Fordelene ved skat på overskud ved boligsalg
Af Jørgen Fensbo
Søren Skafte har skrevet om ejendomsbeskatning og slået til lyd for en ændring – tak for en sober artikel.
Tillad mig at bringe endnu et aspekt ind i emnet:
En del borgere har fundet ud af, at de med stor fordel kan købe en ejendom, tage bopæl i denne og bruge deres kræfter på, at renovere huset, som sælges uden krav om beskatning. Ved at fortsætte denne procedure kan de helt frigøre sig fra skat og leve lykkeligt.
Sådan gør de i andre lande
I andre lande, herunder Sverige, betaler man ikke ejendomsskatter, men når ejendommen sælges, beregnes fortjenesten og så betales der skat, idet man jo har pengene.
Fordelene er store for alle vi almindelige boligejere, idet vi har råd til vedligeholdelse og udbygninger, idet regningerne for disse ydelser gemmes og indgår i husets værdiberegning.
En anden fordel er, at ejendomsskatternes forestående himmelflugt fjernes, så huspriserne ikke betyder formuetab for store dele af befolkningen i de store byer, når ejendomsskatterne igen stiger.
Måtte der komme en god diskussion i gang.
Rundtossede kommentarer om blinklys
Af Ole Ørslev
Det er muntert, at to læsere i læserbreve klandrer mig for som privat person at fortælle hvordan man bruger sit blinklys i en rundkørsel. Når nu de selv taler som privatpersoner.
Og ud fra en selvkonstrueret opfattelse af reglerne for denne handling. Jeg kan kun anbefale at I læser dels vor trafiklovgivning og dels Færdselsrådets instruktioner for signalgivning i rundkørsler. Det ikke engang til diskussion.
I øvrigt laver alt for mange trafikanter deres egen lovgivning med trafikborgmester Kabel i spidsen. I modstrid med færdselsloven kan man nu dreje til højre for rødt lys i København vel og mærke kun cyklister, men de respekterer jo helle ikke trafikloven i forvejen.
Men læs venligst loven og instruktionerne før i udtaler jer.
Logik for perlehøns
Af Lars Nielsen
Den Korte avis skriver 16. februar, at Post Nords danske afdeling giver
gigantunderskud.
Det tror da pokker, når man regelmæssigt sætter
priserne op og servicen ned.
Islams storhed og fald og en modig pakistansk pige
Af Erik Østergaard
Måske er det tidligere i ‘Den korte avis’ forekommet, at der er
viderebragt ideer til læseværdige bøger?
Ellers være det hermed gjort, idet jeg med på det seneste med stort udbytte har læst
følgende titler: ‘Osmannerrigets fald’ af Oxfordprofessor Eugen Rogan og ‘Jeg er Malala’ skrevet af Malala Yousafzai i samarbejde med Christina Lamb.
Begge bøger giver en god baggrund for at forstå nogle af tidens problemer og kan lånes på bibliotekerne. Selv ser jeg gerne fremtidig omtale i avisen af bogtitler, der skønnes af interesse
for læserne.
Hvis dine forfædre ikke har slidt og slæbt for Danmark, er du ikke dansker
Af: Jesper Hessner
Hvis dine forfædre ikke har kæmpet og blødt for Danmark, pløjet vores marker, passet grisene, skabt vældfærd samfundet, så er du ikke dansker.
Du kan snakke, skrive og tale lige så godt som H. M. Dronning Margrethe, men hvis ovenstående krav ikke er mødt, er du ikke dansker, men immigrant.
Men det er da kun godt, hvis de føler sig danske “muslimerne” og andre om tre hundrede år, når de har slidt og slæbt for vores samfund, kan deres efterkommere kalde sig danske.
Husk det er din historie og forfædre, der afgør om du er dansker.