Mika Røsholt har sagt sit job som leder af Beredskabscenter Thisted op. Centret er bedre kendt som teltlejren for enlige mandlige asylansøgere i Thisted.
Der har gennem længere tid været uro på centret. To medarbejdere blev for nylig slået ned under en natterondering. Gerningsmanden var en yngre nyligt ankommet mand. (Nordjyske)
Lejerlederen har også selv været udsat for trusler fra asylansøgerne., og hun har fået skubbet et bord ind i sig.
Lederen oplever at en del af de sidst ankomne asylansøgere skiller sig ud. I forbindelse med opsigelsen siger lederen til Tv Midtvest:
”De virker lidt mere hardcore, de personer vi har fået ind de seneste måneder. Vi prøver selv at sige fra og gøre Udlændingestyrelsen opmærksom på, at, hey, det her duer ikke rigtigt, men tit er tingene eskaleret, før jeg sidder i en position, hvor jeg kan gøre noget. Hvis vi lige pludselig står i en situation, hvor vi primært får fysisk ustabile hertil, hvilket jeg ikke ved, det er bare det, der er et billede på lige nu, så bliver de ansatte selvfølgelig nødt til forholde sig til, om de kan se sig selv i det her. Og det er bare det, jeg også gør,” siger hun.
Lederen kan altså ikke længere ”se sig selv” på arbejde i centret på grund af nyankomne ”lidt mere hardcore” ”fysisk ustabile” asylansøgere.
Med andre ord:
Lederen frygter for sit liv pga. aggressive voldelige nyankomne asylansøgere.
Men det har tilsyneladende også haft betydning for Mika Røsholts opsigelse, at nogle af asylansøgerne har været i lejren siden den åbnede for 10 måneder siden.
”Det virker sådan lidt mere permanent, altså, at folk skal blive her indtil deres sag er afklaret. Det var ikke den forståelse, jeg havde fået, eller vi havde fået her på centeret, da vi startede op,” siger hun. (Tv MidtVest.
Lederen mener dog ikke, at asylansøgerne bliver behandlet dårligt. Miha Røsholdt har haft jobbet siden april måned og hun er den anden i jobbet på 10 måneder.
Det er systemets skyld
Omkring 50 mænd har boet i lejren siden den åbnede for 10 måneder siden, mens andre er blevet sendt videre til andre asylcentre.
28-årige Barzan Mahomodi fra Iran, er en af dem der har været længst i lejren, og det er han stærkt utilfreds med.
”I skal kun bo her i to eller tre uger. Men nu er tre uger snart blevet til 10 måneder. De har ikke holdt deres løfte,” siger han. (Tv MidtVest)
Det er uvist om Mahomodi er en af dem der stjæler cykler og varer fra den lokale Kiwi.
”Vi har haft nogle problemer med de nye beboere, der kommer til centeret. De stjæler oftest ulåste cykler og ting i Kiwi. Derfor har jeg flere gange været nede i Kiwi for at se videoovervågning og udpege gerningsmændene, og så overtager politiet. De gør det af nød, og fordi de har brug for de her varer. Men vi taler naturligvis med dem og fortæller dem, at det ikke er i orden at stjæle,” siger Ammar Mohammed Ali, der er netværksmedarbejder i lejren. (Ekstra Bladet, Den Korte Avis)
Ministeren overvejer overvågning
Hawrae Ketabi er en af de faste nattevagter i teltlejren. Han fortæller til Tv MidtVest, at han selv har oplevet at få kastet en flaske efter sig i sovesalen. Og da han søgte tilflugt på kontoret og hans kollega går tilbage for at rydde op, oplever han en asylansøger komme imod sig med en sten i hånden
”Selvfølgelig har det ramt mig, fordi det er jo ikke sjovt, at folk man egentlig har lyst til at hjælpe, at de afreagerer med vold, eller med at kaste sten og flasker efter os. Det er jo aldrig sjovt, men jeg har forståelse for, at de kan forekomme,” siger han. (Tv MidtVest)
Man skal nok være udlænding eller XL-professor for at have forståelse for, at nogen kan finde på at være truende og voldelige overfor deres beskyttere. Eller at undskylde asylansøgernes tyverier i supermarkedet med, at det er nogen man gør af nød.
Asylansøgermændene i teltlejren får kost, logi og undervisning kvit og frit. Men det er åbenbart ikke godt nok.
Ministeren overvejer nu at videoovervåge asylansøgerne af hensyn til personalets sikkerhed. Hvad med borgernes sikkerhed, når disse asylansøgermænd får opholdstilladelse, og det viser sig, at de forestillinger de har gjort sig om Danmark ikke holder stik?