Der bliver stadigt flere og flere danske statsborgere, som ikke har rødder i Danmark, men som udelukkende er blevet der ene og alene, fordi de tilfældigvis bor her
De skal blot bestå en prøve for at får dansk pas og dermed dansk statsborgerskab. Herefter kan de kalde sig danskere.
Det svarer sådan lidt til at bestå en køreprøve og dermed være berettiget til at få udleveret et kørekort og få status som bilist.
Halvdelen bestod indfødsretsprøven
Den prøve, der er tale om, er indfødsretsprøven, der bliver afholdt to gange om året.
Således blev den seneste indfødsretsprøve afholdt for tre uger siden. Helt præcist den 7. juni.
Prøven består af 40 spørgsmål med et afkrydsningssystem, og hvoraf de 35 skal spørgsmål skal besvares korrekt for at bestå.
Deltagerne har 45 minutter til rådighed.
Ved tilmeldingen til prøven har deltagerne fået udleveret et kompendium på 140 sider, der blandt andet indeholder svarene på de spørgsmål, der vil blive stillet.
I alt 3.225 prøvedeltagere fordelt på de 50 sprogcentre over hele landet gik op til prøven den 7. juni, og af dem bestod de 49,8 procent eller i alt 1.606 personer prøven, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.
De er nu per automatik berettigede til at få dansk statsborgerskab, medmindre de har begået alvorlig kriminalitet eller er i PET’s søgelys.
Har afløst den tidligere statsborgerskabsprøve
Den nuværende indfødsretsprøve afløste i 2015 den tidligere udskældte statsborgerskabsprøve og indeholder ikke så mange årstal, men belyser først og fremmest prøvedeltagernes kendskab til det danske samfund og dansk kultur og historie.
Desuden er der enkelte spørgsmål om aktuelle politiske forhold.
Ifølge pressemeddelelsen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) lavet en analyse af prøven.
Analysen viser, at indfødsretsprøven har en tilfredsstillende kvalitet. Spørgsmålene er ifølge analysen formuleret på en måde, der ligger tæt op ad det undervisningsmateriale, der danner grundlag for prøven, konkluderer Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Det fremhæves i analysen, at der fokuseres på viden om samfundet i højere grad end årstal.
Dansk Folkeparti vil have et maksimum på tusinde
Hos Dansk Folkeparti er der stor modstand mod at uddele de mange statsborgerskaber, og partiet har erklæret, at man fremover vil stemme nej, når der i Folketinget uddeles statsborgerskaber.
Partiets erklærede politik er, at der maksimalt tildeles et tusinde statsborgerskaber årligt.
De skal primært gå til skandinavere og europæere og andre vestligt orienterede personer.
Næsten 30.000 statsborgerskaber på fem år
Statsborgerskaberne uddeles for langt den overvejende del til personer fra ikke-vestlige lande, hvilket primært vil sige flygtninge.
I perioden 2012 – 2016 blev der uddelt 29.833 statsborgerskaber.
Heraf gik de 26.587 til personer fra ikke-vestlige lande.
Her kan du læse mere om, hvem der gennem årene har fået dansk statsborgerskab:
http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.asp
Og her kan du se, om du kan bestå indfødsretsprøven:
http://uim.dk/filer/danskuddannelse/indfoedsretsproeven-proevesaet-juni2017.pdf