Det danske samfund gør meget for asylansøgere. Og det koster skatteyderne mange penge. Nu er en ny stor udgift kommet frem i lyset.
Det er udgifter til transport af asylansøgerne, når de skal til læge, hente deres lommepenge, deltage i undervisning eller anden aktivering.
De bliver kørt rundt med tog, bus og taxa. Og det har kostet 166,1 mio kroner sammenlagt i 2015 og 2016.
I 2015 koste asylansøgernes transportudgift til servicetilbud og sagsbehandling 81,7 mio. kr. I 20016 er udgiften steget til 84, 4 mio. kr.
Det fremgår af et svar fra integrationsminister Inger Støjberg til Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.
Og det er alt for mange penge, siger Martin Henriksen til Den Korte Avis.
Brugerbetaling
Martin Henriksen vil nu se på, om asylansøgerne kan betale noget af transportudgiften selv.
”Men man må se, om de kan betale transport af deres lommepenge. Der er nogle ting, de ikke længere vil kunne tage til, men så må de prioritere, hvad de synes er vigtigst. Det synes jeg ikke er urimeligt,” siger han.
“Man kan måske også droppe taxaerne og klare sig med offentlige transportmidler. Vi har lige nu en stor debat om børn og unge som har meget lang transport for at kommer fra yderområderne til en folkeskole eller et gymnasium. Derfor er det ikke urimeligt at kræve det samme af asylansøgerne. Det skal i hvert fald undersøges,” siger Martin Henriksen.
Det er uvist hvor stor en del taxa-udgiften andrager af den samlede transportudgift på 166 mio. kr.
Socialdemokraterne mener ikke, at der skal indføres brugerbetaling på asylansøgernes transport.
”Vi betragter det som en vigtig del af integrationsindsatsen f.eks. at komme til undervisning, så det er fair nok, at det betales af det offentlige. Men det lyder meget dyrt, og vi vil have boret ud, om det kan gøres billigere,” siger Dan Jørgensen. (JP)
I perioden 1 januar 2015 – 31. november 2016 søgte 22.792 personer asyl i Danmark. Hver asylansøger har altså i gennemsnit kostet 6.086 kr. i transport i den knap 2-årige periode.