Har den økonomiske vækst i Danmark siden finanskrisen i virkeligheden været meget højere end hidtil antaget? Er behovene for vækstfremmende politikker, for arbejdsmarkedsreformer, for produktivitetsfremmende foranstaltninger og for begrænsninger i de eksorbitante offentlige udgifter pludselig forsvundet?
Baggrunden for spekulationerne og tvivlen om den rette størrelse af den økonomiske aktivitet er en større, men rutinemæssig datarevision i Danmarks Statistik:
Nationalregnskabet blev i november 2016 datarevideret tilbage til 1966. Datarevisionen havde som hovedformål at indarbejde de reviderede betalingsbalancetal for 2005-2015 i nationalregnskabet. De reviderede tal for betalingsbalancen havde igen baggrund i nye retningslinjer fra Eurostat (The European System of National and Regional Accounts, ESA 2010, der bygger på FN’s retningslinjer for nationalregnskabsopgørelser, SNA 2008) og retningslinjerne fra IMF (Balance of Payments and International Investment Position Manual, BPM6). De nye retningslinjer ændrede afgrænsningen af økonomisk aktivitet med udlandet, på en måde, som bedre skulle afspejle globaliseringen.
Udenrigshandel blev tidligere opgjort ud fra et grænsepassageprincip. Det var eksport, når danske varer forlod dansk territorium. Efter de nye internationale standarder skal eksport/import opgøres ud fra et ejerskifteprincip. En dansk koncern kan købe varer produceret af dets datterselskab i Vietnam og videresælge til et salgsselskab i Singapore. Varerne passerer ikke Danmarks grænse, men avancen indgår nu i vor udenrigshandel.
Der kan også være tale om et dansk selskab, der køber en vare i udlandet, og kort efter videresælger den uforarbejdet i udlandet. Det kunne være en bunkervirksomhed, der køber skibsbrændstof fra sit datterselskab i Singapore og nogle uger efter videresælger det til et udenlandsk rederi med fortjeneste. Det er kendt som ”merchanting” og skal nu også indgå i udenrigshandlen og i betalingsbalanceopgørelsen og dermed i BNP.
De pågældende avancer ville i princippet også tidligere have været registreret, men ville være indgået i bruttonationalindkomsten, BNI.
Andre ændringer vedrører forskning og udvikling, der fremover betragtes som investeringer, der løfter bruttonationalproduktet.
Der er også indarbejdet enkelte andre revisioner. Mest betydningsfuld blandt disse er en revideret beregning af væksten i det offentlige forbrug af sygehustjenester fra 2010 og frem, som bidrager til opjustering af BNP-væksten i disse år.
Hvad har revisionen betydet?
Resultatet af ændringerne er et niveauløft af BNP, men kun mindre justeringer af realvæksten i årene siden 2005.
Bruttonationalproduktet (BNP) er i 2013 opjusteret med 26,2 mia. kr., i 2014 med 34,7 mia. kr. og i 2015 med 41,8 mia. kr. i løbende priser. Det vil sige, at BNP for årene 2013-2015 nu er på hhv. 1.930 mia. kr., 1.977 mia. kr. og 2.027 mia. kr.
Med de nye betalingsbalancetal er nettoeksporten i årene 2013-2015 revideret op med 12,2 mia. kr., 19,9 mia. kr. og 25,7 mia. kr. Herudover er navnlig investeringerne opjusteret i årene 2013-2015 med hhv. 7,9 mia. kr., 8,1 mia. kr. og 12,0 mia. kr.
Væksten i det offentlige forbrug har i årene 2013-2015 været hhv. minus 0,1 pct., 1,2 pct. og 0,6 pct. I forhold til seneste offentliggørelse er vækstraterne justeret en del op som følge af den reviderede beregning af væksten i det offentlige forbrug af sygehustjenester fra 2010 og frem. Revisionerne i væksten i det samlede offentlige forbrug er i årene 2013-2015 hhv. 0,6 procentpoint, 1,0 procentpoint og 1,3 procentpoint.
