Barnebrude er ifølge dansk etik og moral uacceptabelt og følgelig forbudt. Integrationsministeren vil derfor i asylcentrene have mulighed for – i grelle tilfælde – at adskille barnebrude fra deres ældre muslimske mænd.
Men dette strider mod Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention (EMRK) hvorfor integrationsministeren må rette ind, og de muslimske – efter danske normer – uacceptable barnebrude-arrangementer kan bibeholdes uforstyrret på danske asylcentre.
Årsagen til, at EMRK så at sige kan trumfe integrationsministeren og danske politikere, er, at selvsamme politikere, af uransagelige grunde i 1992 ved en såkaldt inkorporationslov, har ophøjet EMRK til dansk lov.
EMRK kan således med retsvirkning underkende danske retsafgørelser, og danske retsafgørelser må tilsvarende indordne sig efter EMRK’s retspraksis. EMRK har tilknyttet egen domstol – Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – der skal håndhæve menneskerettighederne som defineret i EMRK.
Udhuling af dansk selvbestemmelsesret
På en vis måde kan man vel sige at dansk selvbestemmelsesret indenfor menneskerettighedsområdet herved i praksis er blevet begrænset, nemlig overdraget til en international instans, der ikke er kontrolleret af danske myndigheder – og det er i øvrigt igen sket uden at spørge befolkningen.
Ovenstående er bare en af mange bizarre situationer, som følger af EMRK’s magt til at forhindre, hvad der af de fleste mennesker – inklusive de fleste politikere – anses for ret og rimeligt her i landet.
Derudover er det vel ikke urimeligt at stille spørgsmålstegn ved den demokratisk legitimitet af dommerne i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Sagen om den multi-kriminelle fra Amager
Et andet relativt aktuelt og grelt eksempel drejer sig om en fysisk sund, rask og arbejdsduelig udenlandsk multikriminel bosnier, der i sit næsten 50 årige liv her i landet aldrig har bidraget med så meget som én krone til det danske samfund.
Derimod har han lænset de offentlige kasser for et tocifret millionbeløb, samtidig med at han har brugt sin megen fritid – betalt af det danske samfund (skatteyderne) – til omfattende kriminalitet mod selvsamme samfund og dets befolkning. Den udenlandske mand har modtaget godt 25 domme for kriminalitet, inklusive domme for grov vold. Ved sidste dom for et års tid siden blev han krævet udvist – nu var nok nok, åbenbart selv for ”bløde” politikere.
Sagen gik til højesteret, som imidlertid med henvisning til EMRK ikke kunne afsige en dom om udvisning. Der var politisk og folkeligt oprør mod, at manden ikke fik en enkeltbillet til sit hjemland, men EMRK er jo lov i Danmark – vi, altså politikerne, har jo selv valgt det tilbage i 1992. Danmark ligger som vore folkevalgte politikere har redt – den kriminelle kan fortsætte sin løbebane i Danmark.
EMRK jurisdiktion breder sig
I øvrigt har man indtrykket af at EMRK gradvist breder sig mere og mere, eftersom flere og flere områder efterhånden henføres til menneskerettighederne, og derfor hører under EMRK’s jurisdiktion. Dette medfører naturligvis omvendt at ”rene” danske domstolsafgørelser indskrænkes.
Ophæv inkorporationsloven af 1992
Ovennævnte absurde forhold kan kun undgås ved, at Danmark hurtigst muligt ophæver inkorporationsloven af 1992 og som hovedregel kun lader dansk ”producerede” love være gældende her i landet. Kun herved kan vi åbenbart gøre op med bl.a. uvæsenet omkring importerede barnebrude samt udvise udenlandsk nassende vaneforbrydere til deres eget hjemland.
I parentes bemærket behøver ophævelse af nævnte inkorporationslov ikke at betyde, at man ”skrotter” EMRK, men den får bare ikke automatisk tildelt overhøjhed over danske love og retsafgørelser.
Al dansk ret skal fastlægges af Folketinget
Naturligvis kan det hævdes at en ”ren” dansk ret på et ”rent” dansk lovgrundlag kan afsige tilsvarende domme som de ovennævnte. Det er naturligvis korrekt, men så har politikerne jo i det mindste mulighed for at lave loven om, så den er i overensstemmelse med, hvad de måtte ønske. I den nuværende situation kan dette ikke lade sig gøre, da dansk ret er underlagt EMRK, der jo ikke kan ændres af Folketinget.
Danmark bundet på arme og ben af forældede konventioner
Danmark er således bundet på arme og ben af delvis ”forældede” menneskerettigheder, som er udviklet i en anden tid, nemlig i starten af 50’erne med 2. verdenskrigs problematik in mente – en problematik som slet ikke – naturligvis – har kunnet tage højde for eksempelvis den absurde folkevandring som vi nu er vidne til.
Det er i øvrigt tankevækkende, at de fleste love i Danmark tilpasses – dvs. ændres – således, at de normalt hele tiden er afstemt med den tid og den situation i hvilke de skal anvendes, mens de internationale konventioner, som Danmark har bundet sig op på, derimod som hovedregel fremstår i den uformning de fik i nævnte fjerne fortid og i en helt anden kontekst. De er derfor ofte helt uegnede til at kunne tackle nutidens problemstillinger.
Jacob R. Iversen
Lille Strandvej 11
2635 Ishøj
Tlf. 2663 1942
