vil være umuligt helt at undgå selvmord i psykiatrien.

Formanden for Sind, Knud Kristensen, tror ikke på, at selvmord helt kan undgås.

- Jeg mener, at personalet i psykiatrien er dygtige nok, men at de i en travl hverdag ikke altid får gjort det, der skal til for at forhindre et selvmord. De har ikke altid ressourcerne til det, og det er forfærdeligt, siger han.

Annette Erlangsen, forskningsleder på Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse på Psykiatrisk Center København, mener, at målet om nul selvmord i psykiatrien formentlig er urealistisk.

- Vi kan godt forhindre, at der sker selvmord i en periode. Vi kan give patienten tilbud om støtte, men vi kan ikke udstede en garanti for, at patienten ikke begår selvmord, siger hun.

- Vi ved også, at psykisk sygdom er en stor risiko for selvmord, og at halvdelen af dem, der begår selvmord, har været i berøring med psykiatrien.

I Danmark er der årligt cirka 600 mennesker, der begår selvmord.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed vil have selvmord blandt patienter ned på nul. ) [pubDate] => ) [3] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Lufthavnstoldere i USA finder levende kæmpehummer i kuffert ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1155656 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Toldere i den internationale lufthavn i Boston fandt søndag en levende hummer på omtrent 10 kilogram i en kuffert.

Det usædvanligt store havdyr blev opdaget i bagage, der var afleveret i bagageskranken.

Det er den største hummer, talsmand Michael McCarthy hos TSA, som står for sikkerheden med bagage i lufthavnen, har set, fortæller han mandag.

Det er ikke forbudt at rejse med levende hummere i bagagen.

Det fremgår dog af TSA's hjemmeside, at dyret skal transporteres i en "gennemsigtig og tæt plastikbeholder".

Den store hummer, som søndag blev fundet i en passagers bagage, blev opbevaret i en form for køleboks.

Hummeren "samarbejdede helt fint under kontrollen", siger talsmanden.

/ritzau/AP

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => En usædvanligt stor hummer stak kløerne frem, da amerikanske toldere i Boston åbnede en passagers kuffert. ) [pubDate] => ) [4] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Dansker lavede peace-tegn før sin anholdelse i Istanbul ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1155634 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

- Det var utroligt skræmmende at blive holdt hen i uvidenhed i så mange timer og ikke forstå, hvad der foregik.

Sådan lyder det fra Annemette Vedel Augustesen, der søndag blev anholdt ved Gay Pride i Istanbul.

Myndighederne havde forbudt homo-paraden allerede lørdag med henvisning til, at højrenationale grupper havde bebudet, at de ville angribe deltagerne. Men arrangørerne valgte alligevel at gennemføre paraden.

Annemette Vedel Augustesen fortæller, hvordan politiet hele eftermiddagen jagtede deltagerne rundt i byen. På et tidspunkt støder paraden på en mur af kampklædt politi.

- Vi bakker lidt tilbage, men så er der en betjent, der smider noget tåregas. Jeg forsøger at komme i sikkerhed på en café, men de vil ikke lukke mig ind, fortæller hun.

Den 26-årige dansker gemmer sig bag en lille mur og nogle planter. Herfra kan hun se, hvordan andre deltagere bliver anholdt. Hvis de prøver at gøre modstand, bliver politifolkene endnu grovere.

- Jeg søger ud på vejen og stiller mig på et helleanlæg, hvor jeg laver peace-tegn. Så kommer politiet og anholder mig.

Hun får taget sit pas og sin mobiltelefon og bliver kørt rundt i en politibus, før hun efter flere timer bliver bragt ind på en politistation.

Politiet behandlede hende bedre, end de behandlede de tyrkiske anholdte, føler hun.

- Jeg føler, at jeg er privilegeret, fordi jeg er udlænding, og jeg er sluppet billigere end de andre.

- Jeg forstod jo ikke, hvad der blev sagt, men de tyrkiske anholdte blev hårdt irettesat, hvis de sagde noget, siger hun.