Investeringerne er i løbende priser opjusteret med hhv. 7,9 mia. kr., 8,1 mia. kr. og 12,0 mia. kr. i årene 2013-2015 og udviser nu en vækst på hhv. 2,7 pct., 3,5 pct. og 2,5 pct. Generelt er investeringerne i maskiner, transportmidler mv. og andre bygninger og anlæg opjusteret, mens boliger er nedjusteret.
Justeringerne har ikke ændret billedet af vækstkrisen i dansk økonomi
Tager man et blik på nationalregnskabet, og ser på bruttonationalprodukt pr. indbygger i faste priser, så lå vi i 2015 på samme niveau som i 2006.
Det er bekymrende, at regeringen desuagtet har en ganske optimistisk vurdering af dansk økonomi:
”Vi har et stærkt udgangspunkt. Vi er i dag et af de rigeste lande i verden. Beskæftigelsen er høj og ledigheden lav. Vi har en høj grad af lige muligheder, og sammenlignet med andre lande er forskellene mellem rig og fattig små. Samtidig er der både ude og hjemme en høj tillid til dansk økonomi. Den tillid har vi opbygget i fællesskab. Vi har en god tradition for at planlægge den økonomiske politik i et flerårigt perspektiv, så vi i god tid kan tage hånd om fremtidige udfordringer”.
I regeringsgrundlaget bebuder regeringen endvidere, at der i foråret 2017 vil blive præsenteret en opdateret plan for de finanspolitiske rammer frem mod 2025.
Målsætningen vil være, at føre en politik, der øger beskæftigelsen med 55.000-60.000 personer og løfter velstanden med 80 mia. kr., at reducere det samlede offentlige udgiftstryk, og at begrænse den årlige realvækst i det offentlige forbrug til 0,3 pct. Regeringen er desuden indstillet på nye offentlige investeringer i infrastruktur, som øger grundlaget for vækst og at reducere skattetrykket strukturelt og samtidig sigte på balance på de strukturelle offentlige finanser.
Regeringen vil fremlægge udspil til forhandling med Folketingets partier om blandt andet boligbeskatning, JobReform, pensioner, vækst, uddannelse og SU, udlændinge og puljer til kompetence, velfærd og sikkerhed.
Det virkelige udgangspunkt
Justeringerne af tallene fra Danmarks Statistik ændrer ikke, at i de 10 år, der er gået siden verden gik af lave med finanskrisen i 2007-8, har Danmark oplevet 0-vækst i velstand. Kun lande som Grækenland, Italien og Kroatien har haft lavere vækst. I samme periode havde Tyskland og England en vækst i BNP på omkring 10 pct. mens Schweiz havde en vækst på 15,6 pct.
De Økonomiske Råds formandskab har netop udarbejdet et opdateret syn på konjunktursituationen og de offentlige finanser mod 2025. De centrale budskaber er:
BNP-væksten vurderes at have været ca. 0,8 pct. i 2016, mens væksten ventes at stige til 1,7 pct. i 2017.
Vismændene er fortsat ganske optimistiske. Regeringens økonomiske redegørelse fra december regner også med en vækst i 2016 på 0,8 pct. men forventer i 2017 en mindre vækst på 1,5 pct.
Hvad bestemmer den økonomiske vækst
Der er især 5 forhold, der har indflydelse på den økonomiske vækst i Danmark: det offentlige forbrug, det private forbrug, eksporten og offentlige og private investeringer.
Forbrug
Bortset fra et betragteligt offentligt forbrug med samlede offentlige udgifter i det sidste år på 1.104 mia. kr. – svarende til omkring 55 pct. af BNP – er det ikke mindst det private forbrug, der traditionelt har holdt gang i hjulene i Danmark. Den private forbrugsefterspørgsel har imidlertid været stagnerende, og de seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at privatforbruget i 3. kvartal kun steg med 0,1 pct. Tal for detailomsætningen og fra Nets vedrørende Dankort-omsætningen underbygger, at privatforbruget siden august har udviklet sig svagt.
Regeringens målsætning om at begrænse stigningen i det offentlige forbrug til 0,3 pct. om året udelukker naturligvis ikke, at de svimlende samlede offentlige udgifter reduceres. Problemet er, at regeringen end ikke har antydet hvordan de offentlige udgifter skal reduceres – og en reduktion er uomgængelig, hvis det kvælende skattetryk skal nedbringes.
