Rod i nummerrækken
Præsident Trump er i virkeligheden ikke som man hele tiden hører den 45. person, der har haft embedet som USA´s præsident, men derimod nr. 44.
Det kommer sig af, at demokraten Grover Cleveland er registreret som såvel nr. 22 (1885-1889) som nr. 24 (1893-1897), da republikaneren Benjamin Harrison smuttede ind imellem som nr. 23.
Anna Louise Bay
Danexit
Jørgen Casse lider åbenbart af tyskerfobi. Samtidig tror han at Danmark kan klare sig uden EU og kræver Danexit nu. (Og skifte handelspartneren Tyskland ud med middelalderdiktaturet Saudi Arabien).
Danexit kræver nye handelsaftaler. Det tager omkring 6 år at forhandle en aftale på plads.
Danexit kræver nye betingelser for 61% af vor eksport, der går til EU.
Danexit betyder ikke, at vi forlader de internationale konventioner. Flygtninge og immigranter skal behandles på samme måde som i dag.
Vor beliggenhed vil ikke holde os ude af europæiske konflikter.
Danexit vil derimod betyde lavere indtægter undtagen for de allerrigeste og i værste fald ødelægge vor velfærdsmodel. Guy Hands – chef for en af Europas største kapitalfonde – vurderer at fondene vil tjene penge på Brexit. Men UK’s befolkning må imødese en nedgang på 30% i reallønnen over de næste 20 år og dårligere sociale ydelser for at kunne konkurrere udenfor Europa.
Hening Petersen
Indhyllede kvinder
Når talen er om de muslimske kvinders påklædning, altså de sort-indhyllede, har jeg en fornemmelse af, at folk siger: “Dem om det”.
Men ligesom jeg kan have medlidenhed med andre grupper i samfundet, de hjemløse, narkomanerne, alkoholikerne, vaneforbryderne, så har jeg forfærdelig ondt af disse kvinder.
Men jeg har efterhånden forstået, at de selv mener, at de er gode og glade muslimer, og de må klæde sig, som de vil.
Og så alligevel bliver jeg ind imellem rystet. I søndags så jeg lidt tilfældigt noget af en rejseskildring. Et ægtepar har rejst i Pakistan og Afghanistan og fortalte specielt om indhyllede kvinder. Udsendelsen var fra DK4: Gensyn med DK4 søndag d. 15. januar.
Især ude på landet kan en kvinde leve hele sit i huset uden nogensinde at komme udenfor. Undtagelsen kan være moderens indkøb, men den unge pige ser ikke dagens lys fra hun fødes til hun overgår til en ægtemands hus.
Og her gælder samme skæbne. Dagens lys ser hun kun under mandsledsaget indkøbstur begrænset af burkaens gittermaske. Og er der flere koner, må de vel deles om lyset.
I koranen står nøje beskrevet, hvem hun må vise sig utilsløret for, mand, forældre osv. Hendes liv er fødsler og madlavning. Og hun er mandens ejendom: “Kvinden er din ager. Gå til din ager så tit du vil”.
Hele den kultur har de altså med, når de “flygter” til Vesten. Og det er så det liv, som vore (40 %) muslimske kvinder på kontanthjælp lever. Fysisk usundt, intellektuelt u-stimuleret. Er det muligt, at en hel befolkningsgruppe kan finde det i orden?
Hvem kan gøre noget ved det? Politikerne? Ja, hvis der point nok, men det er der sikkert ikke. Imamerne? De har virkelig magt til det, men deres viden er nok også begrænset på det område.
Men tænk! Et helt liv i fængsel uden anden skyld end at være kvinde.
Alle muslimer i Danmark har mulighed for at vide noget om dette skæve forhold i Pakistan. Så med bare almindelig dansk skoleuddannelse skulle de være i stand til analysere og tilpasse det til danske forhold.
Imamerne er så småt ved at være yngre årgange. Sikkert flere med dansk skoleuddannelse. De skulle dog være i stand til lidt mere ræson.
