Somalisk Kvindeforening i Danmark har inviteret til en aften om, at piger og kvinders rettigheder. Det er i Foreningernes Hus ved Gellerup i Aarhus.
Der er omkring 60 tilhørere især somaliske kvinder. De fleste tilhørere er iført en somalisk kvindedragt, hvor de er helt dækket til, bortset fra ansigt og hænder. Det kan man se på fotos i gellerup.nu, som skriver om arrangementet.
http://www.gellerup.nu/aktuelt/nyheder/arkiv/dato/february/14/girls-power-i-somalia/
En del af arrangementet er en sketch:
På scenen står en somalisk far og mor. Ægteparret skændes.
Faderen vil forlove sin 14-årige datter til en ældre mand. Det bliver moderen vred over. De er uenige og skændes.
Den 14-årige datters rettigheder krænkes, når faderes vil love hende væk til en ældre mand.
Og den, der skal sige fra, er moderen. Det er hendes ret. Hun skal lære, at hun skal turde sige sin mand imod. Af hensyn til datteren og af hensyn til sig selv, må man forstå.
Muslimske parallelsamfund
Muslimske parallelsamfund er ved at vokse sig stærke i Danmark. Det fik man et nedslående indblik i takket være TV2’s udsendelser “Moskeer bag sløret” fra februar 2016, der var optaget med skjult kamera.
Her så og hørte man imamer, der gik ind for blandt andet kvinders underkastelse under manden samt andre dele af sharia.
I udsendelserne var der også optagelser fra den somaliske forening. Her omtalte man danskere som ‘kuffar’. Kuffar er det stærkt nedsættende ord muslimer bruger om vantro, dvs ikke-muslimer.
Det ortodokse muslimske kvindesyn betyder, at mænd bestemmer over kvinder, som er at betragte som deres ejendom. (sura 4: 34)
En af konsekvenserne er flerkoneri og mindreårige piger, der bliver lovet væk eller muslimsk gift med ældre mænd.
Det beskriver blandt andre Tina Magaard i rapporten fra Ligestillingsministeriet: “Om at være muslimsk kvinde i Danmark”. En kvindelig konvertit, der er anonym fortæller: “Der er også eksempler på, at piger bliver gift væk meget meget tidligt, en 14-15 år.”
Der skulle altså være god grund til at lave et arrangement, hvor somaliske kvinder bliver opfordret til at forhindre, at deres døtre bliver gift eller lovet væk som mindreårig.
Men så dukker en højst overrumplende oplysning op i artiklen om mødet.
Mødet handlede overhovedet ikke om somaliske piger og kvinder i Danmark. De har faktisk slet ikke de problem, må man forstå.
Mødet handler kun om rettigheder for somaliske kvinder og piger i Somalia.
Ambara Hashi Nur, der er formand for Somalisk Kvindeforening i Danmark, siger således:
”Dette arrangement handler udelukkende om piger i Somalia, da jeg føler, at somaliske piger i Danmark er stærke og selvstændige nok til at modsige deres forældre.” (gellerup.nu)
Det har altså ikke noget med rettigheder for somaliske piger og kvinder i Danmark at gøre.
Men alligevel er der en socialrådgiver fra Aalborg med. Og Vejle kommune står som medarrangør.
Men det er ulovligt at gifte sig som 14-årig i Danmark. Det er strengt forbudt for en far at give sin datter væk, og det er forbudt for en imam at vie en mindreårig.
Hvis Somaliske Kvindeforening arrangerede et møde om barnebrude i Danmark, så ville det i realiteten samtidig antyde, at man har kendskab til ulovligheder blandt somaliere i Danmark.
Den fremtrædende dansk-somalier Mohammed Gelle advarede allerede for 15 år siden om, at store dele af somalierne i Danmark levede isolerede fra det omgivende samfund. Senere advarede han mod en religiøs radikalisering. En anden fremtrædende somalier, Ali Nuur, har også flere gange advaret mod radikalisering.
Men de danske myndigheder har aldrig for alvor lyttet.