Der udvikler sig spændende nye måder at opføre sig på i den danske trafik.
Som nu fredag i Nørresundby.
En mand steg ud af sin bil og begyndte at skyde mod en anden bil. De to personer, som blev beskudt, blev ikke ramt. De skyndte sig ind i deres bil og kørte fra stedet.
Men den skydende bilist gav ikke op. Han jagtede den anden bil gennem Nørre Sundby, og i et kryds kørte han helt bevidst ind i den.
Derefter forsvandt de stridende parter fra stedet.
Nordjyllands Politi fandt dog frem til de to, der flygtede. Det endte med, at i alt fire personer blev anholdt.
Politiet mener, at baggrunden for det dramatiske opgør i Nørresundby kan være chikanekørsel.
Og hvad gør man, hvis man føler sig chikaneret under kørslen? Man begynder selvfølgelig at skyde …
Desværre oplyses der ikke noget om, hvem de typer er, som har været involveret.
Hvem var det, der kørte så grov chikanekørsel? Hvem var det, der reagerede ved at skyde, for derefter at forfølge den anden bil og kører ind i den med vilje?
Hvem fører vejkrig på den måde?