Tyskland er hårdt plaget af store forbryderklaner fra Mellemøsten. De kontrollerer i vidt omfang bestemte områder i landet, hvor politiet har meget svært ved at gøre deres arbejde.
Formanden for Tysk Politiforbund, Rainer Wendt, har flere gange skarpt kritiseret, at retssystemet ikke sørger for, at politiet får den nødvendige opbakning til at rydde op.
Tværtimod bliver disse forbryderfamilier jævnligt bestyrket i, at de befinder sig i et svagt samfund, som ikke kan røre dem. Og derfor tillader de sig det utroligste.
Det fik man et horribelt eksempel på i onsdags.
Smadrede løs
Her faldt der dom ved landsretten i Hannover over fem mænd og en kvinde fra en berygtet libanesisk forbryderklan.
De var anklaget for voldelige handlinger i 2015, da deres 26-årige søn var for retten i byen Hameln.
Sønnen stod anklaget for røveri. Midt under det hele besluttede han sig for at forsøge at flygte ved at springe ud ad vinduet fra retslokalet.
Der var bare lige en ting, han havde glemt at tage højde for: Lokalet lå på 6. sal.
Den 26-årige blev dræbt ved faldet. Og så gik forbryderfamilien amok.
De fem mænd og kvinder smadrede løs i retsbygningen og udenfor. Derefter drog de til det hospital, hvor sønnen blev bragt hen.
De nøjedes ikke med at ødelægge bygninger og inventar. Med rå vold gik de til angreb på politibetjente, sundhedspersonale og tilfældige forbipasserende. 30 personer blev kvæstet.
Trøstende klap på kinden
I onsdags var de fem mænd i alderen 27-46 år og kvinden på 50 år så for retten i Hannover.
De havde sådan set bare gjort, hvad de plejer at gøre, når de føler, at nogen angriber dem: De svarer igen med grov vold. Alt og alle, der havde med sønnens død at gøre, skulle smadres.
Men dommerne behandlede dem med blød forståelse, som var det fredelige borgere, der bare lige havde forløbet sig på grund af en personlig tragedie.
Så forbryderne slap let fra deres angreb på retssystemet og på uskyldige mennesker, der bare passede deres arbejde.
De fik alle betingede domme på mellem seks måneder og to år. Og så kunne de ellers forlade retsbygningen som frie mennesker, der uforstyrret kunne passe deres forbryderiske gesjæfter.
Hvis de ikke havde haft foragt for det tyske retssystem i forvejen, så fik de det da nu. De laver grove angreb på det tyske samfund, og så får de nærmest et trøstende klap på kinden af dommerne.
Forbryderne har forstået budskabet
Disse dommere lever som mange andre højtuddannede mennesker i deres helt egen politisk korrekte verden.
De nægter at erkende, hvor meget den slags domme opmuntrer forbrydere, der har deres baggrund i mellemøstlige traditioner for den stærkes ret.
Dommerne i Hannover ville ikke forholde sig til forbryderklanernes virkelighed. De valgte at behandle ulvene som lam og har måske følt sig som gode mennesker ved at gøre det.
Retsformanden holdt endda et fint lille foredrag for de anklagede om, at staten med denne dom sagde klart fra over for deres handlinger!
Det svage samfund har talt. Og forbryderklanerne har med glæde forstået budskabet: De kan fortsætte deres voldsherredømme.