Hvorfor dog bare kritikløst medtage traditionen og tilmed videreføre den i vort oplyste land.
Det kunne virkelig være værdifuldt, hvis en imam eller anden højtstående muslim ville forklare os, hvorfor muslimerne holder fast i traditioner (religiøse regler), når enhver kan se, at de ikke duer på disse breddegrader.
Hvis ikke jeres kvinder får deres frihed, vil vi jo ende med en klasse fysisk (engelsk syge) og psykisk handicappede personer, som i sidste ende vil være totalt afhængige af det danske samfund.”.
John Lindblad Christensen, Albertslund
Ikke altid som dengang den 9. april
Danmarks forsvarspolitiske selvforståelse har siden den 2 verdenskrig været baseret på, at vi aldrig igen skal løbes over ende. Aldrig mere en 9 april! Det er den selvforståelse som også hjemmeværnet er vokset ud af, og det er godt. Imidlertid, hænger man meget fast i de gamle militærstrategiske dogmer, så er der risiko for, at selvom også de stadigvæk er nok så rigtige, at havne i en situation, hvor man ikke kan se ”skoven for bare træer”. Så ser man ikke, at angrebet også kan komme fra en helt anden kant, og ser heller ikke, at det kan ske med nogle helt andre våben end de gammelkendte konventionelle. Holder man derfor alt for stædigt fast i, at angrebet altid vil ske som dengang den 9. april i 1940, så blottes landet og befolkningen bringes i fare.
Claus Hjort Frederiksen, der nu er forsvarsminister, ridser i en kronik i Jyllands-Posten d. 20/1 2017 trusselsbilledet op. Han skriver, at ”Ruslands fremfærd antager en så bekymrende form, at det kalder på, at vi tager grundige forholdsregler. Vi skal tage det ekstremt alvorligt med den omfattende russiske aktivitet, der kan skabe ustabilitet i de vestlige demokratier”. Han siger også, ”Vi er truede. Her bliver vi nødt til at være helt tydelige. Behovet for, at vi betaler mere, hænger sammen med dette forhold: En del handler om terror. En anden del handler om Rusland”.
Noget i dette minder mig om Sveriges ”never ending” ubåds-paranoia. Ser de i den Stockholmske skærgård en forkert krusning, så går de helt i selvsving. De hyler op om krænkelse af svensk suverænitet, hvilket i andre sammenhænge er både racistisk og nationalistisk, alt imens det myldrer ind i landet med fjendtligt indstillede muslimer i tusindvis. Når Claus Hjort Frederiksen nu skriver, at vi skal tage det ekstremt alvorligt med den russiske aktivitet, der kan skabe ustabilitet i de vestlige demokratier, så ligner det svenskernes ubåds-hysteri. ”Man” råber inadækvat højt op om bølgerne på den ene side af båden, mens der rejser sig en tsunami på den anden side af båden. Rusland har altid været en slumrende bjørn, og faren er rigtignok ikke blevet mindre med Putin som leder, MEN behovet for forholdsregler og oprustning er ikke blevet større og mere nødvendige nu, end da Krim lige var blevet annekteret, eller da russiske styrker kørte ind over grænsen til Østukraine. Selvom truslen fra Rusland de sidste år har været ret konstant, så har ”piben fået en anden lyd”, nu efter Trumps udmelding om, at U.S.A forlanger at NATO-alliancens medlemslande alle som minimum påtager sig det aftalte økonomiske ansvar, hvis de vil garanteres hjælp fremover.
Mon ikke at Hjort Frederiksen og regeringens kovending skyldes, at armen er vredet om på ryggen, og når det nu ikke kan være anderledes, så blæses det gammelkendte trusselsbillede op og giver indtryk af, at det er grundet en aktuelt opstået situation, at man gør som man gør? Det både redder æren lidt, og så er det en afledningsmanøvre der tjener det formål, at befolkningen så måske ikke lægger mærke til den flodbølge der tårner sig op bag dem – islam!