På politistationen blev hun kontaktet af en advokat, der kunne lidt engelsk. Han fortalte, at hun skulle sige, at hun var på ferie og tilfældigt havde været på stedet, da hun blev anholdt.

- Det sagde jeg så, og så skulle jeg skrive under på min forklaring og på, at jeg ikke havde brug for lægehjælp.

Klokken 01.30 natten til mandag lokal tid blev hun løsladt, og mandag morgen rejste hun til Madrid, hvor der i den kommende tid er World Pride.

- Jeg har det fint, men det var en meget ubehagelig oplevelse, lyder det fra Annemette Vedel Augustesen.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Dansk aktivist blev anholdt ved Gay Pride. Det var skræmmende, men hun blev behandlet bedre end lokale. ) [pubDate] => ) [5] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => DF vil stoppe udenlandsk støtte til moskéer ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1155630 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Muslimske regeringer og rigmænd må ikke længere sende penge til at bygge moskéer i Danmark. Finansiering udefra skal forbydes.

Det foreslår Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.

Han møder tirsdag integrationsminister Inger Støjberg (V) og kirkeminister Mette Bock (LA). Før mødet har en arbejdsgruppe vurderet udenlandske gaver til trossamfund.

- DF håber på regler, så vi kan forhindre udenlandske donationer til at opføre moskéer i Danmark. Vi håber på større gennemsigtighed, siger Martin Henriksen.

Arbejdsgruppen blev aftalt i maj 2016 af V-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Konservative. Det skete, efter TV2's serie "Moskéerne bag sløret" viste eksempler på misbrug fra imamer og moskéer.

Spørgsmål: - Skal forbuddet kun gælde muslimer? Eller gælder det også jødiske synagoger, kristne sekter og Scientology?

- Det er vores hensigt at ramme moské-byggerier i Danmark. De andre partier vil ikke forhindre donationer fra udlandet til trossamfund i Danmark, siger Martin Henriksen.

Han afviser, at det er diskrimination kun at ramme muslimer. Imamer kan straffes med tre års fængsel for at undervise i vold, flerkoneri, pædofili og sharia-lov, lyder det fra Martin Henriksen.

Kirkeordfører Naser Khader (K) afviser et generelt forbud. Vi kan ikke forbyde den norske stat at støtte den norske kirke i København, mener han.

- Min anbefaling er, at vi følger USA's finansministerium. De har en liste over religiøse velgørenhedsfonde, som reelt sponserer ekstremisme, siger Naser Khader.

Moskéen i Rovsinggade i København fik 150 millioner kroner i støtte fra en fond i Qatar. Grimhøj-moskéen i Aarhus har fravalgt at være et trossamfund. Så kan myndighederne ikke tjekke deres regnskaber, siger Naser Khader.

- Vi skal finde en metode, så vi kan finde ud af, hvem der finansierer Grimhøj-moskéen og deres salafisme (ekstremistiske islam, red.). Vi skal have det stoppet, siger Naser Khader.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Udenlandske donorer må ikke putte penge i danske moskéer, mener DFs udlændingeordfører, Martin Henriksen. ) [pubDate] => ) [6] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Lørdag skal førere af droner have dronetegn ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1155612 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Fra næste måned er det ikke længere alle, der må styre en drone, hvis den flyver rundt udenfor byområder. Fra og med 1. juli skal man have et dronetegn, før man tager styringen med en drone.

Det er en af konsekvenserne af nye regler på området, der kommer fra Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen.

Styrelsen har en sendt en bekendtgørelse ud. Den definerer, hvad førere af en drone har ansvar for og skal have i orden, før man sender sit udstyr på vingerne.

Kravene inkluderer, at ejere af en drone skal være registreret hos staten. Ønsker man at føre en drone, skal man bestå en teoriprøve med 12 spørgsmål for at få et dronetegn.

Ejeren af dronen har ansvaret for forsikring af dronen.

Reglerne fra styrelsen beskriver også, hvor og hvordan dronerne må flyve. Det står tydeligt, at det er enhver dronefører, som har ansvaret for at de regler bliver overholdt.

