Det er indvandrere, som bliver sigtet i de fleste sager om vold og anden grov kriminalitet. Den sandhed er for længe blevet fortiet til stor skade for det svenske samfund.
Omtrent sådan var budskabet på det indlæg politibetjenten Peter Springare skrev på Facebook fredag aften. Det blev omtalt i Den Korte Avis i går.
Indlægget spredte sig med lynets hast på de sociale medier, hvor Peter Springare fik stor opbakning. Han blev kaldt en modig mand, der fortjente respekt.
Men der var også dem, som kaldte ham racist og meldte ham til politiet.
Det har tilsyneladende kun forstærket den folkelige opbakning. I dag er der kommet over 60 blomsterbuketter til den politistation i Örebro, hvor Peter Springare arbejder.
Men nu har pressefotografer fået besked på, at de ikke må tage billeder af de mange blomster. Det skriver Nyheder I dag.
Det er lederen af politistationen Johanna Mattsson, som har udstedt et forbund.
Vi må gøre alt af hensyn til sikkerheden. Ingen ved, hvad der er gemt i disse buketter, siger politiets talsmand til Nyheder I dag.
Man får dog den tanke, at ledelsen ikke ønsker at få det frem, hvor populær Peter Springare er og hvor taknemmelige folk er for hans mod.
Nyheter I dag kan dog bringe flere fotos taget af en anonym fotograf.
Avisen har selv talt med Johanna Mattsson. Hun siger klart nej, da den spørger om, den kan sende en fotograf.
Det er ikke hende selv, der har truffet beslutningen. Den komme oppefra, siger hun ifølge Nyheter I dag.
Imens fortsætter buketterne med at strømme ind til dem mand, der turde sige det de fleste tier med.
Peter Springare har arbejdet 47 år ved politiet, og han følte, at sandheden skulle frem, inden har gik på pension. Han er i dag efterforsker og kender til den strøm af grove forbrydelser, der bliver begået alene i Örebro Kommune.
Han gennemgik den seneste uges forbrydelse og fortalte, at stort set alle de mistænkte gerningsmænd havde indvandrerbaggrund.
De kom fra lande som Irak , Irak, Tyrkiet , Syrien, Afghanistan og Somalia.
Han skrev, at han ville fortsætte med denne konkrete beskrivelse hver uge, så længe han var i politiet.
http://nyheteridag.se/forbud-att-fotografera-60-talet-blombuketter-som-skickats-till-peter-springare/