Afvist asylansøger blev hjemsendt fra Sverige til Jordan med privatfly og business class opvartning for 655.000 kr. – og så var pengene endda spildt

Overalt i Europa er anstrengelserne for at hjemsende afviste asylansøgere en kæmpefiasko.

 

Enten kan man ikke få asylansøgerne til at rejse, eller også kan man ikke få hjemlandet til at tage imod dem.

 

En hjemsendelse fra Sverige til Jordan var dog noget ud over det sædvanlige, fordi prisen sprængte alle rammer. Det fremgår af svensk tekst-TV den 10. august.

 

De svenske myndigheder sendte den 37-årige afviste med et lejet privatfly – ledsaget af tre ansatte fra Kriminalforsorgen.

 

Det skete formentlig, fordi han lavede så megen ballade, at han ikke kunne sendes med et rutefly, hvor der var andre passagerer med.

 

Men ikke nok med, at han kunne slænge sig i et privatfly. Man betalte også for ”business class servering” i form af morgenmad og frokost.

 

Det kostede den nette sum af 510.000 sv. kr.! For én mand med ledsagere.

 

Nej tak

Men det skulle blive værre endnu.

 

Da de kom til Jordan, kunne svenskerne ikke komme af med manden! Sandsynligvis fordi de jordanske myndigheder afviste at tage imod ham.

 

Så han måtte sendes tilbage til Sverige igen med sine tre ledsagere. Det kostede yderligere 145.000 sv. kr. I alt 655.000 sv. kr. for denne ene asylansøger på denne ene rejse.

Læs også
Likvideringen af 31-årig kvindelig læge i Malmø: Hun fik det dræbende skud, da hun lå på jorden – en medgerningsmand er anholdt

 

Det er jo fuldkommen absurd.

 

Politikere i Sverige og andre lande har ellers holdt et hav af skåltaler om, at nu skulle der gøres en indsats for at hjemsende afviste asylansøgere. Og så får de svenske skatteydere lov til at betale for sådan noget.

 

Der er kun et brugbart svar på den slags: Folk som denne mand skal aldrig lukkes ind.

 

(SVT Text, 10.8.2017)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…