En af reglerne betyder en slags vigepligt. Hvis bemandede luftfartøjer nærmer sig, skal dronerne straks afbryde deres flyvning. Desuden må droner ikke flyve så tæt, at de kan flyve ind i hinanden.

Ligesom ved tidligere regelsæt er en række områder undtaget fra droneflyvning. Det gælder blandt andet industriområder samt sportspladser og havneområder.

Et andet sted, hvor det ikke er tilladt at flyve, er byområder.

Her skal dronen have et professionelt formål, ligesom føreren skal have et dronebevis. Det har været muligt at få et sådan bevis siden september sidste år. Har man sådan et, behøves et dronetegn ikke.

Skulle personer lide skade eller unødig ulempe som følge af droneflyvning, betyder de nye regler også, at det er føreren af dronen, som er ansvarlig.

Reglerne gælder for droner, der vejer under 25 kilo. Droner på under 250 gram med en hastighed på under 50 kilometer i timen er undtaget fra nogle af reglerne.

Ejere af modelfly kan med fordel undersøge reglerne grundigt. De gælder nemlig også for dem.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => 1. juli træder nye regler for at bruge droner i kraft. Nu skal førere af dronerne have dronetegn. ) [pubDate] => ) [7] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Fejl i alle prøver fra danske søer og vandløb i 15 måneder ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1155521 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Miljøstyrelsen har fået et alvorligt problem at tage hånd om: Der er fejl i alle analyseresultaterne af indholdet af kvælstof og fosfor i vandprøver fra alle danske vandløb og søer foretaget i hele 2016 og frem til april 2017.

Det skriver Ingeniøren.

De ubrugelige resultater skyldes, at prøverne er blevet analyseret med en forældet metode hos laboratoriet ALS Danmark i Humlebæk.

Virksomheden overtog opgaven i januar sidste år. Her opdagede man ikke, at man analyserede vandet forkert.

Fejlen blev opdaget af Miljøstyrelsen i foråret i år ved en gennemgang af metoder og analyseresultater.

- Det er helt forfærdeligt. Der er sket en manuel fejl her hos os, siger direktør Camilla Højsted fra ALS Danmark til Ingeniøren.

Vandanalyserne bliver normalt sendt til forskningsinstitutioner, der anvender prøveresultaterne i en årlig rapport om udledning af næringsstoffer.

I et kortfattet bilag til Folketingets miljø- og fødevareudvalg oplyser ministeren og Miljøstyrelsen dog, at de fejlagtige prøveresultater er blevet fjernet.

Og eftersom rapporten om den årlige udledning normalt først foreligger sidst på året det efterfølgende år, har de ikke medvirket til at give et forkert billede af vandkvaliteten.

Men Miljøstyrelsen og forskningsinstitutionerne er ved at vurdere, hvad det betyder for den årlige afrapportering, at der mangler vandprøver fra søer og vandløb.

Man vil også se på, om det er muligt at foretage korrigerende tiltag.

Fejlen hos ALS Danmark opstod, fordi laboratoriet tidligere har løst samme opgave for Miljøstyrelsen. Dengang anvendte man den nu forældede metode.

Virksomheden har nu ændret metoden, men da vandprøver kun gemmes i to måneder, kan man ikke analysere prøverne på ny.

Det er endnu ikke afklaret, hvad fejlen kommer til at betyde for ALS.

Efter sommerferien vil folketingsudvalget få en gennemgang af sagen.

Ingeniøren har bedt Miljøstyrelsen om at svare på spørgsmål i sagen. Men i en e-mail henviser styrelsen til ministerens korte orientering af folketingsudvalget.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Forældet metode betyder, at alle resultater af fosfor- og kvælstofprøver siden starten af 2016 er forkerte. ) [pubDate] => ) [8] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Skat går efter licensskyldnere med nyt it-system ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1155464 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Hvis du mangler at betale licens, skal du måske snart begynde at kigge godt efter i postkassen. Der kan meget vel være en regning på vej.

