En 18-årig ung mand kom ud for en meget voldsom oplevelse, da han sad i en natbus i Aarhus.
Pludselig kom tre jævnaldrende aggressive unge mænd hen til ham. De to lidt yngre med et mellemøstligt udsende og en lidt ældre afrikaner.
Han forsøgte at tale dem ned. Men uden held. De begyndte at slå løs på ham med knytnæver.
“Manden blev opsøgt af de tre mænd, hvor især den ene var meget aggressiv og opfarende. Den 18-årige forsøgte at tale ham til ro uden held, og så endte det med, at alle tre mænd overfaldt ham”, siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Martin G. Christensen, til TV2 Østjylland.
Efter det grove, voldelige overfald stak de tre af.
Det skete i natbus 43, klokken 1.22 natten til lørdag på Emmasvej tæt på indvandrerghettoen Gellerup.
Et vidne så episoden i bussen, men politiet er meget interesserede i, hvis flere har observeret noget.
Politiet har givet følgende signalement af de tre overfaldsmænd:
A.
16-17 år med mellemøstligt udseende, spinkel af bygning, 175 cm. høj og han havde kort, sort hår.
B.
16-17 år, 170 cm. høj og mellemøstlig af udseende. Han var almindelig af bygning og med karseklippet, mørkt hår.
C.
18 år gammel, afrikansk af udseende, spinkel af bygning, 185 cm. høj og han havde krøllet, kort, mørkt hår.
Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114
http://www.tv2oj.dk/artikel/politiet-soeger-vidner-til-groft-overfald-i-natbus