Eksporten
Væksten i den danske økonomi over de seneste 40 år har i høj grad været drevet af eksporten. I de seneste kriseår med stagnation har der været en vækst i vareeksporten, der trods alt har holdt hånden under dansk økonomi. Den samlede vare- og tjenesteeksport løber trods alt op i over 1.000 mia. kr. om året, og derfor er det meget bekymrende, at eksporten dykker på flere af de største eksportmarkeder: Storbritannien, Tyskland, Sverige og Norge. I øjeblikket er det kun eksporten til USA og Kina, der fortsat viser fremgang.
Årsagen til den stagnerende eksport er formentlig en kombination af svækket dansk konkurrenceevne og svagere internationale konjunkturer. Verdenshandelen er simpelthen på vej ned og samtidig er stadig flere af de store lande begyndt at opbygge handelshindringer for at bremse deres import.
Den svækkede konkurrenceevne hænger sammen med, at der ikke rigtig er fremgang i produktiviteten i Danmark i en situation, hvor mange virksomheder har ansat flere folk i stedet for at investere. Udgifterne til lønninger stiger og dermed også omkostningerne pr. produceret enhed – og mere end i udlandet. Samtidig har udviklingen i kronekursen betydet, at de danske varer er blevet dyrere i udlandet.
Det ser værst ud for eksporten til Storbritannien, hvor den danske eksport på over 70 mia. kr. om året bliver ramt af en kombination af et pund, der er faldet med 15-18 pct., og andre eftervirkninger af Brexit.
Offentlige investeringer
Når forbruget og eksporten svigter, kunne der teoretisk komme et bidrag til vækst og økonomisk velstand fra investeringerne.
De offentlige investeringer i supersygehuse, infrastruktur og elektrificering af jernbanerne m.v. indgår i det svimlende tal på 1.104 mia. kr. for de samlede offentlige udgifter. Spørgsmålet om disse investeringer vil bidrage til økonomisk vækst i den private sektor, vil i bedste fald tidligst kunne afklares efter en årrække.
Private investeringer
De hjemmemarkedsbaserede virksomheders investeringslyst i Danmark er begrænset. Investeringerne i Danmark hæmmes især af, at den indenlandske efterspørgsel er svag. Nettoinvesteringerne er derfor nede omkring 0, og dermed kun lige netop nok til at opretholde kapaciteten. Men ikke nok til at forbedre konkurrenceevne og produktivitet, og samtidig gøres der fra myndighedernes side intet for at fremme det initiativ og den konkurrence, der ikke mindst i hjemmemarkedserhvervene, detailhandel og byggeri, er et udtalt behov for.
Det er ikke kun danske virksomheder, der har været tilbageholdende med investeringer i Danmark. Udenlandske direkte investeringer i Danmark er i dag samlet set 57 mia. kr. lavere end de var i 2007, og udlandets investeringer i Danmark falder fortsat – i 1. kvartal 2016 blev de reduceret med 3 mia. kr.
I det omfang danske virksomheder overhovedet investerer er der tale om internationalt og eksportorienterede virksomheder, og investeringerne foretages i et vist omfang i udlandet. Nationalbanken har oplyst, at danske direkte investeringer i udlandet i 1. kvartal 2016 steg med 33 mia. kr.
Virksomhedernes manglende incitament til at investere i ny teknologi, i digital teknologi og i det hele taget i forskning- og udvikling, er en væsentlig forklaring bag den utilfredsstillende udvikling i produktivitet og konkurrenceevne.
Konklusion
Danmark har et forholdsvis komfortabelt overskud på betalingsbalancen – i 2015 var overskuddet på knap 140 mia. kr. svarende til 7 pct. af BNP – og selvom eksporten i 2016 var svækket, vil vi stadig komme ud med et overskud på betalingsbalancen. Samtidig er bruttoledigheden på omkring 125.000 langt fra frygtindgydende, og med lav inflation og rente og en vis optimisme på boligmarkedet kunne man forledes til at tro, at det faktisk går rigtig godt i Danmark.
