Tyskerne er blevet spurgt, hvad de mener om Merkels påstand: ”Folket er enhver, der lever i dette land” – man kan læse svaret her…

 

Et klart flertal af tyskerne er uenige med Angela Merkel, når hun siger: ”Folket er enhver, der lever i dette land.”

 

Merkels påstand har fået kritisk omtale i tirsdagens udgave af Den Korte Avis. Tilsyneladende er de tyske vælgere mere på linje med avisen end med Merkel.

 

56,3 procent af de adspurgte siger, at de ikke er enige med Merkel. Hele 40,1 procent siger endda, at de ”slet ikke” er enige med hende. (Civey/ Die Welt)

 

39,9 procent siger, at de er enige i Merkels påstand. Men det er kun få, der siger, at de er ”helt” enige – nemlig 18,5 procent.

 

Der er således en klar afstand mellem dem, der erklærer sig ikke enige med Merkel, og dem, der erklærer sig enige.

 

Afstanden bliver endda meget stor, når man ser på dem, der har en markant holdning: Mens 40,1 siger, at de slet ikke er enige, er det altså kun 18,5 procent, der siger, at de er helt enige.

 

Det er ikke ligefrem nogen opmuntring til Merkel, der ellers brugte sin påstand til at skyde valgkampen i gang.

 

Dybe skel

Merkel har ikke meget blik for de dybe skel, som den massive tilstrømning til Tyskland har skabt.

 

Stadig større grupper, der lever i Tyskland, isolerer sig i parallelsamfund, der præges af ganske andre værdier end det omgivende samfund.

 

Læs også
Bliver en vis Annegret Kramp-Karrenbauer – også kaldt AKK – Tysklands næste kansler?

Stadig større grupper i befolkningen identificerer sig med andre nationer og kulturer end den tyske – det gælder især Tyrkiet. Ofte betragter de ”tysker” som et skældsord.

 

Stadig større grupper kræver islamisk indflydelse på samfundslivet, mens de har fjendtlige holdninger over for kerneværdier som kvinders ligestilling, demokrati og ytringsfrihed.

 

Dette er mange tyskere bevidste om. Men det er deres forbundskansler ikke.

 

Det demonstrerede hun for alvor, da hun åbnede for massetilstrømningen til Tyskland og resten af Europa i 2015.

 

Nu gør hun det endnu engang klart med sin påstand om, at alle, der bor i Tyskland, er en del af det folkelige, nationale fællesskab.

 

Kvinder er mest kritiske

Ifølge meningsmålingen er der kun opbakning til Merkel i den yngste aldersgruppe (18-29 år), hvor 55,7 procent erklærede sig enige med hende. I aldersgruppen 50-64 år var til gengæld kun 33 procent enige.

Læs også
Afrikaner fik afvist sin asylansøgning, men han blev ikke udvist – det fik frygtelige konsekvenser for en 9-årig pige

 

Samtidig er der en markant forskel på kvinder og mænd, hvor kvinderne er mere kritiske over for Merkels holdning.

 

41,5 procent af mændene siger, at de er enige i Merkels påstand, mens kun 37,9 procent af kvinderne gør det samme.

 

Særlig stor er kønsforskellen, når man ser på, hvem der siger, at de ”slet ikke” er enige med kansleren. Tæt på halvdelen af kvinderne, 44,3 procent siger dette, mens 36,6 procent af mændene har den samme holdning.

 

Alt i alt en skidt melding for Angela Merkel. Hun må så trøste sig med, at hendes rival til kanslerposten, socialdemokraten Martin Schulz, deler hendes politisk korrekte holdning til det folkelige fællesskab.

 

https://www.welt.de/politik/deutschland/article162442029/Frauen-sind-beim-Begriff-Volk-strenger-als-Maenner.html

 

http://denkorteavis.dk/2017/merkel-er-en-katastrofe-for-europa/

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…