Algerisk mand angreb en politibetjent med en hammer foran Notre Dame i Paris – han har en fortid som politisk korrekt journalist i Sverige …

 

Tirsdag eftermiddag var der som altid mange mennesker på pladsen foran den berømte Notre Dame kirke i hjertet af Paris. Nogle politibetjente holdt vagt.

 

Pludselig løb en mand ud af mængden med en hammer løftet over hovedet. Han angreb en af betjentene med hammeren, så denne faldt omkuld. Samtidig forsøgte han åbenbart at snuppe betjentens revolver.

 

Under angrebet råbte han: ”Dette er for Syrien!”

 

En anden betjent skød ham i brystet, og han måtte på hospitalet.

 

De 900 mennesker, som befandt sig i domkirken, blev i første omgang lukket inde, indtil alle var undersøgt. Så blev de sluppet ud.

 

Troskab mod Islamisk Stat

Gerningsmanden viser sig at være en mand med algerisk baggrund, den 40-årige Farid Ikken. I hans hjem har man fundet en video, hvor han sværger troskab til Islamisk Stat.

 

Angrebet på betjenten var endnu en terrorhandling. Islamisk Stat har udsendt en erklæring i forlængelse af angrebet.

 

Farid Ikken har på det seneste arbejdet på en akademisk afhandling (PhD) ved universitetet i Metz i Frankrig. Sideløbende har han interesseret sig for hellig krig på nettet.

 

Politisk korrekt journalist i Sverige

Han har desuden en interessant fortid som journalist i Sverige. I 2009 og 2010 arbejdede han således for forskellige venstreorienterede og politisk korrekte svenske medier – herunder såmænd Sveriges Radio.

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

 

Han havde giftet sig med en svensk kvinde, hvilket gjorde det muligt for ham at slå sig ned i landet.

 

Hans journalistiske arbejde var tilsyneladende gennemsyret af den tankegang, at det altid er synd for indvandrerne, og at svenskere og andre europæere er racistiske undertrykkere.

 

Lige noget til de svenske medier.

 

Modtog EU-pris

Denne politiske korrekthed har også været i høj kurs i EU. I 2009 vandt Farid Ikken da også ”EU-kommissionens nationale journalistpris mod diskriminering”.

 

Det var belønningen for en artikel om illegale indvandrere, som han havde skrevet til et venstreekstremt blad.

 

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

Artiklen var meget kritisk, men kritikken var absolut ikke rettet mod de indvandrere, der opholdt sig illegalt i Sverige.

 

Den var rettet mod, at de ’racistiske’ myndigheder ikke stillede sundhedssystemet og andre velfærdsydelser til rådighed for disse illegale indvandrere.

 

Særpræget krydsning

Denne særprægede krydsning mellem muslimsk had til Vesten og politisk korrekt selvhad blandt svenske venstreorienterede førte altså Farid Ikken stadig længere ud i en radikalisering.

 

Han endte hos Islamisk Stat og forsøgte at begå terror.

 

Hvor det svenske samfund, der avlede denne type, ender, er ikke godt at vide.

 

Se videoen her:

Læs også
Medier: Imam forbindes med terror på Sri Lanka – “Allah skabte dette land til muslimer”

 

https://twitter.com/foxandfriends/status/872412599085711361?ref_src=twsrc%5Etfw&ref_url=http%3A%2F%2Fwww.friatider.se%2Fh-r-g-r-sr-journalisten-till-attack

 

http://www.dailymail.co.uk/news/article-4581672/Notre-Dame-terror-attacker-given-EU-award.html

 

http://www.friatider.se/h-r-g-r-sr-journalisten-till-attack

 

http://www.friatider.se/sr-profilen-svor-trohet-till-f-re-attentatet

 

http://www.friatider.se/svensk-terrorist-som-angrep-fransk-polis-med-hammare-jobbade-som-journalist-p-sr

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…