Realiteten er, at med en svag indenlandsk forbrugsefterspørgsel og lave nettoinvesteringer, er svaghedstegnene fra eksporten meget bekymrende. Så bekymrende, at alle bør håbe på, at regeringens kommende initiativer ikke kun er adækvate, men også har en karakter, der kan befordre bred politisk enighed.
Hvis det ikke bliver tilfældet, vil vi igen i løbet af få år kunne se ned i den økonomiske afgrund.
Alt for mange af arbejdsstyrken på passiv forsørgelse
Realiteten er, at den katastrofale situation i dansk økonomi kan aflæses i 800.000 personer på overførselsindkomst. Hertil kommer godt 320.000, der er på SU og 1.070.000 folkepensionister. Med de 830.000 personer, der er ansat i det offentlige, kommer vi op på at knap 3 millioner mennesker er afhængige af det offentlige!
Med offentlige udgifter på 1.104 mia. kr. om året er grænsen for den kollektive forsørgelsesevne for længst nået.
Nye udfordringer
Samtidig er der vel ingen, der tvivler på, at vi i de kommende år kommer til at stå overfor nye og større udfordringer – men også muligheder – end vi har oplevet i de sidste mange turbulente år: en udgiftskrævende demografisk udvikling med en aldrende befolkning, disruption og fortsat globalisering, en tilsyneladende permanent international finanskrise, euro-krise, klimakrise, sammenbrud af hidtil stabile regimer, borgerkrige, voldsomme flygtninge- og migrationsstrømme, prisfluktuationer, konkurrence fra nye vækstøkonomier og en række teknologiske gennembrud, der vil ændre vores måde at leve på. Det gælder bl.a. udviklingen af Green-Tech, robotter, smartphones, Google, Facebook, nethandel og digitale indkøbscentre som Amazon, deleøkonomi m.v.
Minimumskravene
Der er et påtrængende behov for, at der snarest tages fat på følgende spørgsmål:
Mere innovation, højere produktivitet og forbedret konkurrenceevne
Produktivitet og konkurrenceevne kunne uden videre forbedres ved en liberalisering af planloven, der kunne tillade hypermarkeder m.v. samt gennem en sænkning af selskabsskatten.
Derudover er det helt afgørende, at virksomhedernes incitamenter til at investere i ny teknologi, i digital teknologi og i forskning- og udvikling generelt, bliver styrket.
Det skorter ikke med opfordringer fra erhvervsorganisationer til at øge den offentlige ”erhvervsrelevante” forskning og gøre ”noget” ved ”erhvervsbeskatningen”. Regeringen kan ikke forventes at kunne omsætte disse generelle krav til at etablere en incitamentsstruktur, der rent faktisk virker. Det er derfor på høje tid, at Dansk Industri og andre ressourcestærke organisationer præsenterer specifikke og gennemarbejdede forslag, der ikke blot indebærer øgede tilskud fra skatteborgerne til erhvervslivet, men rent faktisk fører til øgede vækst- og beskæftigelsesfremmende investeringer.
Reduceret skat på arbejde
Arbejdsudbuddet kunne umiddelbart øges, hvis tilgangen til efterlønsordningen blev stoppet i 2018, topskatten blev sænket og dagpengeniveauet blev reduceret.
Et beskatningsniveau, der er konkurrencedygtigt med skatten på arbejde i sammenlignelige lande, er samtidig en helt afgørende forudsætning for at virksomheder i Danmark skal kunne tiltrække den nødvendige kvalificerede arbejdskraft fra ind- og udland,
Opbygning af arbejdsstyrkens kompetencer og fleksibilitet
Hvis stærke og veluddannede borgerne skal være forberedt til arbejdsmarkedets og fremtidens udfordringer forudsættes et styrket uddannelsessystem med fagligt kompetente lærere, undervisere og instruktører på alle niveauer fra indskoling til universiteter
Hvis vi skal realisere det fulde potentiale og undgå strukturel arbejdsløshed og marginalisering af særligt udfordrede befolkningsgrupper kræver det et fleksibelt arbejdsmarked og gennemgribende reformer af den såkaldte beskæftigelsesindsats, herunder sanering af de ineffektive kommunale jobcentre og opbygning af et tidssvarende AMU-system.