Kun en ganske lille del af de asylansøgere, der kommer hertil, har reelt brug for vores beskyttelse

Wikimedia

Næsten alle asylansøgere, der kommer hertil, har reelt ikke brug for vores beskyttelse.

 

Det fremgår af opsigtsvækkende tal, som kommer fra det tyske politi. Disse tal gælder også for Danmark.

 

Tyskland tog i 2016 imod omkring 280.000 asylansøgere.

 

Men landet var kun forpligtet til at behandle en lille brøkdel af disse asylansøgninger – nemlig knap 1.000!

 

Resten af de 280.000 asylansøgere havde nemlig slet ikke brug for beskyttelse fra Tyskland. De kom nemlig fra såkaldt sikre lande – så de var uden for fare, allerede inden de nåede Tyskland.

 

Men de rejste videre, fordi de selv ville vælge, hvor de slog sig ned. Og det skulle være i det velstående Tyskland.

 

Asylansøgere fik således lov til at bruge det europæiske asylsystem som et tag-selv-bord.

 

Det har man aldrig fortalt befolkningen

Vi har ikke lignende tal for Danmark. Men hvis den helt overvældende del af asylansøgerne til Tyskland er kommet fra sikre lande, så gælder det samme selvfølgelig hos os.

 

Politikerne i Tyskland og Danmark har aldrig gjort det klart for deres befolkninger, at langt de fleste af asylansøgerne i deres lande slet ikke er truede.

 

Tværtimod har man til stadighed efterladt det indtryk, at vi var nødt til at tage imod disse asylansøgere. Både fordi de var i fare, og fordi konventionerne forpligtede os til det.

Læs også
Bliver en vis Annegret Kramp-Karrenbauer – også kaldt AKK – Tysklands næste kansler?

 

Men ingen af delene er rigtige.

 

Danmark er ikke forpligtet til at behandle asylansøgninger fra personer, der kommer fra sikre lande.

 

Og hvis vi beslutter at behandle asylansøgningerne, så er vi ikke forpligtede til at lukke de pågældende mennesker ind i landet, mens deres ansøgning behandles.

 

Det er noget, vi selv afgør.

 

Vi kunne sende de fleste asylansøgere tilbage til et sikkert land. Og hvis vi behandlede deres asylansøgninger, kunne det ske på grænsen – i stedet for at lukke folk ind.

 

Bør sendes tilbage

Læs også
Afrikaner fik afvist sin asylansøgning, men han blev ikke udvist – det fik frygtelige konsekvenser for en 9-årig pige

Langt de fleste asylansøgere i Tyskland og Danmark kommer ind i EU via et andet land – typisk Italien eller Grækenland.

 

I princippet skal de sendes tilbage til det land, hvor de er kommet ind. Det siger den såkaldte Dublin-forordning. Men det system fungerer reelt ikke.

 

Derfor bør man sende asylansøgere fra sikre lande tilbage til det sidste sikre land, de kommer fra. For Danmarks vedkommende vil det normalt sige Tyskland. Så må tyskerne sende dem videre tilbage derfra.

 

Men i stedet har både de tyske og de danske myndigheder taget imod asylansøgere, som ikke har nogen juridisk eller moralsk ret til at komme ind i Tyskland eller Danmark. Fordi de allerede er i sikkerhed.

 

Man lukker sågar mange ind, som slet ikke er berettiget til asyl. Og når deres asylansøgning så er blevet afvist, bliver en meget stor del bare hængende alligevel – mange illegalt.

 

De nationale politikeres ansvar

Således har politikere og myndigheder ført deres befolkninger bag lyset. De har pålagt dem byrder under dække af, at der ikke var noget valg.

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

 

Men langt størsteparten af den store tilstrømning til Tyskland og Danmark var noget, som landets egne politikere har ansvaret for.

 

Det er på tide, at politikerne fremover tager ansvaret for, at asylansøgere fra sikre lande bliver sendt tilbage.

 

https://www.welt.de/politik/deutschland/article167621608/Nur-905-Asylsuchende-kamen-2016-ueber-nicht-sichere-Staaten.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…