Kræftens Bekæmpelse, Mai Brandi Ludvigsen:
Forskere kortlægger brystkræft-gener
Det er engelske forskere, der er kommet med en tæt på fuldstændig beskrivelse af alle de gener, der spiller en rolle for udviklingen af brystkræft. Og det er ikke så få. Hele 93 gener spiller en større eller mindre rolle, når raske celler i brystet udvikler sig til kræft.
Jens Oluf Bruun Pedersen, der er lægefaglig redaktør i Kræftens Bekæmpelse, kalder det et meget flot og grundigt studie:
– Med den her viden kan man finde ud, hvad der er mekanismen i de enkelte gener og dermed også udvikle medicin, som sætter ind mod den virkning, som genmutationerne har. Man kan altså afbryde de muterede geners uheldige virkning og på den måde enten mindske risikoen for, at brystkræft opstår, eller behandle sygdommen, hvis den først er der, siger han.
Udviklingen af ny medicin tager tid
Der er altså grund til at være begejstret, men også til at ruste sig med tålmodighed. Udviklingen af ny medicin tager tid, og når så mange gener kan være involveret, vidner det om, at brystkræft er en kompleks sygdom, som ikke bare skyldes en enkelt ting.
Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning og et yderligere skridt hen imod mere personlig behandling, hvor den enkelte patient kun får den medicin, der passer præcis til hende, siger Jens Oluf Bruun Pedersen.
Det kender man allerede fra medicinen Herceptin, som kun virker hos en gruppe af kvinder, der har en særlig genfejl. Af de 93 gener, som nu er afsløret i at kunne føre til brystkræft, er 10 pct. særligt interessante, da de er årsag til hele 60 pct. af brystkræfttilfældene.
Det er dem, som medicinalindustrien i første omgang vil kaste deres blik på. Nogle genmutationer vil desværre være så sjældne, at det ikke vil være noget økonomisk
Hvis man vil kigger nærmere på undersøgelsen, så kan man finde den her.