Dermed er forsvarsministeren i sit oprids af trusselsbilledet alt andet end tydelig. Retfærdigvis skal det tilføjes, at Hr. Hjort Frederiksen i sin kronik også nævner terrortruslen, men det er bare ikke godt nok. Uden detaljeret udspecificering og uddybning er det ikke fyldestgørende. Langt fra! Det Claus Hjort Frederiksen betegner som terror, det betragter mange muslimer ikke som terror, men som en hellig pligt. Det er en religiøs ordre der udgår fra Allah, og som er udlevet i praksis med Muhammed som foregangseksempel i færden fra Mekka til Medina. At bekæmpe ”vantro” og deres samfund er en uadskillelig del af islam. De fleste muslimer mener, at Allahs ord er ukrænkelige og at de skal adlydes, og hvis muslimen mener noget andet og tilslutter sig fred og frihed, så vil mange imamer ikke acceptere dem – blåstemple dem – som gode muslimer. De fjendtlige ordrer står tydeligt i koranen og hadith, hvorved denne bog, ud over at være en religiøs vejledning i tro, livsstil og ideologi, også er en krigsmanual. Europa er nu krigens hus, for at bruge islamisk terminologi – og det kan vi godt mærke.
Tankegangen bag den krigeriske del er kort og godt, at der skal være krig, før der kan blive fred i en umma. Det er derfor, at hvis man er øverste politisk ansvarlige for landets militær og sikkerhed i Danmark, og man som Hjort Frederiksen giver sig i lag med at optegne et billede af truslerne, herunder terrortruslen, så går det bare ikke, at undlade de nævnte detaljer. De hører i den grad med i det samlede trusselsbillede. Det hører med, at informere om, at vi aktuelt er under angreb. At asylregler, menneskerettigheder og familiesammenføringer benyttes til hijrah (ekspansion ved immigration), og det hører med at oplyse om, at menneskemasser ligesom terror, også er et af islams våben. Det vil rigtignok være både uforsigtigt og uansvarligt ikke at tage truslen fra Rusland alvorligt, men det er ikke hovedtruslen mod de vestlige demokratier. Det er islam!
EU er hovedårsagen til at Danmark nu ”hænger i laser”, og siden Merkel har sat sig i spidsen er situationen blevet meget alvorlig. Selv føler jeg, at EU og Merkel er en større trussel end Putin og Rusland, og det tror jeg ikke, at jeg er ene om. EU baner sammen med konventioner, menneskerettigheder og FN vejen for islam, og afmonterer samtidig medlemslandenes muligheder for at passe på sig selv og deres befolkninger. EU er blevet islams trojanske hest. Sikkerheden og trygheden forringes dag for dag, samtidig med at velfærden udhules mere og mere. Livskvaliteten er hurtigt nedadgående, og fremtidsudsigterne er nu usikre. Jeg ved godt, at det er meget at forlange af Hr. Hjort Frederiksen og Venstre, at inkludere EU i trusselsbilledet, men den tjans påtager jeg mig hellere end gerne. EU er nu en kæmpe trussel mod freden og sikkerheden i Europa! Det vælter stadigvæk ind med fjendtlige muslimer, Tyrkiet der bestemt IKKE er en ven presser på med deres forlangende om visumfrihed og Frontex udgør ikke noget værn, men er tværtimod nærmest en søredningstjeneste der servicerer med transport til Europa. Det går bare ikke, og uden væsentlige ændringer meget hurtig, så er det om at komme ud af EU snarest, hvilket i øvrigt samtidig vil frisætte vores handel til hele Verden inklusive England og Rusland. På sigt måske også handlen med U.S.A, i fald Trump sammen med Putin bliver enige om at ”klemme” EU. Det er blevet tid til en folkeafstemning. Hvis også du syntes det, så har Pernille Vermund taget initiativ til en underskriftindsamling på www.nyeborgerlige.dk under FOLKEAFSTEMNING OM EU – NU.
