Blackburn. I 1960’erne en industriby med en stor stærk britisk arbejderklasse.
I dag en by med store muslimske parallelsamfund.
Muslimerne vokser i antal og deres indflydelse på byen er stor.
Vi kender debatten fra Danmark om boligområder, hvor mennesker med dansk baggrund er ved at komme i mindretal i forhold til mennesker med indvandrerbaggrund.
En tysk TV-journalist har besøgt byen.
Muslimerne rykker ind
Efter 1960’erne forsvandt mange virksomheder og med dem de britiske arbejdere. Ind rykkede indvandrere fra især muslimske lande.
England havde tidligere end andre europæiske lande en stor indvandring fra især kolonierne. Mange er fra Bangladesh og Pakistan.
Især pakistanere har tradition for uddannelse.
Men det er ikke så meget uddannelse og arbejde, der er afgørende for integrationen.
Det altafgørende er demografien. Erfaringen viser, at når befolkningens sammensætning ændret sig voldsomt, så bliver indvandrere ikke integreret og blandet med landets befolkningen. De lever videre i parallelsamfund præget af hjemlandets kultur.
Mange af de muslimske indbyggere i Blackburn er i dag velstillede. De har gode uddannelser og arbejde.
Men det har ikke ændret deres kultur. Mange lever i et muslimsk parallelsamfund adskilt fra briterne.
Og den britiske by Blackburn bliver stadig mere muslimsk.
De muslimer, vi ser i TV-indslaget, er ikke sociale tabere – så langt fra. Men selv om de har uddannelser, arbejde og penge, så er de ikke integrerede. Overhovedet ikke. De lever i deres eget parallelsamfund, der har den muslimske kultur som fundament, viser TV-indslaget.
Børnenes forældre kører godt nok ofte i store dyre biler. Men når de henter børnene i skolen, er det for at køre dem til koranskolen. To timer fire gange om ugen.
Der er i dag 52 moskeer i byen.
Gymnasieelever er ofte fagligt dygtige. Men de går på et gymnasium, der kun er for muslimer.
Muslimernes opfattelse af integration
Det er integration, siger muslimerne.
Vi kan godt arbejde sammen med ikke-muslimer. Vi er åbne. Islam er for alle.
‘Åh tusind tak, må vi også være her’, fristes man til at sige.
Den tyske journalist taler med muslimerne. Flere af dem dygtige aktive kvinder. Sela er en af dem.
Man kan sagtens være integreret selv om man går med hijab (islamisk tørklæde), siger Sela til den tyske journalist.
Sarah Pattell er en anden. Hun driver sin egen køreskole.
Hun tror byen kan være en slags model for integration i Tyskland.
Måske vil Tyskland ligne Blackburn om 30 år, siger hun.
“Lad muslimerne praktiserer deres religion og beholde deres kultur. Så kan det godt fungerer,” siger hun.
Kate Holland fra Arbejderpartiet siger, at de aktive muslimer skaber jobs og betaler mange penge til ældre og fattige.
Men det er især til deres egne, kan man forstå.
Muslimske parallelsamfund
Det er et dybt splittet samfund. Muslimerne holder sig for dem selv. De lever i en anden verden – i et parallelsamfund med strenge religiøse regler, siger journalisten.
Mange ikke-muslimer flytter ud af byen til den engelske del af byen. De flytter til omegnskommunerne.
En rødhåret brite beskriver byen som del af en mur, der går ned mellem grupperne. Børnene vokser op og tror, at sådan er det.
Mistænksomheden over for muslimer vokser i takt med at deres indflydelse bliver større.
Sådan er det i flere andre store byer i Midtengland. De bliver mere og mere muslimske: