PARIS: Så er slutspurten i den franske valgkamp sat ind, før det på søndag afgøres, hvilke to kandidater der går videre til den afgørende runde 7. maj.
Den borgerlige kandidat Francois Fillon er helt bevidst om, at nu skal der tales rent ud af posen for at få de mange vælgere, som endnu ikke har bestemt sig, til at bekvemme sig til at gå til stemmeurnerne på søndag.
I erkendelse af, at den helt ukontrollerede indvandring og den fejlslagne tilpasning af kulturfremmede storfamilier har vælgernes hovedinteresse, har Fillon skruet bissen på.
På de seneste vælgermøder har man hørt ham sige, at franskmændene har en uafviselig pligt til at værne trofast om Frankrigs værdier. Det påhviler de fremmede, der kommer til landet, at tilpasse sig fransk lov, fransk sprog og franske traditioner. Det er ikke Frankrig, som skal bøje sig for vaner, som er uforenelige med republikkens leveregler.
Som en sidste knaldperle formaner Fillon de muslimske tilflyttere om at tage ved lære af den jødiske Talmud. Den indskærper landflygtighedens jøder, at “det valgte hjemlands love er jeres love”! Ikke noget med sharia-kampagner i ghetto-områder.
Ny tvivl om retsvæsenets neutralitet
Fillon, der begyndte valgkampen som storfavorit, blev hårdt ramt af beskyldninger om korruption.
Han er fortsat bagud i meningsmålingerne, men det lader en stadig mere febrilsk rival som Emmanuel Macron sig ikke narre af. Det gør Danmarks Radios Stéphanie Surrugue heller ikke. I sine valgprogrammer fra Paris advarer hun seerne og lytterne om ikke at overse, at Fillon trods mange opblæste skandaler kan blive en overraskelse og blive den, der skal videre til anden runde og ud i en slutkamp med Front Nationals Marine Le Pen.
Den såkaldte daglige rolling blandt 500 udvalgte vælgere, der hævdes at være repræsentative, giver kun Fillon en beskeden fremgang fra 17,5 pct til 19 procent. Men her er der sået ny tvivl om det repræsentative i udvalget efter at den fordums kommunister Jean-Luc Mélanchon er rykket op på linie med Le Pen med 25 procent støtter.
Der er helt usædvanligt mange vælgere, der ikke har besluttet sig, så resultatet er reelt meget åbent.
Socialisten Mélanchon har holdt flammende taler på diverse barrikader, og hvor han før sluttede med Internationale sætter han nu punktum med Marseillaisen.
Men det skulle alligevel være sært, om Frankrig får en yderliggående venstrefløjspolitiker som præsident på et tidspunkt, hvor de fleste europæiske lande går til midten eller til højre.
Macron har fortsat ikke forvundet skaderne af, at han i Algeriet betegnede den franske kolonisering som en krænkelse af menneskerettighederne.
Og for at værge sig mod Fillons påpegning af, at valg af ham vil være en videreførelse af Francois Hollandes fem års præsidentperiode, der efterlandet som et økonomisk fallitbo forsikrer han, at han slet ikke taler med præsidenten mere.
Det behøver han sådan set heller ikke, for Hollande har allerede slået hånden af den socialistiske kandidat Bonoit Hamon, der fremtæder stadig mere hjælpeløs som dumpekandidat. Han opfordres åbent til at opgive sin kandidater, så stemmer på ham kan overføres til Melanchon, men det nægter han indtil videre.
I spørgsmålet om det franske retsvæsens uangribelighed har Fillon fået en forbundsfælle i Marine Le Pen. De selv samme dommere, som havde ureglementeret travlt med at indkalde Fillon og hans familie til afhøringer, har nu officielt anmodet EU om at ophæve Marine Le Pens immunitet som parlamentsmedlem.
Det sker ikke under ugens slutspurt. Så hurtigt maler det omstændelige maskineri i Bruxelles ikke. Men den finansielle undersøgelserdomstol opnår i alt fald at få mindet om, at der er sået tvivl, om Le Pen lønnede en partisekretær med EU-midler.
Fillon kan sagtens undvære at være lidelsesfælle med Marine Le Pen. Men han kan kun profitere af en ny skandale om, at dele af Frankrigs juridiske system arbejder alt andet end neutralt med at hjælpe præsidentembedets socialistiske magthavere af med besværlige konkurrenter i kampen om at blive næste præsident.
Altsammen noget, der sætter kolorit på valgkampens slutfase.