Første del af det nye inddrivelsessystem, som skal inddrive gæld fra borgere og virksomheder til det offentlige i stedet for det skandaleramte EFI, er sat i drift.

Og programchef i Skatteministeriet Thomas Monefeldt fortæller til Radio24syv, at Skatteministeriet lægger ud med at sende regninger til dem, der mangler at betale licens.

- På nuværende tidspunkt tror jeg, der ligger omkring 91 fordringer i systemet fra Danmarks Radio, og det er dem, vi begynder at sende regninger ud på, siger Thomas Monefeldt til Radio24syv.

Han understreger, at ministeriet lige nu er i en opstartsfase, som strækker sig nogle måneder frem. I den periode vil det dreje sig om meget små mængder af fordringer, oplyser han.

Det nye inddrivelsessystem blev skudt i gang i slutningen af maj i år efter tre ugers forsinkelse.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er glad for, at systemet er kommet i gang.

- Som skatteminister er jeg glad for, at det enorme arbejde med at genoprette skattevæsenet stille og roligt begynder at tage form.

- At få udviklet et nyt system til at inddrive gælden til det offentlige er et vigtigt skridt, siger Karsten Lauritzen.

- Det tager desværre lang tid at rette op på mange års problemer med gældsinddrivelsen. Derfor forventer jeg ikke et stort beløb i kassen nu og her.

- Det vil komme hen ad vejen, efterhånden som vi bygger flere og flere klodser på det nye system, siger skatteministeren.

Hele det nye inddrivelsessystem, som endnu ikke er blevet navngivet, forventes færdiggjort i 2019.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Regninger om licensbetaling sendes først ud i Skats nye inddrivelsessystem til 1,1 milliarder kroner. ) [pubDate] => ) [9] => stdClass Object ( [title] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Festivalgæster må indstille sig på blæst og tordenbyger ) [pub_timestamp] => [link] => SimpleXMLElement Object ( [0] => http://newspaqpic.ritzau.dk/node/1155435 ) [img_url] => [html] => SimpleXMLElement Object ( [0] =>

Skolernes sommerferie er skudt i gang, og adskillige tusinde gæster har allerede slået pløkkerne i på landets største musikfestival i Roskilde.

Men sommeren lader stadig vente på sig, og der bliver mere brug for regnslag og gummistøvler end shorts og solcreme i den kommende uge.

Det fortæller Henning Gisselø, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

- Det bliver en lidt køligere sommermodel, end mange sikkert kunne tænke sig med temperaturer på 15-20 grader og en del nedbør, siger han.

Ugen begynder dog forholdsvis tør. Til gengæld bliver det blæsende mandag formiddag. Solen vil kun titte frem nogle enkelte steder.

- Tirsdag fortsætter det også tørt, og det bliver knap så blæsende, og solen kommer nok også lidt mere på banen, siger Henning Gisselø.

Og mens gæsterne på årets Roskilde Festival vil være nogenlunde tørskoede, når musikken for alvor går i gang onsdag, kan det se ud til, at der bliver brug for gummistøvlerne derefter.

- Det bliver måske en af de mere våde festivaler, siger Henning Gisselø.

- Onsdag begynder med noget regnvejr især i den vestlige del af landet, og torsdag bliver det mere overskyet, og regnvejret vil sprede sig, tilføjer meteorologen.

Han tilføjer, at mange steder af landet vil blive ramt af tordenbyger, der stedvis kan være kraftige.

Temperaturerne vil holde sig mellem de 15-20 grader, og det våde vejr vil fortsætte natten til fredag. Her vil vinden flere steder blive hård.

Fredag vil vejrbilledet blive nogenlunde det samme som torsdag med regn- og tordenbyger mange steder.

- Festivalgæsterne må nok indstille sig på, at det bliver en mudret omgang, siger Henning Gisselø.

/ritzau/

) [summary] => SimpleXMLElement Object ( [0] => Temperaturerne vil kun sporadisk nå over 20 grader, og regn vil især fra torsdag dominere vejrbilledet. ) [pubDate] => ) )