PARIS: Det er ikke en ny parisermode, når kvinder ikke bruger nederdel i Metroen, men sidste skrig er det alligevel
Hvis man i den parisiske Matro kun ser kvinder i lange bukser og ikke i nederdele, er der ikke tale om en ny parisermode.
Hvis man absolut vil tale om et “Sidste skrig”, er der snarere tale om et nødråb.
Som omtalt i Den Korte Avis 16.6 drejer det sig om, at kvinderne vil værge sig mod sexuelle overgreb fra mænd, der ikke kan styre deres lyster, hvis de ser et skørt.
I et rundspørge berettede flere hundrede kvinder, at de hyppigt var udsat for gramserier og uønskede tilnærmelser fra mandlige passagerer i Metroen, hvis de var iført nederdele. Slacks giver større tryghed om end langt fra sikkerhed mod overgreb.
Hvis en pariserinde skal til fest og ifører sig selskabskjole, kan hun ikke bruge Metroen. Hun må tage en taxa. I håb om at chaufføren kan styre ikke bare bilen, men også sig selv.
Politirapporter fra både Frankrig, Danmark og Sverige viser, at det ikke altid er tilfældet, og i rapporterne lægges der i modsætning til i rundspørget til de parisiske kvinder ikke skjul på de kriminelle chaufførers baggrund. De kommer fortrinsvis fra Nordafrika, Mellem-Østen og Somalia.
Senest kunne en svensk pige fortælle, at hun på en natlig køretur i den stockholmske forstad Rinkeby blev udsat for et voldtægtsforsøg fra den somaliske chauffør. Politiet fandt frem til ham, og hos flygtningetilsynet kunne den chokerede pige få oplyst, at voldsmanden næppe kunne siges at lide under et påtvunget cølibat. Han har seks børn med sin somaliske kone.
Hvis de kvindelige passaagerer i Metroen vil have det Frankrig, de kendte, tilbage, skal der nok mere til end ændret påklædning. Ændring af tilflyttede nye franskmænds opfattelse af forholdet mellem mænd og kvinder vil være nok så væsentligt.