I forhold til muslimernes antal i Vesten, så er deres stilhed, når der sker terroranslag/jihad-angreb, påfaldende. Dette skal imidlertid ikke i alle tilfælde tages som udtryk for et tavst samtykke. Iblandt de tavse er der nogen der ikke billiger jihad, men kun få muslimer vover af gode grunde at trodse islam og Allahs påbud offentligt. Ingen kender islam bedre end muslimerne selv, og selvom deres stilhed, hvad enten den skyldes sympati eller frygt, i sig selv burde give dybe rynker i panden, så virker de fleste af de politikere der har ansvaret i Europa, til at være nogle af de allermindst bange. De har lige så lidt respekt for islams fjendtlighed og samfundsødelæggende potentiale, som de kommunikationsobstruerende pseudomoralister ph.d. Kristian Tørning beskriver i sin bog ”egohumanisterne – og deres totalitære identitetsprojekt”. Papirudgaven koster 80 kr, men er i en digital version gratis til rådighed på internetadressen www.egohumanisterne.dk, og på Jeppe Juhls Newspeek nyhedsportal, under seneste nyt, fortæller han i en kortere version om denne aggressive nymodens egoistiske trend. (Han er i øvrigt noget så sjældent som lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole OG folketingskandidat for DF).
Mange indsigtsfulde realister har i mange år forsøgt at advare, men kun få har hørt efter. De fleste af dem som bestemmer, hører stadigvæk ikke efter. Det har fået mig til at tænke tilbage på engang for længe siden, hvor jeg som stud.med. var nattevagt på Randers sygehus. Jeg var bare en almindelig ny grøn F.A.D.L-vagt, og endnu ikke uddannet ventilatør. Dengang blev ørerne også lukket for advarslerne. Klokken cirka 3 om morgenen, skulle der akut på en anden afdeling skabes plads til en der var endnu mere syg, så den afdeling jeg var på, fik pludselig overført en ældre mand der også var meget syg. Det var på et uheldigt tidspunkt, for vi var få, og ingen havde nået at skabe sig indblik i hans sygdomsbillede. Da den patient jeg skulle holde øje med sov tungt, kiggede jeg med jævne mellemrum ind til manden, der var blevet placeret i stuen lige overfor, hvor jeg var fast vagt.
Han havde lange pauser i vejrtrækningen (apnø) med en rytme der kaldes cheyne stokes respiration, så jeg spurgte sygeplejersken der var højgravid, hvad vi skulle gøre, hvis han fik hjertestop? Jeg fik ikke noget svar, og hun vendte ikke tilbage. (Det er sådan, at nogle mennesker, der er både meget gamle og meget syge, skal have lov til, at dø i fred). Da jeg syntes han i løbet af de næste par timer fik det gradvist værre, spurgte jeg yderligere et par gange. Det var som om hun ignorerede mig. Tog ikke knøsen alvorligt – tror hun tænkte ved sig selv, hvor herrebevares, sikke en grønskolling der leger læge. Men ved 5 tiden var der som frygtet hjertestop, og jeg råbte ned ad gangen til sygeplejersken i vagtstuen: SÅ ER DER HJERTESTOP! Først da begyndte hun at undersøge, hvad der skulle gøres. I fem minutter, der var de længste i mit liv, måtte jeg stå og vente, før jeg fik besked på, at jeg måtte gå i gang med at give hjertemassage. Heldigvis var der en dygtig sygehjælper til stede der ventilerede med iltmaske, men hverken vi eller det hjerteteam der overtog massagen lykkedes med at få liv i den stakkels gamle mand. Det var for sent. Jeg ville ønske man havde taget mig alvorligt i tide. Det er den samme følelse jeg har i dag, som hin tidlige november morgen på Randers Sygehus afdeling OS i 1985. Ingen af dem der bestemmer hører efter.
Steffen Wernberg-Møller