Endelig har franskmændene fundet ud af, hvad de kan bruge Johan Otto von Spreckelsens triumfbue til.
Triumfbuen, som afslutter den historiske akse i Paris fra den lille triumfbue ved Louvre via den store triumfbue på Champs Elysées, var et af den socialistiske præsident Francois Mitterands prestigeprojekter.
Han havde bedre held med pyramiden i Louvres gård, operaen på Place de la Bastille og det firefløjede nationalbibliotek. Her kunne han i alt fald indsætte sin udenomsægteskabelige datter som direktør. Det kan man kalde protektionisme.
Men Spreckelsens triumfbue har voldt problemer.
Den har været lukket i flere år for at blive gennemgribende restaureret. Blandt andet fordi marmorbeklædningen skallede af og faldt til jorden. En landingsplads for helikoptere på taget blev opgivet.
Udstilling af fotoreportager
Her er nu i stedet indrettet et museum for fotoreportager, som får 1400 kvadratmeter til skiftende udstilllinger i øverste etage.
Den første udstilling står den amerikanske fotograf Stéphanie Sinclair for.
Den kan vise Danmarks socialdemokrater hvor meget de har at skamme sig over ved at gå sammen med venstrefløjen og Politiken-segmentet i en pindehuggerjagt på indvandringsminister Støjberg, som må fornøje muslimske mørkemænd
“Too young for Wed” hedder et chokerende foto af den 11-årige Ghulam, som skæver forskræmt til den 30 år ældre Faiz, som familien har solgt hende til i et tvangsægteskab. fotoet kan blandt andet ses i Paris Match som ses her i skærmprint:
Da profeten selv forgreb sig på en ni-årig barnebrud i et ægteskab, som blev fuldbyrdet, før hun havde fået sin første menstruation, kan Faiz kun siges at leve op til hadith-beretningerne om Mohammeds pædofile tilbøjeligheder og hans kvindesyn i det hele taget.
Hvis dette foto af en barnebrud ikke er nok til at få skamrødmen op i socialdemokratiske kinder, viser Sinclais også fotos af nigerianske sexslavinder og en lille pige, som iklædes festtøj uden at ane, at hun skal udsættes for excision, afskæring af clitoris.
For at fylde de mange etager op i Spreckelsens triumfbue har miljøministeriet fået overdraget den ene fløj og diverse statslige administrationer den anden.
Ikke ligefrem publikumsmagneter, men det bør åbningsudstillingen i fotomuseet være.
Se flere fotos fra udstillingen her:
http://www.parismatch.com/Actu/International/Ces-enfants-maries-de-force-1293572