De samlede udgifter løb sidste år op i langt over to milliarder kroner.
Helt præcist 2.692.900.000 kroner i runde tal. Det er det beløb, danske skatteborgere sidste år måtte betale for indkvartering med videre for de 6.266 asylansøgere, der i 2016 søgte asyl i Danmark.
Groft sagt svarer det til en udgift per asylansøger på små 43.000 kroner.
Fik over en halv milliard kroner i lommepenge
Tallene fremgår af Udlændingestyrelses Årsrapport 2016, hvor der er redegjort for, hvilke områder beløbene er fordelt på.
Ikke uventet udgør indkvartering på asylcentrene langt den største udgift på i alt små 1,9 milliarder kroner.
Lommepenge til asylansøgerne udgjorde over en halv milliard kroner. Helt præcist 596 millioner kroner, der er bogført som kontante ydelser med videre til asylansøgere med flere.
Et beløb på 209,7 millioner kroner er bogført som adgang til arbejdsmarkedet og udflytning fra asylcentrene med videre.
Politiet har også millionudgifter på asylsøgere
Politiet er også i høj grad involveret i asylsagerne.
Dels i form af registrering af dem, der henvender sig på landets politistationer overalt i landet for at søge asyl. Blandt andet så langt oppe i Jylland som i Holstebro, der alene målt i vejafstand ligger omkring 250 kilometer nord for den dansk-tyske grænse.
Og dels i form af udsendelse af afviste asylansøgere, som der er problemer med at få sendt ud af landet, og som blandt må ledsages helt til eksempelvis Afghanistan, hvor Rigspolitiet chartrer fly til massehjemsendelser af afviste afghanske asylansøgere.
Politiets udgifter til disse opgaver løb i 2016 på 37,6 millioner kroner.
Men udgifterne stopper ikke her
Ét er de direkte udgifter til asylansøgere, noget helt andet er også den administrative belastning, der er en følge af tilstrømningerne af asylansøgere.
I 2016 afgjorde Udlændingestyrelsen i runde tal 19.500 asylsager, da der jo var et kæmpe efterslæb fra den voldsomme og uventede asyltilstrømning på i alt 21.316 asylansøgere i 2015.
Det kræver mandskab, og i 2016 var der ifølge årsberetningen således på årsbasis ansat 566 medarbejdere i Udlændingestyrelsen til et samlet lønforbrug på 263,6 millioner kroner.
Selvom de 263,6 millioner kroner for langt hovedpartens vedkommende er lønudgifter til behandling af asylansøgninger, har Udlændingestyrelsen dog også andre opgaver som for eksempel visumbehandling, opholdstilladelser og familiesammenføringer generelt med videre.
Ud af de 19.000 asylansøgninger, Udlændingestyrelsen afsluttede i 2016, blev der i øvrigt givet asyl og dermed opholdstilladelse til 7.493 af ansøgningerne.
Antallet af asylansøgere er faldet radikalt
I forhold til samme periode sidste år er antallet af asylansøger i år faldet radikalt.
I perioden januar – maj sidste år søgte i alt 7.124 personer asyl i Danmark.
Det antal er i år faldet til 1.234 personer i perioden 1. januar til og med den 28. maj.
Men hvor længe holder de lave asyltal?
Men det store spørgsmål er, hvor længe det holder. Flygtningepresset på Europa stiger.
Ifølge International Organization for Migration er i alt 72.137 bådflygtninge per 6. juni i år siden 1. januar landet i EU. Heraf 61.165 i Italien.
De skal videre op i det forjættede EU, hvor de kan få alt betalt.
Og de ved, at hvis de kommer til en grænse, der takket være Schengen kun er sporadisk bevogtet, skal de blot sige ”Asyl”, og så bliver de uden videre lukket ind uden at nogen, i hvert fald i Danmark, overhovedet tjekker, om de så efterfølgende melder sig på et asylcenter.
Ingen aner i realiteten, hvor mange illegale, der på den måde opholder sig i Europa inklusive Danmark.
Her kan du læse hele Udlændingestyrelsens Årsrapport 2016:
http://uim.dk/publikationer/udlaendingestyrelsens-arsrapport-2016