Den danske befolknings sammensætning ændrer sig. En stadig større andel består af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande.
Hvis denne udvikling fortsætter, vil det føre til problemer af et historisk nyt omfang for det danske samfund.
Skulle man være i tvivl om dette, kan man rejse til for eksempel Mogadishu i Somalia og se, hvordan de indretter deres samfund dér.
Eller man kan bare tage en tur til Malmø, der i dag har enorme muslimske parallelsamfund og hærges af ekstreme problemer med vold og kriminalitet. Den engang så blomstrende by er ved at blive fattig og forfalden.
Vi har i dag en viden og erfaring, der fortæller os, at en lignende ændring i befolkningens sammensætning herhjemme vil være en katastrofe.
Flere og flere danskere og europæere ser et problem i denne udvikling. Men de politisk korrekte bruger et trick for at forsøge at stoppe debatten.
Udtalelsen i Folketinget
Det har med god grund vakt opsigt, at der nu er to postnumre i Danmark, hvor indvandrere og efterkommere udgør et flertal. Det er et varsel om stadig større og stærkere parallelsamfund.
Det ene sted er 2660 Brøndby Strand. Det andet er 5240 Odense NØ, hvor Vollsmose ligger.
Nyheden fik det borgerlige flertal i Folketinget til at vedtage en udtalelse. Her udtrykte man bekymring over denne udvikling, og man slog fast: ”Det er Folketingets opfattelse, at danskerne ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark”.
”Dansker”
Dette udløste en stor mediedebat. Men det var vel at mærke ikke en debat om de reelle problemer med stadigt voksende parallelsamfund. Det var en forskruet politisk korrekt debat om ordet ”dansker”.
Ordet dansker blev i de borgerlige partiers udtalelse brugt efter Danmarks Statistiks definition: Hvis mindst den ene af ens forældre er dansk statsborger født i Danmark, defineres man som dansker. Ellers defineres man som enten indvandrer eller efterkommer.
Disse begreber er ikke perfekte. Men de er nødvendige arbejdsredskaber. De gør det muligt at følge, hvor stærkt et præg den ikke-vestlige, overvejende muslimske indvandring sætter på det danske samfund.
Flertallet bag Folketingets udtalelse ønskede at advare mod en udvikling, hvor en stadig mindre andel af befolkningen har dansk oprindelse. Der er en klar begrundelse for denne advarsel.
Erfaring viser, at hvis et land eller et område får en kraftigt voksende andel af indvandrere og efterkommere fra overvejende muslimske lande, vil det ændre fundamentalt karakter. Resultatet er uoverskuelige problemer.
Alle europæiske lande kender til disse problemer. Det er derfor, at en undersøgelse af 10 europæiske lande nu viser et folkeligt krav om stop for muslimsk indvandring.
Politisk korrekte skønsnakkere
Men politisk korrekte røster bruger et trick, der tjener til at afspore denne debat.
Venstres egen indfødsretsordfører Jan E. Jørgen mente, at ordet ”dansker” i udtalelsen var ”kvajet”. Han ønskede slet ikke diskussionen. Og hvis det ikke er Jan E. Jørgensen , er det TV-vært Clement Kjærsgaard eller en tredje af de politisk korrekte, der forsøger at tale udenom.
Deres trick er meget simpelt: De lader, som om nogen påstår, at intet enkeltindivid med fremmed baggrund kan blive en del af det danske samfund med dets værdier – kan blive dansker.
Det reelle og meget store problem
Men det er ikke det, den relevante debat drejer sig om. Den drejer sig om, at hvor galt det går, når man åbner for en omfattende indvandring fra lande med en meget anden kultur. Konkret især muslimske lande.
Det fører til opsplitning, parallelsamfund, konflikter og angreb på friheden.
Der er givetvis indvandrere i Brøndby Strand, som er blevet meget danske, og al respekt for det.
Men den samlede konsekvens af den meget store tilstrømning fra især muslimske lande er særdeles problematisk for det danske samfund.
Netop fordi en sådan tilstrømning undergraver de særlige kvaliteter, som det danske samfund har.
Hvor svært kan det være?