I Europa taler man meget om den usikkerhed, som Donald Trump skaber om, hvor man har USA.
Men kendsgerningen er, at der er en ekstremt usikker politisk situation i Europa selv. Vi står over for dramatiske og uforudsigelige begivenheder.
I den kommende tid afholdes tre vigtige valg i EU-landene: det hollandske i marts, det franske præsidentvalg i april og maj, og det tyske valg til Forbundsdagen i september.
Alle disse valg kan få betydelige konsekvenser for Europa, især det franske og det tyske. De foregår på baggrund af store problemer.
Store udfordringer
Storbritanniens Brexit har skabt en ny europæisk situation, hvis konsekvenser endnu ikke kan overskues.
Der er usikkerhed om euroen på grund af Grækenlands endeløse problemer og euro-fjendtlige strømninger i Italien.
Forholdet til Rusland er ustabilt, og der er uenighed inden for EU.
I EU hersker rådvildhed om, hvordan man skal håndtere den folkelige modstand mod EU’s magt.
I det tidligere Jugoslavien syder og bobler det – med fare for nye store nationale konflikter.
Sidst, men ikke mindst: Asylpresset på Europa er stadig meget stærkt – især mod Italien. Der er god grund til at frygte, at Europa får en ny stor asylkrise i den kommende tid. Og landene er indbyrdes uenige om, hvordan man skal bekæmpe den.
Der tages nu omsider initiativer til at sende migranter tilbage til Nordafrika. Men det er en vanskelig proces, og ingen aner, hvor meget EU formår at udrette på den front.
Holland
Valget i Holland vil sandsynligvis give kraftig fremgang til Geert Wilders og det indvandringskritiske Frihedspartiet (PVV). Wilders får dog under ingen omstændigheder flertal, men er afhængig af samarbejde med de liberale (VVD).
Holland vil være endnu mere aktivt for en stram udlændingepolitik på EU-plan. Det samme vil Østrig og en stribe østeuropæiske lande. Østrig taler ligefrem om en militærpagt for at holde asylstrømmen på Balkan i ave.
Frankrig
Både i Frankrig og Tyskland er der kommet uventet usikkerhed om valgets udfald.
I Frankrig var den konservative Francois Fillon fra Republikanerne storfavorit – blandt andet på krav om stram udlændingepolitik, kritisk holdning til islam og økonomiske reformer. Men han blev så ramt af sagen om hans kone og børn, der har været ansat som hans assistenter for offentlige penge.
Så er der den nye mand på banen, den blødt venstreorienterede Emmanuel Macron. Han oplevede i en periode betydelig fremgang som det friske ansigt. Men nu ser det ud til, at han begynder at falme. Hans politik synes også at ligge langt fra, hvad franskmændene ønsker sig.
Imens kæmper Fillon indædt for comeback.
Det stærkt indvandringskritiske Front National under Marine Le Pen står til at vinde første valgrunde. Men hvad der sker i anden og afgørende valgrunde er ekstremt uvist. Afhængigt af udfaldet kan Frankrig bevæge sig i vidt forskellige retninger.
Tyskland
Uvisheden har også sneget sig ind i Tyskland. Socialdemokratiet (SPD) er gået kraftigt frem, efter at Martin Schulz er blevet ny leder. I et par meningsmålinger har det endda overhalet Merkels union af CDU og CSU.
Schulz lægger op til en traditionel socialdemokratisk økonomisk politik. Men hvad han vil i udlændingepolitikken står hen i det uvisse.
Hidtil har han og hans parti bestemt ikke hørt til strammerne. Formanden for partiets ungdomsorganisation er netop gået ud med et forslag om, at asylansøgere skal have fri ret til at slå sig ned i Tyskland!
Skulle Schulz vinde en sensationel sejr, bliver det store spørgsmål, om vælgerne presser ham til en strammere udlændingepolitik.
Men overskriften i Tyskland er usikkerhed. Overskriften i Frankrig er usikkerhed. Overskriften i EU er usikkerhed.