Indvandrer blev ansat som rollemodel for unge – nu er han sigtet for alvorlig kriminalitet

En 46-årig leder i en københavnsk ungdomsklub har siddet varetægtsfængslet siden december. Lederen er sigtet for organiseret handel med 312 kilo hash.

 

Anklageren i Københavns Byret kræver den sigtede udvist af Danmark.

 

”Jeg mener, at det skal koste tre års fængsel, og der skal ske udvisning af Danmark på trods af, at han har tre børn i Danmark og har været 45 år i Danmark”, sagde anklager Sabrina Eifler torsdag i Københavns Byret. Det skriver Metroxpress.

 

To andre personer, der har været ansat i ungdomsklubben er ligeledes sigtet i sagen. En fjerde person er tidligere idømt et års fængsel.

 

Under politiets ransagning af lederens hjem fandt man 80,9 gram hash samt 24.900 kr. i en akvariebeholder

 

Ifølge Metroxpress er politiet i besiddelse af videooptagelser og telefonaflytninger. Blandt andet er der vist et videoindslag i retten, hvor hovedpersonen får besøg af ungdomslederen i sin lejlighed.

 

”Og man kan se, at de sidder på gulvet med 202 kilo hash, hvorefter de griner og ryger en joint,” sagde anklager Sabrina Eifler i retten. (MX)

 

En kriminel baggrund er en fordel

Det er populært at ansætte indvandrere som rollemodeller for kriminalitetstruede unge.

 

Ofte har rollemodellerne selv en kriminel baggrund, og det er netop dette der gør, at de er en gevinst i forebyggelsesarbejde – hedder det.

 

Det tilskrives, at have en bedre forståelse for de kriminalitetstruede unges situation, og det siges, at de unge selv har lettere ved at lytte til en person, der selv har været i samme situation som dem selv.

Læs også
Efter drab og eksplosioner: Kriminaliteten fra Malmø er ved at brede sig til Danmark, lyder det fra svensk politichef

 

Det er en forkert tilgang og det er også noget sludder. Hvis man skal følge rationalet, så ville man også være en bedre sygeplejerske hvis man selv har været syg, en bedre psykolog hvis man selv har haft psykiske problemer, en bedre vejleder for anorektikere hvis man selv har prøvet at sulte sig, en bedre anti-radikaliseringsekspert hvis man selv har været islamist eller medlem af Anti-Fascistisk Aktion.

 

Sådan er det naturligvis ikke, og det er en falliterklæring hvis tidligere kriminelle nærmest kun kan blive lovlydige og selvforsørgende, hvis det er som vejledere for kriminalitetstruede.

 

Men det er også en forkert tilgang til de unge, for hvilke forudsætninger har de for at bedømme hvilke vejledere, der er bedst for dem?

 

Er det en, der måske selv har haft en system-mentor, og som kun kan gøre sig nyttig som ny system-mentor eller er det en der kan vise hvad et normalt liv er og som har netværk ind i dette?

 

Stop for ansættelse af kriminelle rollemodeller

Finn Rudaizky (DF) er medlem af Købehavns borgerrepræsentation(byråd), han mener, at sagen viser, at kommunens ansættelsesudvalg skal stramme op.

 

Læs også
Så mange asylansøgere i Danmark blev sidste år dømt overtrædelser af straffeloven – herunder for drab og voldtægter

-Den anklagede leder har tidligere været dømt for at være i besiddelse af hash, men det har ikke haft nogen betydning for hans ansættelse i en lederstilling i Købehavns Kommune, siger Finn Rudaizky i en skriftlig kommentar til Den Korte Avis.

 

Det er uvist hvornår lederen er dømt og hvad dommen gik ud på.

 

-Nu må det definitivt være slut med, at den socialdemokratiske Socialborgmester i København, Jesper Christensen, ansætter flere tidligere svært kriminelle som rollemodeller for unge i det kriminelle miljø.

 

-Hver gang DF har rejst dette problem og har villet sige stop for det, så har S, SF, R og EL sagt ok til at denne helt uansvarlige praksis alligevel fortsatte.

 

-Nu vil jeg sørge for, at socialudvalget igen drøfter problemet. Det vil ske den 15. juni og jeg vil kræve, at man omgående ændrer praksis og ikke bliver ved med at svigte de unge, som vi skal hjælpe ud af det kriminelle miljø og ikke sende dybt kriminelle ledere ud og hjælpe med mere kriminalitet.

 

Sagen er langt fra første sag, hvor dømte har været ansat til at tage sig af unge på vej ud i kriminalitet. En aktindsigt fra Radio 24syv viser, at 7 ud af 47 ansatte gadeplansmedarbejdere, der skal have fat i de unge har pletter på straffeattesten. (MX)

 

Læs også
Tre modbydelige sager om voldtægt og drab har skabt international debat om indvandring og kriminalitet

De har lettere ved at komme ind i miljøet 

Desværre er det op af bakke, med forståelse for, at forhenværende bandemedlemmer næppe er de bedste mentorer.

 

Hos virksomheden ”Comeback” oplyser direktør Poul Kellberg, at 11 ud af 18 ansatte i et projekt på Københavns vestegn, til at få unge bort fra radikalisering, har domme for bandekriminalitet.

 

Integrationsministeriet bevilgede 6.9 mio. kr. til projektet i december 2015.

 

”Jeg har en række ansatte, der er tidligere dømte for bandekriminalitet. Det er en fordel for at få adgang til de her meget lukkede miljøer. De fleste af de drenge, som jeg ansætter, har ingen uddannelse, siger direktøren. (MX)

 

Man må sige det kan undre, at Integrationsministeriet bevilger mange penge til et projekt, der primært er bemandet med udlændinge uden nogen form for uddannelse.

 

Folketingspolitiker for De Konservative mener heller ikke den er en hensigtsmæssig cocktail:

Læs også
Nye tal: Medens kriminaliteten falder generelt, stiger volden og antallet af voldtægter dramatisk – men det snakkes der helst ikke om

 

“Vi har desværre haft en stribe sager, hvor bandekriminelle er sat til at få unge ud af kriminalitet. Det skal stoppes. Vi risikerer, at unge kommer længere ud i kriminalitet. Dømte skal ikke arbejde med unge, men kan få job med at feje gader, siger han. (MX)

 

Det siger sig selv at disse medarbejdere har let ved at få adgang til de radikale miljøer, men hvad så, de tidligere bandemedlemmer tør næppe tale islam og imamerne imod, og hvilke garantier har direktøren for, at disse mænd ikke har deres egen parallelle dagsorden?

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…