Socialdemokratiet offentliggjorde i går forslag til nyt principprogram, hvor udlændingepolitikken for første gang er med.
I den seneste tid har flere socialdemokrater, herunder formanden Mette Frederiksen sagt, at man tog for let på indvandringen, og at man ikke lyttede nok til advarslerne fra Vestegnens borgmestre – blandt andre Per Madsen i Ishøj. Det har fået en læser fra Ishøj til at sende denne kommentar:
Helt tilbage i 70’erne og 80’erne påpegede Vestegnens overvejende socialdemokratiske borgmestre, blandt andre personificeret ved Per Madsen i Ishøj, at den stadige tilstrømning af overvejende ikke-vestlige indvandrere ville skabe uovervindelige sociale, økonomiske og kulturelle problemer i kommunerne.
Integration, for slet ikke at tale om assimilation, af indvandrerne i det danske samfund var på grund af det talmæssige omfang og den medbragte kulturbaggrund, en umulighed.
Flertallet af de ”anerkendte” medier og de politiske partier, inklusive borgmestrenes eget Socialdemokrati, var lodret uenige, og borgmestrene blev, selv fra deres eget parti, i stor udstrækning mobbet, hånet, latterliggjort og udstødt fra ”det gode selskab”.
I 1983 vedtog et flertal i Folketinget verdens mest liberale udlændingelov, efter hvilken man principielt giver alverdens flygtninge (pt. ca. 65 millioner ifølge FN) retskrav på dansk asylbehandling – og dermed de facto krav på opholdstilladelse i Danmark – såfremt man som asylansøger dukker op ved grænsen eller et sted i landet.
Indsigtsfulde personer protesterede dengang mod loven, og kaldte den en ”åben ladeport”, da den nødvendigvis gradvis, hvis ikke relativ hurtig, ville resultere i en antalsmæssig uhåndterbar indvandring til Danmark. Resultat ville blive et mareridt for landet såvel økonomisk, socialt som kulturelt.
Synspunktet blev fremført af mange, og blandt disse var pastor Søren Krarup nok en af de mere markante. Han mente, at udlændingeloven af 1983 var en af landets største katastrofer i det 20. århundrede, og at den ville medføre uoprettelige skader på landet og dets befolkning, såvel af økonomisk som af kulturel art.
Han blev imidlertid, i lighed med borgmestrene, af de fleste medier og politikere mobbet, hånet, latterliggjort og kaldt de mest outrerede ting samt udstødt fra ”det gode selskab” grundet sit synspunkt. Ja, han blev i offentligheden nærmest en ”person non grata”.
Det har nu i større og større udstrækning vist sig at Per Madsens, Søren Krarups og andres tilsvarende advarsler ikke burde være siddet overhørig for 30-40 år siden.
Den førte udlændingepolitiks ulyksalige konsekvenser, som specielt de to nævnte personer – med store personlige ubehagelige konsekvenser tilfølge – advarede mod, er blevet virkelighed.
Stort set alle af deres tidligere kritikere – partier såvel som politikere – ligger ny fladt ned og erkender årtiers fejlslagen udlændingepolitik og siger nærmest samstemmende at de burde have lyttet til advarslerne, taget dem alvorligt og handlet.
Læs i denne forbindelse f.eks. Mattias Tesfaye’s nye bog ”Velkommen Mustafa” samt Henrik Dam Kristensens nylige kronik i Dagbladet Politiken, hvor han taler om ”en historisk fejltagelse”. Jo, ”en historisk fejltagelse” siger et indflydelsesrigt socialdemokratisk folketingsmedlem og tidligere minister, og så er vi vel alvorsmæssigt helt oppe i det ”røde felt”. Derudover har socialdemokraterne Henrik Sass Larsen og Dan Jørgensen for ikke at nævne partilederen Mette Frederiksen nu endelig indset, og forhåbentlig fuldt ud forstået situationens alvor efter årtiers uansvarlige laden stå til.
Det mindste man nu burde gøre fra de personer, partier, politikere, organisationer mv. der i sin tid gjorde livet ubehageligt for Per Madsen og Søren Karup, ville være, at give dem en undskyldning, eller endnu bedre – det tror jeg også de to nævnte personer vil bifalde – få udlændingepolitikken drastisk ændret således at landet undgår yderligere økonomisk, social og kulturel erodering.
Og her taler vi altså ikke om de utilstrækkelige lappeløsninger, a la dem der er strikket sammen de seneste par år.
Har man som beslutningstager erkendt situationens alvor – hvilket åbenbart nu tilfældet – har man også pligt til at handle effektivt og hurtigt.
Jacob Rasmus Iversen
Lille Strandvej 11
2635 Ishøj