Hovedemnet for Dronning Margrethes nytårstale var flygtninge og danskhed.
Disse emner har hun berørt flere gange før, men aldrig så omfattende som i denne tale. Samtidig viste talen, at Dronningen gennem årene har flyttet sig ganske betragteligt i sin holdning.
Men det brød Journalistisk Venstreparti sig ikke om. Så de politisk korrekte medier gjorde, som de plejer, når noget ikke passer dem: De forsøgte så vidt muligt at fortie det.
Talens hovedbudskab blev skjult, og talen fik i det hele taget langt svagere omtale end normalt.
Man fristes til at sige, at Dronning Margrethes forsøg på at kommunikere klart til befolkningen omkring disse store emner blev ’boykottet’.
Tilpasning til Danmark
Tidligt i talen slog Dronningen hovedbudskabet fast. Hun sagde om flygtninge:
”De har forventninger til deres nye tilværelse, og vi har forventninger til dem. Flygtningene må forstå, hvor de er kommet hen: Til et land, hvor ikke blot klimaet er et helt andet, men hvor livsformen og skikkene er andre og har en lang historie og dybe rødder.”
Derefter tilkendegav Dronningen, at mange flygtninge er blevet en del af det danske fællesskab. Men i de fleste af de store medier var det kun denne pointe, der blev omtalt.
Man fortav hele Dronningens udgangspunkt: Flygtninge skal tilpasse sig det danske samfund med dets historie, dets traditioner, sæder og skikke. Det er Journalistisk Venstreparti uenig i, så det blev strøget.
Danskhed
Lige så klar i mælet var dronning Margrethe i spørgsmålet om danskhedens betydning:
”Har vi brug for at være danske? Har nationalitet overhovedet betydning i det moderne industrialiserede verdenssamfund? Sikke et spørgsmål at stille!”
Dronningen gjorde det klart, at danskhed er mere end bare at bo i Danmark. Danskheden er forbundet med fælles historie, kultur og sprog.
Heller ikke denne afgørende pointe fandt Journalistisk Venstreparti det passende at nævne over for befolkningen. Det politisk korrekte standpunkt er, at man er dansk, bare man bor i Danmark.
Advarer mod parallelsamfund
Generelt er Dronningens nytårstale i år blevet droslet kraftigt ned i medierne i forhold til tidligere år, hvor journalisterne har været helt oppe at køre.
Ser man på dækningen af talen her på nytårsdag, har den været beskeden, med en placering godt nede i rækken af nyheder.
Denne meget usædvanlige nedtoning af dronning Margrethes udtalelser har man oplevet før. Specielt i oktober 2016, da Dronningen ytrede sig i bogen ”De dybeste rødder – Dronningen fortæller om Danmark og danskerne”, skrevet af politisk kommentator Thomas Larsen.
Her sendte Dronningen en kraftig advarsel mod, at den store tilstrømning til Danmark kan føre til parallelsamfund:
”Jeg troede, at de mere eller mindre ville komme til at blive som os. Sådan blev det ikke. Det har været svært, rigtig svært, og det er synd for alle parter.”
”Måske handler det også om, at når der kommer så mange på en gang fra så anderledes vilkår og med en bestemt religion, bliver det sværere. De kommer til at isolere sig og leve isoleret, med eller uden deres vilje.”
En dronning forankret i folket
Det burde være særdeles oplagt, at journalisterne knyttede forbindelsen mellem nytårstalen og Dronningens udtalelser i den opsigtsvækkende bog. Men nej, ikke en lyd.
Bogen fik heller ikke den omtale, som en åbenhjertig bog med Dronningen normalt ville give.
Det virker særligt påfaldende, fordi Dronningens udtalelser omkring disse emner viser, hvor stærkt hun står forankret i sin befolkning.
Dronningen nyder folkets støtte. Men de politisk korrekte har store problemer med hendes udtalelser. Så Journalistisk Venstreparti og andre forsøger af al magt at skjule, hvad det er, hun siger.